Overfodrede fisk :(
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
paloma24 — 22. maj 2011, 11:03
Mistede lige magten over dåsen.
De ser normale ud i dag!
Skal de have noget i dag eller skal de undvære?
tramper — 22. maj 2011, 11:15
Hugo — 22. maj 2011, 11:21
Sølz — 22. maj 2011, 12:24
Ingen foder idag og i morgen - det tager de ikke skade af,
Og ja - brug fingrene til at tage foderet og hold aldrig foderdåsen hen over akvariet
🙂🙂🙂🙂
paloma24 — 22. maj 2011, 12:26
I går var jeg sippet og lettere doven og gad ikke vaske hænder igen *rødmer*
Og ja... Så lærte jeg så det 🙂
Super de får lov til at faste... Og vi skifter noget vand 🙂 Hvor hurtigt kommer der nitritophobning???
Fisketyven — 26. maj 2011, 15:18
Jeg har omkring 20-25 fisk i et 96 L akvarium. Hvor meget mad skal de have?
Jea — 26. maj 2011, 16:19
men altid hellere for lidt end for meget.. og hvis uheldet er ude så skift vand...
Fisketyven — 26. maj 2011, 16:27
Synes dog godt der kan gå længere til med de "piller" ting der dykker til bunden?
Mangler stadig svar på:
Hvordan ser nitritophobning ud?
Nomanni — 26. maj 2011, 16:31
musenutusen — 26. maj 2011, 17:04
jeg valgte søndag pga. "faste"=noget religiøst ligesom søndag 🙂
mobe31 — 26. maj 2011, 17:29
KimJ — 26. maj 2011, 18:06
M.h.t. at fisk har godt af at faste en dag om ugen, gælder det samme. Nogle fisk har det fint med det, andre trives mindre godt med det og så er der nogle der har brug for mere end en enkelt fastedag hver uge...
De fleste fisk klarer sagtens en enkelt overfodring, så hvis ellers filteret kan følge med, er der ingen grund til at foretage sig noget. Ellers er en rensning af filteret (hvor meget af det overskydende foder med stor sandsynlighed er endt) mere effektivt end et vandskift (som dog kan afhjælpe synptomerne hurtigere).
musenutusen — 30. maj 2011, 19:32
[redigér] KristendomFasten tillægges forskellig betydning i de forskellige kristne kirkesamfund. Katolikkerne praktiserer en årlig rituel faste i de 40 dage (søndage tælles ikke med) fra fastelavn (eller mere præcist askeonsdag til langfredag) til påske. Karnevallet markerer begyndelsen på fasten (af middelalderlatin carne = "kød" + vale = "fjernelse"). I fastetiden måtte kun ét måltid mad indtages dagligt ifølge kirkeretten.
Protestantisk kristendom har traditionelt set været skeptisk overfor faste og askese, men i nyere tid spores en fornyet interesse i protestantiske kirker for religionens mere kropslige, erfaringsmæssige og følelsesmæssige sider, heriblandt de kristne fastetraditioner.
Tallet 40 er i kristen, jødisk og muslimsk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed. Ordet karantæne stammer fra det latinske udtryk for 40 dage. 40-tallet sættes ofte i forbindelse med ørken; fx fortælles der om det jødiske folks 40årige ørkenvandring på Sinaihalvøen forud for indgangen i 'det forjættede land'. Endvidere kan man i Det Ny Testamente læse om Jesus's 40 dages ørkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission.
[redigér] Kristen inspireret religionJesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormoner) har en månedlig fastedag (normalt den første søndag i måneden) hvor medlemmer opfordres til at faste i stedet for at indtage to på hinanden følgende måltider - hvor de afstår fra mad og drikke. Mormonerne opfordres til at give et pengebeløb svarende til det, man har sparet ved dette måltid (eller mere) ved ikke at spise som fasteoffer. Disse penge benyttes så til at hjælpe fattige.
[redigér] IslamHos muslimerne hedder fasten sawm og strækker sig over 30 dage i fastemåneden Ramadanen. Fasten er en af Islams fem søjler. Man faster hver dag fra daggry, til solen går ned, og i dette tidsrum må man ikke drikke, spise, ryge eller have seksuelt samkvem. Efter solnedgang afbrydes dagens faste med et måltid som samler familien. I ramadanen er fasten er pålagt alle voksne raske muslimer, undtaget er gravide, ammende, kvinder med mensturation, børn, syge, ældre, rejsende og mænd i krig. Hvis man er for syg til at faste i ramadanen, kan man faste en anden dag og hvis dette heller ikke kan lade sig gøre kan man give penge til fattige som bod.
Fasten i ramadanen afsluttes med en stor fest eid-festen, der samler familie og venner. Endvidere er der også tradition for give gaver, mange vælger vælger ofte denne dag til at markere datoen der skal gives zakat, og der er tradition for at aflægge familiegravstedet et besøg.
Blandt årsagerne til at muslimerne faster, skyldes det at man vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah. Muslimerne bliver befalet i Koranen: ”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt over dem før jer, så i kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183)
”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste den.” (al-Baqarah 2:185)
Andre årsager som også angives som supplerende grunde er fasten skal bruges til refleksion over, hvordan fattigere lever og taknemmelighed for det man er blevet velsignet med ved frivilligt at afstå fra det (mad, drikke og samkvem med ægtefælle).
Fasten bliver i Islam, også brugt som en værn imod dårlige ting.
[redigér] JødedomI den jødiske kalender findes en række fastedage og fasteperioder. Mest udbredt er fasten i forbindelse med festerne yom kippur og purim. Endelig er der fastedage, der knytter sig til særlige begivenheder i jødedommens historie, som helligdagen tisha be-av, hvor der fastes til minde om templet i Jerusalems ødelæggelse i henholvsvis år 586 f.v.t. og år 70.
[Hinduismen har indlagt flere fasteperioder af varierende strenghed, der falder optil de store helligdage. Ortodokse hinduer faster to gange ugentligt, tirsdage og fredage, og denne faste består af en mådeholden afståelse fra mad. Der spises højst én, måske to gange om dagen, og maden består fortinsvis af grønsager.
[redigér] Medicinsk fasteFør kirurgiske operationer er der fasteregler for at undgå opkastning under bedøvelsen. Det mest almindelige er 6 timers faste for fast føde og 2 timer for tynde væsker for personer over 4 år.
[redigér] HelsefasteI nogle kostfilosofier indgår faste, gerne med begrundelsen "at kroppen skal renses ud".FRA WIKIPEDIA TIL ______MOBE 31 ____
musenutusen — 30. maj 2011, 19:33
Multi — 30. maj 2011, 20:37
Det gør jeg fordi at jeg synes det er lidt underligt at fiskene bare "får smidt mad i hovedet", og så vil jeg gerne aktivere deres naturlige fødesøgning. Af samme grund sørger jeg også for alger på stenene i 180eren, som de kan søge føde i. 😉
Det har altid fungeret godt hos mig, fiskene trives og yngler.
I.Simpson — 12. juni 2011, 11:27
Sølz — 12. juni 2011, 11:52
Det var dog et interessant indlæge i betragtning af dine egne 2 tråde med problemer.*skeptisk*
#8,
Nitritophobning kan ikke ses, men fiskene begynder at mistrives/dør af ophobning af Nitrit - derfor vandskift. jo flere fisk - jo hyppige vandskift (generelt)
#13,
Ganske oplysende, men hvor lige her?
Fisketyven — 16. juni 2011, 10:37
Tak for svaret
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.