Planterne vokser fiskene over hovedet - råd om opbevaring etc.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tokasper — 9. april 2011, 13:24

Halløj,
Efter en periode med fire uger uden beskæring (ferie og arbejde), kom jeg i går hjem til et dejligt frodigt planteakvarium. Dog lidt for frodigt og en smule mere kaotisk end planlagt:

Jeg vil derfor gerne beskære stort set alle planterne ganske kraftigt - men jeg vil også gerne bevare det beskårne. Jeg regner med indenfor de næste tre måneder at starte et noget større akvarie op, og vil derfor gerne bruge alle disse sunde og friske planter deri.

Så 1) Hvorledes opbevarer jeg de "til overs" blevne planter i tre måneder udenfor akvarier? Synes jeg læste noget om en pose med lidt vand i, men jeg vil gerne være helt sikker.

2) Vil det være et problem at beskære alle planterne samme dag - vil det være for meget i forhold til planterne, alger og fisk?

3) De lange stik i forgrunden (som jeg af plantepusheren fik at vide ikke blev mere end fem cm, grrrr) er for lange - kan de kortes ned eller vil det efterlade grimme brune bladkanter?

På forhånd tak for alle gode råd.

EDIT: Hov, tænkte det kunne være sjovt at se voksehastigheden i akvariet. Her er et billede fra 13/1-2011, så tre måneders vækst:

og måneden i midten:

ganske interessant og imponerende plantevækst. Den eneste nye plante i denne periode indkøbt er stik-dimsen i forgrunden. resten er udplantninger et.

JepMad — 9. april 2011, 13:43

Hej

Jeg er nok ikke den største plante-ekspert, men

-cryptocorynerne kan du dele ved roden. Og få flere planter
-det moss du har på træroden, burde ikke tage skade af at blive klippet.
- planterne i forgrunder ser ud som om de strækker sig lidt efter lys, ved ikke hvad der sker hvis du klipper

1) hvad med en vaskebalje med lidt lys over? eller anden midlertidig løsning
2) Fiskene er sikkert ligeglade, hvis du har lidt hurtigt voksende burde en klipning ikke give problemer

Ellers vil jeg prøve at spørge på ulitis´s forum. 🙂

Har du ekstra lys på dit akvarie?
Gør du noget med gødning?

Tokasper — 9. april 2011, 13:54

Halløj JepMad og tak for rådene.
Det er nu ikke så meget hvordan jeg splitter og klipper, men snarere opbevaring i tre måneder jeg tænkter over. Jeg har ikke så god mulighed for en vaskebalje (der er i forvejen snart akvarier og fodertanke alle vegne og med to mindre børn er det nok at risikere for meget :-)) og ville foretrække hvis man kunne sætte dem lidt i "dvale" indtil de skulle plantes igen.

Mht dine spørgsmål så er det standard lyset fra et startsæt, og fuld gødning (Gødningspiller ("de syv kugler", Ullits "alt i én" samt EasyCarbo) men jeg tror jeg vil forsøge at trappe lidt ned - der er ikke tegn på mangler og det gror næsten for meget :-).
Bedste hilsner,
Kasper

Park — 9. april 2011, 17:10

Så 1) Hvorledes opbevarer jeg de "til overs" blevne planter i tre måneder udenfor akvarier? Synes jeg læste noget om en pose med lidt vand i, men jeg vil gerne være helt sikker.
- 3 måneder er lang tid, så jeg ville opbevare dem i en spand med vand og skifte 50% vand hver uge. Alternativt kan du have dem i poser med meget vand og skifte vand hver uge! Den med lidt vand fungerer bedst ved kortere perioder!

2) Vil det være et problem at beskære alle planterne samme dag - vil det være for meget i forhold til planterne, alger og fisk?
- Nej, beskær du løs!

3) De lange stik i forgrunden (som jeg af plantepusheren fik at vide ikke blev mere end fem cm, grrrr) er for lange - kan de kortes ned eller vil det efterlade grimme brune bladkanter?
Højden på disse vil til en vis grad kunne styres med lyset. Meget lys = lavere planter, lidt lys = højere.

maler1 — 9. april 2011, 18:01

#1 den du kalder "stik" går jeg udfra du mener stilk og den/dem ville jeg sætte bagerst, det ligner en valisneria af en art. Nogen af dem kan blive ret lange.
De små med runde blade, ved du hvad den hedder??? den ser fin ud:)
Ved ikk om det er så god en ide at trappe ned pågødningen, jeg ville ikke gøre det når det kører så flot som dit gør 🙂

Giggas — 9. april 2011, 22:03

Jeg kender det godt 🙂

Tokasper — 10. april 2011, 12:12

Okidoki - det lader til at der skal findes en spand frem :-).
Hvorledes med lys og gødning etc i den periode de skal være deri? Skal de have den slags eller er det ikke nødvendigt?
Mange tak for hjælpen alle sammen og godt jeg ikke bare forsøgte mig frem, det havde nok kostet et par fine planter livet :-).
Bedste hilsner,
Kasper

Egnarts — 10. april 2011, 12:28

Har en balje fra silvan stående i mit køkken vindue med noget overskydene planter, den kostede så vidt jeg husker omkring 40kr. Der har jeg bare fyldt vand i også proppet dem deri, ser ud til det virker fint.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.