Akvarie Ristet - Alt dødt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jetta_hoejgaard — 15. april 2011, 11:39

40L superfish akvarie købt 27-10-2010.

Lampe er knækket og faldet ned i bassinet og er kortsluttet

Alt er dødt og da min mand tømte det, eftersom jeg ikke var hjemme har jeg ingen billeder af balladen. (Har dog alle kvitteringer på hvad jeg havde i)

Da jeg regner med at kunne få et andet erstatnings akvarie uden problemer, da jeg stadigvæk er inden får 6 mdrs garantien, har jeg et andet spg til jer:

Ved i om jeg kan få erstatning for mine fisk/rejer?

mvh jetta

Mr.Frog — 15. april 2011, 11:42

Det kan du ikke. Så skal det evt være din indboforsikring der skal dække det.

Sølz — 15. april 2011, 11:44

Trist trist - vel en af de mange ting vi akvarister er bekymrede for:(

fehrenkamp79@hotmail.com — 15. april 2011, 11:45

Øv, det ser sku nederen ud.... Vil foreslå et hfi relæ så alt slår fra i sådan et tilfælde 🙂

Bølle Bob — 15. april 2011, 11:48

Jeg ved fra en tidligere tråd, at producenten ikke kan stilles til ansvar. Jeg husker ikke hvem der lavede den, men det var et varmelegme som kortsluttede. Han henvendte sig til et advokatfirma, som afviste producentes ansvar.

annhor — 15. april 2011, 12:36

Producenten skal vel erstatte lampen/akvariet, men tror også at du skal kontakte din forsikring for at få erstattet de andre ting. Mener at en almindelig indbo dækker ved kortslutning. Men hvis du har selvrisiko på denne, er der nok ikke så meget at komme efter.

PernilleHS — 15. april 2011, 12:41

tror ikke du kan gøre noget ved det, der står et sted i advokaternes retplejelov at forhandler ikke står til ansvar for den slags ulykker da det ligeså kan være selvforskyld,. altså ment det ikke er det samme som hvis det var utæt,.

milang — 15. april 2011, 14:59

...#1 øv øv øv
gå tilbage til forhandleren og kræv naturligvis pengene tilbage - hvis det er en akvariebutik, og hvis du ellers bruger en god og venlig tone på et tidspunkt, hvor der IKKE er travlhed i butikken, så kan det jo være, at hvis du køber et nyt akvarie med det samme, så kan du få et tilgodebevis på en pose rejer og guppier, som du så kan hente, når akvariet er kørt ind...din profil ser ud som om, du har flere akvarier, så muligvis du kan få en pose med hjem med det samme;)

Og - hvis du skal have 40 liter igen, bør du så ikke holde dig til rejer og snegle?

junge — 15. april 2011, 20:49

Vi prøvede engang med at tudsegammel juwel akvarie, at selve armaturet kortsluttede, efter følger af bobler i deraf vand inde i selve elektroniken, det rød også ned i akvariet dog uden døde fisk. Men der var det indbo forsikringen for hele gildet.

Perfod — 15. april 2011, 22:07

tror bare jeg ville få mine penge tilbage så det samme ikke sker igen , og hvis du ikke kan det så skip lampen i akvariet og købe en anden lampe..

jetta_hoejgaard — 16. april 2011, 09:54

Tror absolut at lampen vil gøre det samme igen, for der må være en nisse af en ingeniør der har valgt plast materiale til den, eftersom det smelter efter nogle måneder.

Var nede i forretningen og fik at vide at de havde set problemet før og at jeg skulle få noget nyt plastik med hjem, doh!

Har ikke opdateret min profil, har som det seneste et 55L (superfish aqua 60) med en spandpumpe (660 l/t) og et 7W UV filter + ekstra luftpumpe. Har alt for mange små fisk men eftersom det er nano størrelser som det primære, kompenserer mit filter rigeligt, bare jeg husker at fodre fornuftigt.

Tror jeg vil bore huller i plastikken, så der kan komme noget ventilation.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.