Mit lille renoveringsprojekt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 11:07

Hej DIY akvarister derude, vil dele min lille historie om mit første renoveringsprojekt med jer 🙂

Jeg var så heldig at få fat i en gammel rustfri sag i form af et akvarie. Jeg skulle køre en go tur, men akvariet var ganske gratis, så pakkede bil, kone og barn og kørte afsted. Anede ikke hvad jeg skulle hente, andet end at det var et rustfrit 200 liters der var tæt nok til at kunne holde på ca 150 liter vand. Vi fik hentet akvariet hjem, og det var mildest talt ikke særlig pænt. Det var totalt kalket til og det gamle kit i glasset var godt mørt og bunden var af gammelt plexiglas og zink, som ligeledes var totalt mørt og rustent.
Da vi kom hjem splittede jeg det ad, og det svinede af h....... til. Da jeg skulle ha det sidste glas ud, selvfølgelig i fronten, fik jeg slået en kæmpe flig af og troede ikke det kunne bruges igen. MEN, heldigvis passede det stadig, dog kun med ganske få milimeters overlap til hver side da jeg havde skåret det lidt til.
Jeg sleb efterfølgende hele rammen til akvariet ned med en rystepudser så den blev nice and shiny igen. Fik fat i en rustfri plade til at sætte i bunden, fik fat i noget fugelim 524 fra Danalim og gik igang med at samle det.
Jeg var noget nervøs for om det nu holdt tæt da jeg skulle teste det hjemme i min svigermors kælder som jeg har fået lov at benytte mig af til akvarier/opdræt. Det er dog lykkes mig og akvariet er nu i fuld gang med at blive indkørt.
Jeg har smidt lidt bundlag deri samt nogle gode store rødder og en lufthævert til at trække det. Det ser pt således ud



Min plan er at der skal gå nogle Hypancistrus og yngle lidt guf til farmand 🙂

Jeg har desværre ikke fået taget billeder igennem projektet, og det ærger mig lidt, men det vil jeg gøre næste gang 🙂

Det var en lille historie om mit første renoveringsprojekt, og endnu et venter. Jeg har et 530 liters Akvastabil der skal have et nyt bundglas, og det glæder jeg mig til at få på benene igen samt fyldt med flotte fisk.

Har du gang i et projekt, eller har haft og som du gerne vil dele med os andre, så giv den gas og fortæl lidt om det, gerne med billeder 🙂


VH. Per Larsen

Bruger #866728 — 13. juni 2011, 12:17

Hej Per
Du skriver at du har brugt fugelim 524 fra Danalim. Jeg kan ikke huske hvad Danalim kalder deres akvariesilicone, men du skal passe på med at bruge andre produkter end akvariesilicone, men mon ikke du godt ved det.
MVH. Palle.

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 12:42

Hej Palle, i know det var bare lige det jeg havde ved hånden og let tilgængeligt 🙂 Jeg bruger det ikke igen, dels fordi jeg ikke endnu aner om det overhovedet er noget fiskene kan overleve med, og dels fordi det er ret meget dyrere end alm akvariesilikone. Jeg forhørte mig i håndværkerbutikken i Bygma og ham jeg spurgte, spurgte så sin kollega om hvilken én det var der var go til akvarier, og kollegaen svarede prompte 524 og det blev bekræftet af en tredje kollega, så jeg håber på at jeg er home safe 🙂 Fremadrettet vil jeg kun bruge akvariesilikone, også fordi at jeg vil ha ro i hovedet omkring giftstoffer og div. 🙂

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 19:38

Er Der virkelig ingen DIY folk derude med en historie at berette?

emil_4600 — 13. juni 2011, 19:46

#1 det kunne have været interessant at se hvordan du fik glasset ind og ud af alu-rammen... har nemlig hørt at det skulle være ekstremt svært... et par af dem gav op under vejs... (:

emil_4600 — 13. juni 2011, 19:50

hov.. der skulle stå: et par erfarne akvarister jeg kender har jeg talt med om et lignende projekt, men de sagde at det skulle være ekstremt svært... et par af dem gav op under vejs... (:

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 19:57

Jeg fjernede alt synlig silikone (som iøvrigt var godt mør) og så forsøgte jeg mig med at finde ud af hvor jeg kunne få hobbykniven længst ind mellem ruderne, og så startede jeg der. Det var ret nederen at få glasset ud, så det bedste man kan gøre er at væbne sig med tålmodighed og knofedt 🙂

jacob — 13. juni 2011, 22:10

#5 og 6 Du kan selv rette dine indlæg, tryk på det lille blyant-ikon, istedet for at oprette endnu et indlæg.

Bruger #481091 — 13. juni 2011, 22:27

Ser sq godt ud Per, måske man skulle lave lidt retro i stuen, og få et 325 liters rustfrit med guppyer 😀 og en flot rustfri stål lampe på 😛

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 22:53

#9 Tak Peter 🙂 Rustfri er det nye sort, så det synes jeg helt sikkert du skal gøre ! 🙂

mobe31 — 13. juni 2011, 22:55

mit seneste projekt var en porsareol med 4*250 ltr.

profilerne som akvarierne skulle stå på, var ca 5cm for lange, så der var ca 2½ cm luft fra akvarierne og ud til den lodrette porsastang i selve reolen. det så farligt ud, så jeg måtte igang med nedstrygeren og save de 5cm af alle de vandrette porsastænger, men nu ser det nydeligt ud.
jeg kan da lige tilføje at det var det eneste der skulle gøres ved reolen, den står og kører med hmf og powerheads og 3 af baljerne er oppe og køre.

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 23:11

Er porsaer lige til at skille ad og skære til? Og hvad har du gående i baljerne? 🙂

dyrholm — 13. juni 2011, 23:22

porsa kan godt skilles ad og skæres til i de længder man øsker. man skal barer værer forberedt på at der godt kan gå nogle af samlehjørnerne i stykker når man skiller det ad. jeg har lige selv lavet en reol af to borde til 250 l. som blev skilt ad og samlet til en reol til 3 stk. 120 l. der gik to hjørner i stykker undervejs. nå ja og så var der lige de to profiler som jeg savede forkert af, så der måtte to nye til. ellers flot akvarie, har selv haft sådan en engang.

fehrenkamp79@hotmail.com — 13. juni 2011, 23:28

Vil det så sige at man i princippet kan købe nogle alustænger af sin smed, og så få fat i nogle hjørner (må kunne fåes som reservedel??) og så bare gi den gas og bygge derudaf? Jeg har nemlig en kælder jeg går og indretter og vil meget gerne ha det hele på reoler med tiden 🙂 Tak 🙂

dyrholm — 13. juni 2011, 23:33

ja det vil man vel kunne gører så længe at de jo selvfølgelig passer i størelse. og ja hjørnerne kan købes enkeltvis, og hvis du køber porsa mener jeg at deres profiler sprænger 10 cm. i længden.

fehrenkamp79@hotmail.com — 14. juni 2011, 00:03

Har lige undersøgt det, og det kan vist kun betale sig at købe de rette profiler der hører til. De koster ikke så meget, og det gør hjørnerne egentlig heller ik, så der skal snart hendles stort ind tror jeg 😀

fehrenkamp79@hotmail.com — 14. juni 2011, 00:03

Dobbeltpost 🙂

emil_4600 — 14. juni 2011, 12:30

#7 jamen er det ikke djævelsk svært at få glassene ind i alurammen igen, og hvordan fugede du, før eller efter?

#16 gogogo... (:

fehrenkamp79@hotmail.com — 14. juni 2011, 12:32

Fugede både før og efter, OG udefra da der opstod en lille lomme der hvor kitten havde siddet 🙂

benja1 — 14. juni 2011, 12:47

#1 Ser rigtig godt ud:) er helt vild med rammen på de gamle akvarier der:P

Bruger #481091 — 14. juni 2011, 12:54

19
En fordel er at smide en kant silikone langs hele stål rammen inden glasset sættes i giver en pæn afslutning nå man ikke bruger kit samt glasset ikke gå direkte mod stål

Bruger #481091 — 14. juni 2011, 12:54

Kører jo godt via mobilen not

Bruger #481091 — 14. juni 2011, 12:54

Hmm

fehrenkamp79@hotmail.com — 14. juni 2011, 13:28

#21 Jeg lagde en klat silikone hele vejen rundt i rammen og trykkede glasset til der hvor det skulle sidde. Så satte jeg tape udvendigt på glas og ramme og gav den en klat inde i lommen mellem glas og ramme, og pillede tapen af, så stod fugen knivskarpt 😉 Er gammel murer og har lavet en del gummifuger i badeværelser osv, så er en haj med en fugepistol hehe 🙂 Efterfølgende fugede jeg indvendigt. Først rundt i hjørner og bun, så vendte jeg det på hovedet og fik lukket helt tæt i toppen af rammen, og til sidst satte jeg så bunden i, som tidligere nævnt er i rustfri stål, tror den er 1 mm tyk 🙂

#20 Takker, ja de er skide flotte når de har fået en kærlig hånd eller ganske simpelt er velholdte 🙂

mobe31 — 14. juni 2011, 13:57

# 12 jeg har ikke rigtigt noget i dem endnu, jeg leder efter nogle cichlider men er ikke sikker på hvilke *skeptisk*

fehrenkamp79@hotmail.com — 19. juni 2011, 15:25

Der er sku sovs i Thorkild !!! 🙂 Igår aftes synes jeg at min mallefar var meget aktiv i det ene rør i min renoverings-balje, så jeg tappede noget regnvand (20 liter) og lavede et vandskifte, og idag kan jeg så se at der ligger en klunp æg derinde i røret 🙂 Mallefar ligger ikke i røret konstant, men er ude og svømme omkring. Der er ret meget cirkulation i baljen, men kan nogen fortælle mig om det vil være bedsst at tage æggene fra i det tilfælde, eller skal han bare ha lov at passe dem selv, og så må det gå sin gang?

Jeg vil meget gerne ha at de bliver til noget, men hælder mest til det sidste (at det må gå sin gang) da han jo skal lære det... Kom med et input, tak 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.