Jack Dempsey Electric Blue
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Dav — 24. marts 2011, 11:03
EB hannen er ca 10-11 cm og EB hunnen ca 7 cm. Igår var jeg nødt til at tage EB hunnen op, for at sætte den i isolation/refugium, da den er meget sky overfor de andre cichlider. Det er hovedsageligt Salvinierne og den alm Jack D. han der driller og napper den lidt. Den er ikke blevet sønderligt medtaget, men den virkede meget svag, og stod og gemte sig midt for frontglasset ved overfladen. Da jeg igår efter arbejde kunne se at den så lidt træt og letter skrammet ud, valgte jeg at tage den over i mit lille karantæneakvarium.
Hannen er på samme måde meget mere rolig end mine andre Jack D.. Den har taget et par små rolige mundkanpe med min alm. Jack D. han, og de har tilsyneladende accepteret hinanden, for den står nu pænt, omend lige lovligt stille på samme plads ved en rod i akvariet. Den gemmer sig ikke, og de andre fisk er ikke specielt interesseret i den.
Jeg vil gerne høre om andres erfaringer med disse EB JD, da jeg har hørt at de er mere rolige/sarte en den alm JD, hvilket indtil videre også ser ud til at være korrekt.
Jeg er ikke sikker på at der vil være den store forandring i situationen, når jeg vil flytte EB hunnen retur til flokken, da hun ikke viser tegn på at ville tage kampen op. Jeg tror at situationen vil gentage sig...
Nogen der har nogle gode råd? Jeg vil nødig miste mine dyrt indkøbte og flotte Jack D. EB, eller de andre for den sags skyld.
Kan det hjælpe at flytte om i akvariet, for at bryde de kendte revirzoner, eller vil det bare resultere i større aggressivitet, da der så skal sættes nye grænser...?
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.