En lang og sej kamp for et sundt akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mor og mille — 17. april 2011, 10:58

Hej alle jer som gider læse dette 🙂

For at starte helt fra begyndelsen af så starter min historie omkring uge 6/7 i dette år.

Mit akvarie et 54 L akvarie begynder at blive mælkehvidt og vi sætte alle sejl ind for komme det til livs. Vi har haft problemerne før og har også kunnet komme af med det.

Denne gang lykkedes det ikke trods gode råd fra folkene i vores lokale "fiskehandler" og efter vores ski ferie hjemkomst kunne vi konstaterer at samtlige vores Molly fisk, Neon fisk var døde. Kun sugemalle mor og far + deres afkom havde overlevet.

Umiddelbart var det en opblomstring af bakterier som var grunden til dette meget mælkehvide helvede.

Vi beslutter at starte helt forfra. Nye planter, nyt grus, ny filter, akvariet bliver rengjort og vores pynte genstande bliver rengjorte. Akvariet står nu i lidt over 14 dage og bobler løst uden fisk (dog er mallerne der stadig) Vi køber 5 dalmantiner mollyer og sætter i. De dør alle efter 2 dage *skeptisk*

Ok, det var måske for tidligt at sætte fisk i, er vores konklusion. Og vi venter yderligere 14 dage med at sætte nye fisk i. Denne gang er det sorte neon fisk og de overlever alle 🙂

I torsdags får vi så 8 sværdrager og sætter i. Desværre er 5 af dem døde og nu aner vi simpelthen ikke vores levende råd, hvad vi skal gøre.

Det er ikke fordi vandet ikke bliver skiftet ca. hver uge til hver 14 dag. En tredie del bliver skiftet, pumpen skiftet/rengjort og der kommer flydende baktier i.

Vi er ved at tabe modet, holder det oppe for vores ungers skyld. Det har haft rigtig meget glæse af at kigge på det.

Er der nogen i dette forum som kan fortælle mig løsningen på hvad det er vi gør forkert og hvilke handlemuligheder vi kan gøre i fremtiden.

Sluttelig vil jeg sige at akvariet står temligt lyst. Vi har ingen problemer med alger m.m.

Med venlig hilsen Helle

natteheks — 17. april 2011, 11:27

Ikke at jeg ville tro at det alene er det der gør udslaget men filteret skal først renses når det flowet bliver nedsat. Og helst ikke i forbindelse med vandskift. Udover det så lyder det lidt som om i har alt alt for mange fisk i akvariet. To maller (ancistrus??) plus ukendt antal yngel. Sorte neon, ti stk kunne jeg forestille mig og så oveni 8 sværddragere som bliver alt for store til et 54 l. Hvis det er Ancistrus så bliver de i længden også for store til et 54 l og de sviner rigtig meget. Så jeg ville nok prøve med meget færre fisk. Mht algerne så prøv at læse de gode artikler inde på usb akvariegødning, der vil være en del gode tips til at få dem væk. Evt kan i hvis der absolut skal flere dyr i akvariet købe en flok Red Cherry eller Amano rejer. De er gode til at rydde op i alger og foderrester og belaster ikke filteret så hårdt som fisk.

mairo — 17. april 2011, 11:28

hej ja sikke en kamp, det er jo ikke sådan en hobby skal føles, men godt du hænger i, når tingene kører er det en fantastisk hobby 🙂

kan du få testet dit akvarie vand? evt. ved den lokale fiskehandler..
det kan være dine vandværdier den er gal med, selv om du skifter vand. sugemaller kan svine en hel del og især når du har to med yngel,54L er ikke meget vand til mange fisk. læs arts beskrivelser herinde og se hvor meget plads + hvilke vandforhold disse kræver. Et andet problem kan være nogle pynte ting som puttes i akvarier er måske ikke egnede de kan indeholde kemikalier.
hvad har du af fisk i akvariet nu?
hvilket filter?
evt. et billede af akvariet?
venligst
Maiken

Sølz — 17. april 2011, 11:38

Hej Helle,

Stakkels jer:(. I er da godt nok løbet ind i rigtig mange begyndervanskeligheder.🙁

54 liter vand er jo ikke ret meget ,og det er derfor ikke altid så let at få etableret en godt og sundt biologisk miljø. Især ikke, hvis jeres filter/pumpe er relativ lille(?).

I bør skifte ca. 1/3 - 1/4 vand ugentligt - I skal bestemt IKKE rengøre jeres pumpe, da det lige præcist er i den, der skal opbygges de gode bakterier, der medvirker til nedbrydning af affaldsstofferne (læs: fiskelort, madrester og visne blade) i jeres akvarievand. Pumpen skal heller ikke renses FØR vandflowet falder tydeligt - og da skal den renses i akvarievand - ikke postevand - og det andda ganske forsigtigt.

I et nyetableret akvarium - især i små som 54-liter - skal man MEGET langsomt tilføre fisk - og 8 sværddragere er ikke en langsom tilførsel af fisk - tvært imod - (at sværddragere så slet ikke er egnede til jeres 54-liters akvarium er en helt anden sag - de har behov for langt mere vand).

Nu er det jo ikke til at vide, hvilken sugemalle far+mor+unger I har, men flere af dem bliver ret så store og kan få ret så mange unger. De sviner også en del - nogle siger mere end de renser. (Personligt bryder jeg mig ikke om dem, men det er jo en helt anden sag).

Jeg vil derfor foreslå jer at skille jer af med mallefar+mor+unger (= alt for mange i 54 liter vand) samt de overlevende 3 sværddrage, som I alligevel skal af med på et tidspunkt.

I stedet vil jeg foreslå jer nogle farverige og hyggelige ungefødende fisk som guppy eller Platy. De er gode for de fleste børn (og absolut også voksne) at se på - og nogle af dem blive håndtamme d.v.s., at de kan håndfodres.
Uanset hvilken slags I vælger så nøjes med 4-5 af lagsen - lad gå mindst 14 dage, hvorefter I kan anskaffe 2-3 mere. Der er ingen grund til flere fisk, da de yngler villigt.

Du nævner intet om mængden/arten af planter, men mange - og hurtigtvoksende - planter hjælper gevaldigt meget til at opnå/opretholde et godt biologisk miljø.

Prøv også at læse de artikler, der er skrevet om nye akvarier - se under menuen beskrivelser øverst på denne side.

Håber I kan bruge noget af dette - og velkommen til en i øvrigt dejlig hobby;)🙂

Mor og mille — 17. april 2011, 11:39

Hej og tak for svar 🙂

P.t. har vi 12 neonfisk.

En han malle og 2 hunner. Hvilken art, ved jeg simpethen ikke. Hannen er ca. 8 cm lang og hunnerne mindre. Jeg har forsøgt at tælle deres yngel. Ca. 25 små på mindre end en cm. De er måske under en uge gammel. Disse er vi enige om at de skal væk og vi vil også gerne ha' hannen væk, for så er det slut med masse yngel.

4 røde sværdrager, hunner er der tilbage. I skrivende stund ser jeg at den sidste han er død. De er ikke fuldvoksne endnu, men ca. 4 til 5 cm.

Vi har et "Eheim" filter, som fulgt med vores "begynder-sæt" Derud over har vi en lile pimpesten.

Jeg kan nu se at vi ialt tæller 19 fisk plus yngel ialt ca. 44 fisk.

Jeg vil forsøge at få taget et billede og ligge ind.

Tak igen

10nnitus — 17. april 2011, 11:39

pumpen skiftet/rengjort her er poblemet, og så giver i nok også for meget foder, kun sparsom fodring, gerne lidt mindre end i havde tænkt jer i første omgang
Bakterie kulturen når ikke at sætte sig før i skylder den ud, skal kun lige nødtørftigt skyldes med en blid hånd i gammelt akvarievand som i aligevel har i spanden efter at i har slamsuget det øverste lag af bunddækket så der stadig er noget slam tilbage i filterværket i bruger.
Det er helt fint med vandskift omkring +-30% pr.uge igen alt efter hvor tæt fiskebestanden er,
mere end 6-8 stk. under 5 cm fuldt udvokset ville jeg ikke anbefale til et 54L
regelmæssig vandskift er vigtigere end rengøringen af filteret

Ole H — 17. april 2011, 11:39

Først, ærgeligt når et så spændende projekt ikke rigtig VIL. Håber sandelig at i finder løsningen, så giv ikke op endnu:)

Uden på nogen måde at være "klog" ud i akvariemystikken, (der er som du sikkert også er stødt på her, rigtig mange meninger) så er der jo nogle generelle problemstillinger der følger med akvarier i størrelse small.

Det er bestemt ikke særligt nemt at finde balance i så lidt vand. Men vandskift med korte intevaller er jo bestemt en gængs metode, der øjensynligt gavner fiskene.

Det der i første omgang slår mig, er at du skriver at i rengør fliter hver 14. dag, og hvis det ellers ikke er mig der helt misforstår det skrevne, så mener jeg ikke det på nogen måde hjælper jer på vej. En lille beskrivelse af hvordan denne rengøring foregår ville nok kunne kaste lys over denne "måske" lille del af problemet.

Filtret er jo ment som en bakteriekultur der efter noget tid hjælper med til at "spise" en del af affaldstofferne i jeres akvarie, og ved for hyppig rengøring, kan resultattet blive, at der ikke rigtig bliver en stabil bakteriekultur og derfor vil filtreringen "kun" blive mekanisk, det vil sige, div. svæv i vandet vil blive fanget, men den "tunge" filtrering, (altså den bakterielle) vil aldrig rigtig fungere optimalt.

Dette indlæg er bestemt ikke andet end min mening/erfaring og den, skal jeg så lige sige, er bestemt ikke særlig stor.

Der kommer nok andre vinkler omkring jeres problembarn, og der kan sikkert også hentes mange guldkorn der 🙂

Sølz — 17. april 2011, 11:41

Hej Hele,
Mens jeg skrev og skrev har andre jo også været opå banen - dig selv inkl. Jeg ville bestemt også foreslå dig at komme af med dine neonfisk - og fastholde mit tidl. forslag om fisk i jeres akvarium.

Ser frem til at I får lagt et billede ind - det hjælper altid på forståelsen for os andre

Mor og mille — 17. april 2011, 11:50

*SØLZ* skal lige ha' læst dit indlæg 🙂

Mor og mille — 17. april 2011, 12:09

Ja, hold op jeg bliver klog og det er jeg glad for.

Mine maller er ganske rigtig af arten Ancistrus og vores fornemmelse af at de "sviner" mere end de gør gavn, viser sig så at ha' noget på sig. Ville det være et problem at komme af med hannen og beholde hunnerne. Eller går de amok på hinanden. Og et CHOK er at deres drægtighed ikke er mere end 5 til 8 dage....så tror jeg pokker at vi har yngel i massevis *blink*

En del af problemet kan også være rengøringen af filteret. Vi kan godt se at flowet bliver mindre og mindre, og ca efter 14 dage er det virkelig minimalt hvad det yder. Vi vil straks ta' jeres gode råd til os og ikke rengøre filteret så ofte og i rent vand *rødmer*

Jeg vil også sige at dette akvarie har vi haft i ca. 2 år og det er først her i det nye år vi virkelig har måttet kæmpe for det.

Ellers har det kørt rigtig godt med de sjove mollyer

chilip — 17. april 2011, 12:28

#10 I kan ikke beholde hunnerne, de bliver ganske enkelt alt for større til jeres lille akvarie, og det vil sige at I heller ikke kan beholde malleynglen. Hvis jeres maller, som du skriver, har ynlget mere end en gang, så må I jo have i omegnen af 20 maller i det lille akvarie, og det alene er alt, alt for mange fisk, i den størrelsesorden, til et sådant lille akvarie.

Hvis I vil have mange fisk i et 54l, så kan I kun få det på en måde, og det er ved at holde små fisk.
Jo mindre de er, jo flere vil I, i så fald kunne have.

Jeg er enige med folk herinde, ang. at du ikke skal rense din pumpe så tit. Men jeg er absolut uenig i at det skulle være der dit største problem ligger. I har ganske enkelt, alt, alt for mange fisk i jeres akvarie...

Sølz — 17. april 2011, 12:50

Hej Helle,
Jeg må indrømme, at jeg forstod dit indlæg fra begyndelsen som om, at I har helt nybegyndere:)😉
Det ændrer nu ikke noget ved det, jeg har skrevet til dig, men det undrer mig, at det er gået "godt" så længe.
Det er formentlig det store antal fisk, som så bliver suppleret med div. malleunger, der helt har væltet balancen i akvariet. I har været yderst heldige, indtil det tidspunkt.😉

Mor og mille — 17. april 2011, 13:05

Du har nok ret Sølz 😉

Vi vil rigtig gerne ha' "vores Molly fisk" tilbage i akvariet. De er meget underholdende at se på. Men først væk med mallerne og sværdragerne.

Nu har jeg fået en fornemmelse af, hvor problemerne kan ligge og det tager jeg selvfølgelig til efterretning.

Jeg kan bare blive så harm over at "de professionelle" siger ok for at vi kan putte x antal fisk oveni dem vi havde. Det er åbenbart en pengemaskine frem for go' vejledning ;(

Mange tak for hjælpen og ha' en dejlig påske 😎

Sølz — 17. april 2011, 13:25

God Påske også til jer - og tag nu og overvej, om ikke I skulle forære hinanden et noget større akvarium. Det kræver mindre arbejde - giver større muligheder for fiskehold - det er enklere og ikke så sårbart med at opretholde et godt biologisk miljø o.s.v.🙂🙂😉

Mor og mille — 17. april 2011, 13:42

Sidder faktisk og tænker det samme 🙂 og kigger køb/salg annoncer 🙂

Jimmisen — 18. april 2011, 23:57

Lige en ting der slog mig 😀
du skrev i tilførte bakterier ved hvert vandskift (hvis ikke jeg har misforstået det)
så vidt jeg er informeret er det ikke nødvendigt at tilføre bakterier ved vandskift, måske kunne det være årsagen til det mælkehvide vand
i oplevede første gang..
er på ingen måde sikker og i må hellere end gerne rette mig hvis det er ukorrekt. 😉

fehrenkamp79@hotmail.com — 19. april 2011, 00:24

Jeg tilfører Happy Life og Biotopol efter hvert vandskifte, i forhold til vandmængde skiftet. Det synes jeg at have go succes med og har aldrig sygdom eller nogle andre problemer med noget som helst. Så det kan jeg varmt anbefale, bare man husker at følge de specifikke anvisninger der medfølger produktet 🙂 Håber i får styr på "det væltede" akvarie og kommer stærkt tilbage med oprejst pande og en balje der skaber lige præcis den indre stolthed det gir at ha en balje der spiller maks 🙂

Mor og mille — 19. april 2011, 05:49

Jo, det er den besked vi har fået. At vi godt kunne tilfører bakterier hver gang.

Men nu kommer vi af med mallerne, så håber jeg på et bedre miljø og at vi kan få vores Molly'er tilbage. For ungernes skyld.

Vi skal nok få styr på det, selvom ventetiden er lang

Mor og mille — 6. maj 2011, 09:22

Nå, lige en lille up date på mit indlæg.

Jeg er kommet af med samtlige maller, så jeg kun har diverse neon deri.

Sidste lørdag købte jeg så et par molly fisk og tænk engang de er sku døde.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad mit problem er?

H

Jan Persson — 6. maj 2011, 10:10

Molly er, efter min mening, ligesom sværddragere ikke egnet til så små akvarier. Fiskene er ganske simpelt død af stress.

Læs igen nogle af de gode råd længere oppe.

Få, små og nemme fisk. Hurtigt voksende planter, god gennemstrømning samt hyppige vandskifte (ca. 20% hver uge).

fehrenkamp79@hotmail.com — 6. maj 2011, 11:03

#19 Er det den samme forhandler du køber fisk ved eller har du forsøgt dig med at opsøge en anden evt? Nogle forhandlere har bedre kvalitet end andre... Og så forsøg evt at ta en vandprøve med til forhandleren, og hvis han har mulighed for at tjekke dine værdier i vandet, så ku det oss indikere at han måske har en ille smule forstand på hvad han taler om 🙂 Jeg var i en dyrehandler forleden, og de havde gamle ting stående på hylderne, både til akvarister men også til andre dyrehold, og de kunne hverken råde mig til det ene eller det andet, så jeg droppede handlen og smuttede min vej og fandt et alternativ 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.