Bugvattersot i akvariet - hvilken medicinering??
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Gubbylove — 19. marts 2011, 18:47
Jeg har nu læst mig frem til at mine akvariefisk har bugvattersot, eftersom at symptomerne på dette passer med fiskenes... jeg har læst herinde, at mange har haft succes med at bruge medikamenter som aquamor 1, auqafuran eller furapond.. Jeg vil meget gerne vide, hvor I har købt det henne, eller hvor det kan købes?? det vigtigste er vel at det indeholder stoffet Nifurpirinol...
I må meget gerne skrive, hvis I ved, hvor dette kan købes, da jeg er ret desperat efter at redde mine fisk 🙂
På forhånd tak,
mvh. Julie
malawi bent — 19. marts 2011, 19:26
Bruger #844477 — 19. marts 2011, 20:13
Er det alle dine fisk der er ramt af det..??
jery — 20. marts 2011, 01:34
Gubbylove — 20. marts 2011, 18:51
#3 nej, det er ikke alle mine fisk, men det er mange... jeg har arter som platy, guppy, neonfisk og sværddrager, men det er hovedsageligt guppyerne og mine platyer, der har fået sygdommen.. det har været i en længere periode nu, og på et tidspunkt døde der fisk hver dag, så nu vil jeg gerne snart gøre noget...
Jeg er igang med en meget bred behandling lige nu, medimor hedder det, men hvis det ikke virker, så vil jeg meget gerne vide, hvor det andet medikament kan købes.. (det jeg har nu indeholder nemlig ikke stoffet Nifurpirinol, og det skulle være rigtig godt mod behandling af bugvattersot...)
Gubbylove — 20. marts 2011, 18:57
Olaf — 20. marts 2011, 20:47
http://www.malawicarsten.dk/malawilex/viewartikel.asp?id=157
Håber det går godt for dig og dine fisk...
http://akvarieudstyr.dk/Ferskvand/Vandbehandling/Medicin/Serabaktopurdirect24tabletter
Gubbylove — 24. marts 2011, 10:12
Æ. Køter — 24. marts 2011, 10:41
Mit forslag, du har tjekket vandet det er ok kig på gæller afføring skæl, mit bedste bud er en paracit der er årsagen til soten.
Altid træls når det ikke spiller i pytten men held og lykke med at få løst problemet.
Venlig hilsen.
Søren.
Karinabetina — 24. marts 2011, 12:07
Jeg tror som #9 skriver også at du har noget parasit af en slags, Uv har det med at gøre livet rigtigt surt for dem. Aquamor1 skal dog stadig gives, og temperaturen skal op et par grader, og meget sparsom fodring vil jeg bestemt råde til. Husk at ilte i denne periode;)
Villads — 24. marts 2011, 12:33
Nu er i to der også siger parasitter.
Hvor har i de oplysninger fra? Kan i linke til noget?
Læg mærke til at bakterier og parasitter skal behandles med forskellig medicin.
Selv om dit vand er fint med hensyn til de værdier vi normalt måler på kan der jo godt være bakterier i det.
Måske hvis du har rådnende plantedele eller et bundlag fyldt med lort.
Æ. Køter — 24. marts 2011, 16:43
Første gang vi krydser herinde, du er jo en respekteret og endnu ældre rotte end mig.
Bugvattersot! Bug. Beller som vi kalder Æ mave her Vatter. Vand Sot. Sygdom ses hos mennesker med leverproblemer eller fejl i venstre hjertekammer, ses iøvrigt hos alle pattedyr(må på ingen måde forveksles med de store hanner som har fået forstage istedet for sixpack) protein magel det ser vi tit i tv ved hungersramte børn. Indvoldsorm, hjerte/lungeorm (En parasit) ses tit ved drøvtyggere især får hvor der ikke bliver foldskiftet eller behandlet mod orm, men for den sags skyld igen hos alle pattedyr. Hexamita er admindelig kendt hos især discus folk bliver også kaldt hulsyge, det er en parasit og kan også fremkalde bugvattersot.
Hvor har jeg det fra lidt nørd når det drejer sig om dyr har flere forkellige slags og færdes meget i naturen som jæger.
Er blevet temelig smittet af min kone med hvad "spæende ting og sager" man kan finde inde i et dyr man hjemmeslageter eller brækker på jagt, hun er dyrlæge.
Har en rigtig god ven som også er dyrlæge og er specialdyrlæge indenfor fisk, min livline når jeg ikke selv kan.
Villads vi kan på ingen måde være mere enige når du skriver at bakterier og parasitter skal behandles forskelligt og vi skal passe på ikke at skyde med sprederhagl hver gang så får vi resistens og med tiden svære ved at behandle vores fisk, vi vil jo alle det bedste for dem håber jeg, bare man husker at bugvattersot er et symptom som kan opstå af rigtig mange forskellige årsager og ikke en sygdom i sig selv.
Venlig hilsen.
Søren.
Villads — 24. marts 2011, 17:20
Det jeg bøvler med er at få styr på den bugvattesot man ser hos guppyer.
Jeg har min tvivl med hensyn til om det er Hexamita som vi hos cichlider, og er meget i vildrede med hensyn til behandling. Her hos mig er aflivning faktisk den eneste mulighed indtil videre, men jeg ville gerne ende med at kunne anbefale noget medicin som jeg ved med sikkerhed vil virke.
Det jeg frygter at at de ting jeg kender til kun vil virke på cichlider og deres typer af bugvattersot
Ved guppyer gælder det at når de er svulmet op er de dødsdømte. Sådan er det vist ikke hos f.eks cichlider. Er det ikke korrekt?
Det kunne godt tænkes at en behandling med Nifurpirinol vil standse sygdommen hos de guppyer som ikke viser symptomer. Det kan jeg ikke selv dokumentere og jeg kender ikke nogen artikler der siger noget om det.
Her er noget om bakterierne.
http://badmanstropicalfish.com/fish_palace/tropicalfish_disease_identification.html#TB
Jeg har på ca. 6 år haft 5 - 6 tilfælde af bugvattersot hos mine guppyer.
Det har hver gang været enkeltstående tilfælde i akvarier med mange guppyer i, og jeg har aflivet den syge uden at behandle de andre.
Jeg vil også gerne sætte tvivl ved det korrekte i at kalde Hexamita for bugvattersot.
Er hulsyge ikke et mere passende navn, og vil det ikke forhindre forvirring hvis man skelner mellem bugvattersot og hulsyge?
Æ. Køter — 24. marts 2011, 18:05
Nu begynder vi to at komme ud i nørdernes rækker! Virkelig spænende.
Guppyer ja jeg har dem nu som hyggefisk og indikator i mine ammetanke, arbejdet i guppy som du gør har jeg leget ganske lidt med i midten af firserne for mit vedkomende var det Endlers.
De symptomer du beskriver vil jeg personlig ikke udtale mig om, men tror da at min gode ven vil syntes at det er spænende, jeg vil betemt gerne fremlægge det for ham jeg kan desværer nok ikke komme med et svar før i næste uge.
Jeg personlig har ikke haft bugvattersot andet end to gange i min akvarium tid og ikke efter jeg har genoptaget hobbyen, de to gange jeg har haft er det hos slørhalet kampfisk.
Hexamita har jeg haft en gang i mine discus, NEJ det er ikke bugvattersot det er en parrasit som kan fremkalde bugvattersot, hulsyge er det populære navn for hexamita, så der er ingen forvirring bugvattersot er et symptom på en sygdom.
Villads nu må vi passe på ikke at stjæle en tråd, synes det du er kommet med er virkelig spænende og kan hjælpe andre, jeg vil tale med min ven Doktor fisk MEN! jeg vil en gang for alle nævne at jeg ikke vil bruge ham som leksikon her på siden kun i ganske få tilfælde.
Villads du hører fra mig enten som tråd eller en pb.
Venlig hilsen.
Søren.
Villads — 24. marts 2011, 18:22
Julie har lavet en god overskrift og en god beskrivelse af de symptomer hun ser hjemme på sine fisk, så den vil dukke op i andres søgeresultater.
Der er svaret så godt på spørgsmålene som vi kan i øjeblikket og hvis vi sammen kan finde bedre svar gør det kun tråden bedre, så derfor kan du roligt svare her.
Jeg ved ikke om der er Nifurpirinol i Baktopur som der linkes til, men ellers er der i dette produkt.
http://akvarieudstyr.dk/Ferskvand/Vandbehandling/Medicin/JBLFuranol20tablettertil400liter
På Sera's hjemmeside kan man se hvad Baktopur indeholder.
Æ. Køter — 24. marts 2011, 18:34
Det er fint at vi kan give noget videre, jeg er ikke ny i hobbyen men jeg skal vende mig til at skrive indlæg.
Jeg skal lige have tid til at læse det sidste link! Men nu skal jeg have fodret børn hunde og alle de andre dyr (incl konen som med et smil giver mig lov til at sætte mere vand op)
Så må vi se om doktor fisk har tid imorgen til at komme med et svar,,jeg får et helt kreatur hjem på bordet imorgen som skal gøres klar til resten af årets gril sæson og vi må se om jeg får tid, tålmodig må jo være en akvarists motto.
Vi skrives ved snarest mulig.
Venlig hilsen.
Søren.
Æ. Køter — 25. marts 2011, 13:31
Jeg fik fat i doktor fisk i dag. Som nævnt er bugvattersot en symptom på en bakteriel infektion eller en parracit, har fisken først fået bugvattersot vil det til alle tider være det mest rigtige at aflive fisken de lider volsomt og vil i meget sjældne tilfælde kunne helbredes Villads nævner det også i #13
Det kan til tider forveksles med luftfyldt svømmeblære, der vil de i mange tilfælde vende bugen opad eller stå lodret i vandet.
Hexamita en tarmparracit kan alle fisk få og er den mest admindelige parracit der er man nød til at medicinere, nogle arter ser man hurtig hexamita på andre kan gå længe og så er det at leveren bliver angrebet og bugvattersot kommer så er løbet kørt.
Nifurpirinol fik jeg et større fordrag om det findes i rigtig mange medicin produkter, den korte udgave var at det skal vi helst undgå at bruge det er hammer giftig! og at det nok er smartest at miljø myndighederne ikke finder ud af at vi går og hælder stadset i afløbet og at det i mange tilfælde vil dræbe fisk der ellers ville have klaret den med en af følgende behandlinger.
Karpe arter får hurtigt og nemt skælskader og bakterie infectioner i huden vil på længere sigt udvikle bugvattersot igen så er løbet kørt! For at undgå bakterierne var rådet at tilsætte C vitamin til sit foder da C vitamin er brændt af efter 3 mrd uanset om det er tør eller frost foder. Ser man symptomer på en infection er C vitamin bade et glimrende midel hvor huden bliver behandlet omgående og fisken får en god portion indendøre, dette bliver meget admindelig brugt i fiskeindustrien.
Saltbade er jo gammel kendt mod svampe og hund infectioner er også rigtig godt og noget alle hurtigt kan få fat i bare man husker at saltet skal være uden jod.
Rådet var at ha et lille akvarium til at stå til at lave en behandling i der skal ikke være andet end varme og luft i.
UV kan bruges hvis det er klart vand forstået sådan at hvis det er brak eller sort vand har det ingen eller meget ringe efekt og det tager selvfølgelig ikke indvoldsparracitter.
C vitamin var guldkornet den kendte jeg heller ikke men mangel på den er en af de mest admindelige årsager til mange af de sygdomme vi ser han havde lidt travlt så en dag skal jeg nok få dosering og evt hvor længe en fisk skal være i et bad.
Vi skal så vidt som muligt undgå at bruge medicin da det ligesomt malakitgrønt meget hurtigt kan blive forbudt og så hverken vi eller industrien har et middel når der virkelig er brug for det plus at det temmelig dyrt.
Koklusion har fisken udviklet bugvattersot afliv den omgående. Sørg for at miljøet i akvariumet er iorden. Hold øje med fiskene og forbyg frem for at helbrede.
PUHA det blev noget af en smøre. Jeg håber det kan bruges til noget og jeg skal nok følge op hvis der bliver behov for det men det bliver ikke idag.
God fredag til jer alle.
Venlig hilsen.
Søren.
alchristensen — 25. marts 2011, 15:04
Gubbylove — 2. april 2011, 11:58
Jeg har nu købt medicineringen "furanol" og er startet med at behandle.. Jeg startede igår og det skal ca. Være i akvariet i 6 dage, så jeg skriver herinde, når jeg ved, hvor godt stoffet virker og om jeg vil anbefale det til andre 🙂 håber det virker.
Mvh. Julie
Gubbylove — 2. april 2011, 12:02
KimJ — 2. april 2011, 12:41
Aquamor 1 har faktisk været taget ned fra hylderne i en periode, men er nu igen godkendt af myndighederne.
Lidt bedre er det gået med Metronidazole baserede medikamenter, hvor helbredelses raten hos mig har været 3 ud af 4 tilfælde. Metronidazole kan desværre kun skaffes legalt via en recept! (Flagyl er det mest udbredte produkt).
Hvis man vil forsøge sig med Aquamor 1, findes der en alternativ måde at give det på; i stedet for bare at dosere den angivne mængde (som iøvrigt med fordel kan fordobles), hælder man den samme (fordoblede) mængde i en beholder der indeholder ca. 10% af akvariets indhold. Heri sættes fiskene i ca. 20-30 med kraftig gennemluftning (det ser ud til at medicinen driver ilten ud af vandet?). Efter max. 30 minutter hældes hele herligheden over i akvariet, og man følger instruktionerne på pakken. Jeg har selv kun prøvet dette en enkelt gang, men da virkede det i hvert fald, og jeg har fra andre hørt positive tilbagemeldinger fra andre. Man kan dog opleve tab i forbindelse med dypningen, hvis fiskene er for svækkede i forvejen!
Teorien omkring bugvattersot er, i cichlidekredse, at det kan skyldes flere former for bakterier/flagellater, som primært trives under anaerobe forhold. De findes således altid i begrænset antal i fiskenes tarme, men kan under uheldige omstændigheder, som f.eks. forstoppelse p.g.a. stress, formere sig til et antal der giver problemer. Jeg tror på at der kan være tale om flere forskellige sygdomme, som vi desværre ikke kan skelne, og at det kan være forklaringen på den meget svingende succes der er med behandling.
Villads — 2. april 2011, 13:45
Tak for indlægget Kim.
Jeg prøver på at få overblik over bugvattersot, især hos guppyer, så jeg kan skrive en artikel med vejledning om behandling. Det er bare ikke så let at finde præcise fakta, som du også selv antyder.
Min teori er i øjeblikket at bugvattersot hos guppyer oftest skyldes bakterier.
F.eks har jeg aldrig hørt om hulsyge hos guppyer og i danske guppybøger finder man ikke meget.
I bogen GUPPYER er der et afsnit der hedder TARMFLAGGELATER,BUGVATTERSOT. Den anbefalede behandling er med Nifurpirinol som jo er imod bakterier, så det er noget forvirrende. Flaggelater er ikke bakterier men protozoer.
I øjeblikket har jeg ikke nogle fakta der kan pege på den ene eller den anden type behandling.
Jeg spørger mig selv om det er muligt at give Metronidazol og Nifurpirinol samtidigt.
Vil disse to medikamenter komme i konflikt med hinanden?
Gubbylove — 3. maj 2011, 09:59
Undskyld der er gået lidt tid, inden jeg har svaret tilbage.
Jeg behandlede jo mine fisk med furanol, og det var en blandet oplevelse. På nogle af fiskene (de fleste af dem) viste det ingen synlig effekt, dvs. at de stadig havde en tynd afføring, og stadig så meget tynde ud. Kun på et par enkelte viste det sig at have hjulpet. Til sidst var der kun én guppyhun og min guppyunge på 5 måneder, der overlevede, ikke at de alle døde selv, men fordi jeg aflivede dem, da de stadig så meget syge ud. Nu har jeg så købt et nyt hold af guppyer, og det ser endelig ud til, at sygdommen i akvariet er væk, og at de alle har det godt! 🙂
Så for at gøre en lang historie kort, synes jeg ikke at furanol havde den ønskede gavnlige effekt. Det virker som om at det har helbredt de to jeg har nævnt, men ellers har jeg måtte aflive 4 stk. Så hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg desværre den bedste behandling er at aflive dem, der er syge og så holde sit akvarie i karantæne i noget tid, inden man køber nye.
Håber ikke jeres akvarier bliver sygdomsinficerede! 🙂
Mvh. Julie
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.