skal man have maller?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
FireChief — 21. juni 2011, 07:58
Luna — 21. juni 2011, 08:04
Mens de er mindre, er de flinke til at tage alger. Det skulle så aftage med alderen.... Men jeg holder dem, fordi jeg kan lide dem og synes de er interessante, 🙂
Den jeg taler om er Ancistrus... Der er mange sugemaller og nogle er kødspisere.
FireChief — 21. juni 2011, 08:20
10nnitus — 21. juni 2011, 08:20
Sfinksen — 21. juni 2011, 08:22
FireChief — 21. juni 2011, 08:24
Sfinksen — 21. juni 2011, 08:26
Luna — 21. juni 2011, 08:29
Som sagt. Jeg har dem fordi jeg finder dem sjove og kan lide at studere dem når der er æg og yngel. Så kan jeg også lide deres udseende,... Men der er vi jo så forskellige.
BBJ — 21. juni 2011, 08:43
Nej, sugemaller holder ikke et akvarie rent og fint - der er lige meget arbejde man selv skal lave uanset om man har sugemaller eller ej.
Med det sagt synes jeg da at maller er rigtig interessante at holde i et akvarie og dem kan man sagtens få meget glæde af, men man skal ikke vælge dem fordi man fejlagtigt tror at de rengører ens akvarie så man selv slipper for det 😉
c sørensen — 21. juni 2011, 08:52
Ancistrus tager også alger, de sviner også, da de jo er en fisk og har en pæn størrelse. De rasper træ af rødder, og det kan godt være irriterende på det hvide sand. Men ellers er de jo en sjov fisk at have. De tager også foderrester.
Pansermaller tager foderrester, ikke alger. Men de sviner ikke helt så meget pr. fisk som ancistrus. En flok corydoras (pansermaller) af en art er nu søde at have til at vimse rundt i bunden. De kan kun anbefales.
En anden løsning er rejer. Rejer tager foderrester og alger, døde fisk, rejer og andet godt. Amanorejen er den mest effektive til alger. Men stadig så vil de ikke fjerne algerne helt.
Hvis ikke du vil have maller til at fylde i bunden, så kan jeg kun anbefale dig en flok amanorejer. De har en pæn størrelse, er sjove og effektive, de bliver pænt gamle (ca. 5 år, hunnen er størst op til 5 cm, hannen 3 cm), deres æg klækker ikke i ferskvand, så du får ikke pludseligt flere hundrede som f.eks. RCS.
FireChief — 21. juni 2011, 09:39
chilip — 21. juni 2011, 10:55
Hvis det er hensigten så er der kun en vej frem, og det er at du bruger store mængder tid og energi på at regne dig frem til, præcis hvor mange planter og fisk du vil have. For i akvariet hersker de samme regler som i naturen, (stort set), hvilket vil sige, at har du rigtig mange fisk, (som skider), så kræver det rigtig mange planter for at omdanne deres afførring osv. Har du mange planter, så kræver det god viden om disses behov for at trives. (læs: det rigtige lys, Co2, gødning, den rette temperatur, den rette cirkulation.)
Der kan fra tid til anden læses indlæg fra brugere herinde, der beretter om at de aldrig har algeproblemer, og deres spandpumpe har aldrig været åbnet siden de satte den til at køre fra dag 1, (hvilket er 5 år siden.) Og dette kan også sagtens lade sig gøre, men det kræver altså enten ovenstående, eller simpelt held. Nøglen er at finde den helt specifikke balance mellem dit akvaries indhold. Jeg har selv et godt eksempel at yde ind med.
I min reol i kælderen har jeg et 54l. og et 96l. Mit 54l. kørte fra dag 1, aldrig en alge, altid klart vand. (den indvendige pumpe blev kun renset, fordi jeg have lyst til at tjekke om svampen i det hele taget blev beskidt.)
I mit 96l. helt normale opstartsproblemer med alger af div. slags, og efter et år, er de stadig ikke helt væk. Jeg besluttede mig for at mit 54l. udover at være opdræt af levende foder til mine store fisk, også skulle være et plantedyrkningsakvarie, og plantede derfor flere planter, og begyndte at gøde i dette. Så væltede balancen, og nu er der langt større algeforekomst i dette, end i akvariet der står lige ovenover, selv efter at jeg holdt op med at gøde i dette igen.
Oveni alt dette kommer så også, at fisk der er indkøbt med det formål at æde enhver alge, sjældent gør dette, da de hellere vil æde det øvrige foder der bliver hældt ned til de andre fisk. 😉
c sørensen — 21. juni 2011, 18:51
Balancens, når man begynder at gøde og bruge co2 skal være hårfin. Rammer du forkert dosis, så gøder du algerne. Og det skal helst være den rigtige gødning for at opnå det rigtige resultat. Jeg tror, man skal gøre sig klart, om det er planteakvarie eller ej, man vil have. Og så sætte sig ind i det, det kræver efterfølgende. Men ved at passe vandskift, så kommer man langt.
#11 Nej fine fisk spiser ikke amanorejerne. Selvfølgelig hvis du vælger malawi cichlider, så ville jeg nok ikke vælge rejer. Og helt store fisk, tja så kan de nok også finde på det. Men almindelige selskabsfisk, herunder dværgcichlider - ikke noget problem. Jeg har amaoner gående sammen med mange forskellige arter - blandt andet scalarer. De rører dem ikke. Og amanoen tager gladeligt kampen op imod en større fisk om en mallepille. Jeg har tit set min gamle store sejlfinnemolly hun (og hun er stor!!!) i røven af en amano, fordi den har stjålet mallepillen fra hende - men amanoen skyr ingen midler!! 😛 Det er kun ancistrus, amanoen ikke tager kampen op med (de har knive i siden, de kan slå ud, altså ancistrus. Det er også noget møj, hvis en ancistrus sætter sig fast i nettet *doh* )
FireChief — 21. juni 2011, 21:50
Nej vil ikk sige du tager fejl men jef støv suger hver søndag hele akvariet da jeg alligevel skifter 20% af vandet der, så kan jeg lige så godt gøre det i samme stund. Jeg prøver bare at forstå balancerne i et akvarie. For selvom jeg skifter og støvsuger, så går der 2 dage så er bunden beskidt af puha og plante rester. har lige købt nogle ekstra planter for at se om jeg kan gøre det mere venligt, og er ved at undersøge co2 i danskvand.🙂 har lige købt gødning samt noget algefjerner. Jeg har selvfølgelig den normale form for grønne alger på glas og mine sten, men syntes det går stærkt med dem, for jeg er nød til om søndagen tage alt op og vaske det og sætte det i igen. også fik jeg afvide at man skulle skrive ned for lyser og ikke give så mange timer, men det går udover mine planter, som så bliver grimme og kedelige. mit vand er klart og i god balance(iflg mine sticks)
#13
Jeg støvsuger skam når jeg skifter vandet som skrevet længere oppe. MEN HVAD ER DEN PERFEKTE BALANCE? og hvordan opnår man den? jeg har fået noget gødning fra avifauna som jeg skal bruge en gang om ugen. også kunne jeg begynde med noget danskvand stille og roligt. men ser bare ingen grund til at have en malle(som skal rydde op) til at svine mere end det gavner.. for så meget ser jeg dem heller ikke. de gemmer sig i mine huller og kommer kun lige en sjælendt gang op af glasset. men er der mad:D så sætter de sig på pillen til den er væk:) men tror da jeg ville prøve med de amanorejer, kræver de noget specielt mad eller noget? eller æder de bare det de andre skal have, det skal lige siges at en gang i mellem får de røde myggelarver.
NDR — 21. juni 2011, 21:59
Så til trådstarter om spørgsmålet...skal man have maller....JA, ellers går man glip af noget.
FireChief — 21. juni 2011, 22:05
Kan godt se din mening, jeg har en masse pansermaller, og dem nyder jeg virkelig, men ancitrus dem ser jeg ALDRIG, kun lige når den sutter over glasset, eller tilbringer den alt tiden i hulerne
chilip — 23. juni 2011, 12:50
I tilfælde af at du ikke orker at læse dig igennem den kommende lange smøre, så vil jeg starte med at anbefale dig at kigge forbi akvariegødning.dk, hvor du kan læse alt om alger, planter, akvariebalancen, lys, Co2 osv. Det er ganske enkelt guld værd. 😉
Først og fremmest, at tilføre danskvand i dit akvarie, må nærmest tilskrives analogien om at det rækker som en skrædder ind i helvede. 😉 Alene det faktum at du fyrer en god del af Co2-en direkte ud i luften så snart du åbner for din flaske gør det til en omkostningsfuld dødssejler. 🙁
Den vigtigste lektie du kan lære af at du stadig er nødt til at hive alt op af akvariet for at rengøre det ugentligt, er at du overhovedet ikke er i nærheden af den korrekte balance.
Den korrekte balance kan du ikke aflæse på dine målesticks, (som i øvrigt ikke er noget nær præcise nok, dråbetester er vejen frem.) Men du kan bruge din viden om dine vandværdier, til at regne dig frem til hvilken vej du skal gå imod balancen. Eksempelvis styrer jeg min PH-værdi ved at tilføre Co2. Vi har en værdi på 8,5-9,0 i vores hanevand, men ved at lukke op for Co2-en, så holder jeg den på lige under 7. Men tag ikke fejl, for det handler ikke om at have en lav PH-værdi her, i stedet er indikationen af min PH-værdi en rettesnor til mig om at jeg tilfører den rette mængde Co2, så planterne får hvad de har behov for.
Hvis vi lige tænker os tilbage til folkeskolens biologilokale, så husker vi, (forhåbentlig 😛), at planters primære funktion er at omdanne Co2 til ilt. Dette sker via fotosyntesen. (Gaaaaaaaab!)
Det korte af det lange er, at hvis ikke der er noget Co2, så danner planterne ingen ilt = planter der ikke fungerer/trives. Til gengæld, hvis vi så tilfører den rette mængde Co2, så kan planten kun omdanne denne, såfremt der er den rette lysmængde. For uden lys, ingen fotosyntese. (Du skal ligge på mellem 0,5 - 0,6 W/l). Når så vi har de rette mængder Co2 og lys, så kan planten begynde at arbejde. Men hvis ikke planten får noget at forbrænde mens den arbejder, så går den kold. (Ligesom mennesker, næring skal der til.) Det vil altså sige der skal gødes.
Gødningen skal tilføres alle planterne i akvariet ligeligt, ergo skal de transporteres til planten, hvilket betyder vi skal frembringe den rette cirkulation i vores vand.
Og slutteligt, så skal planten have den rette temperatur for at kunne arbejde optimalt. (Ligesom mennesker igen.) Tænk på de algeophobninger vi ser hver sommer når temperaturen stiger, der fører til lukkede badestrande.
Hvis der bare er et af disse 5 parametre der er skævt, (sammenlign for forståelsens skyld med høj temperatur i DK om sommeren), så fungerer planten ikke ordentligt. Og når en plante ikke fungerer ordentligt, så begynder den at udskille bl.a. sukkerstoffer langs med randen af bladene. Disse sukkerstoffer elsker algerne i vandet, i de sætter sig derfor øjeblikkeligt på bladkanterne og guffer løs, med voldsom vækst til følge.
Med andre ord. Hvis dine planter ikke fungerer optimalt, (jfr. en god balance), så har du alge problemer stort set øjeblikkeligt.
Hvis du til gengæld har den perfekte balance, så er dit akvarie algefrit.
c sørensen — 24. juni 2011, 11:29
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.