to slørhaler - den ene spiser ikke
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
ticczoomer — 20. maj 2011, 12:20
Lidt info:
Jeg har en 30L bowe til to slørhaler. Den ene er 2,4 cm i kroppen (minus hale) og den anden er 2,6 cm i kroppen. De startede lige store, 2,4 cm. (og den ene er så vokset over 3 måneder).
Mit problem er, at når jeg fodrer, spiser den ene (den "store") i hele mundfulde så at sige. Den åbner munden og tager hele stykket af foder ind og slut. Den anden derimod nipper mere til det, hvilket resulterer i at længe inden den har nippet færdig ( det tager snildt en halv time) har den store spist stykket.
Jeg har prøvet at tage den langsomt-spisende over i en anden beholder og fodre den der, men den tager en eeeeevighed om at spise (og det virker "uhumansk" at den skal svømme rundt i en skål for at spise), så jeg tænkte om der måske var en type foder bedre egnet end det "Goldfish Energy" fiskeforhandleren har givet mig?
På forhånd tak,
Caroline, Trixi Igor Chum-chum Zoomer (den store af dem) og Cleo von Splithale (den lille).
Sølz — 20. maj 2011, 14:30
Beklager, men den generelle holdning på denne side er, at bowler er bedst brugt til blomster, slik o.lign.
Når det så er sagt, så tyder det da på at din(e) slørhaler heller ikke trives i det lille livsrum, du har budt dem. Den, der spiser mindst, er vel også lavest i hierakiet.
I mit akvariebillede, så får du først løst problemet, når dine fisk får optimale forhold i lang langt mere vand;)🙁
ticczoomer — 20. maj 2011, 14:52
Det er ikke fordi den anden "stjæler" maden. Smider jeg to stykker i vandet spiser den det ene og den anden nipper så derudaf, mister interessen og lidt efter rykker den anden så ind. De svømmer ikke op ad hinanden når der fodres så der er ingen kamp om foderet heller.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg blander mig ikke i andres holdninger til hvordan de holder deres dyr, og dette var ikke et " hvad syntes i om mit akvarie", og jeg vil gerne frabede mig den slags kommentarer da jeg har et reelt spørgsmål mht. foder, og medmindre du/i har specifik viden om at det er bowlens skyld at den ene ikke åbner munden så meget som den anden, så vil jeg foretrække at i ikke svarer.
For bare at udrede sagen om bowlen, så var det en anbefaling fra forhandleren. Og dertil er de ikke store, kun 2,5 cm altså mindre end din tommelfinger.
Jeg valgte med vilje foraet "nybegynder" fordi jeg som sagt ikke har nogen udbredt viden om fisk.
hubbi — 20. maj 2011, 15:02
hubbi — 20. maj 2011, 15:04
Sølz — 20. maj 2011, 15:06
Jeg er da ked af, at du ønsker, at ingen blander sig i dit akvariehold. MEN - nu er det jo sådan, at når man "kaster" sig ud i et forum, så er det altså ikke dig, der bestemmer hvem eller hvad der skal svares på dit indlæg:)😉.
Dette gælder alle fora. Take it or leave it.😉🙂
Når det så er sagt, så skulle du måske åbne lidt op over for andre, som - i modsætning til dig - ikke er nybegyndere, og som gider prøve at berige dig med lidt af den viden, som du tydeligvis ikke har.🙂
Vi er rigtig mange akvarister, som da udmærket ved, at mange forhandlere sælger bowler som er rigtig god løsning - og så endda til slørhaler. Det gør det jo ikke bedre for fiskene, men vi ved jo også, at dyrehandlere er en meget blandet flok af seriøse/vidende og reelle og så alle de andre, som ikke er det, men som kun tænker på at sælge (de skal jo leve af det).
De seriøse forhandlere sælger dig ikke en 30-liters bowle til 2 slørhaler;), Det er da dit - og ikke mindst slørhalernes - held, at de ikke er større. Men det bliver de - endda meget større. Så det vil være en rigtig god ide at tænke lidt på din akvarie-fremtid;)😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.