Sprængt glas/akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

osvaldo — 10. marts 2011, 15:47

Hvor tit sker det egentlig, er det slet ikke noget der bekymrer?
Jeg er slet ikke begyndt endnu men tænker lidt på 50 eller 100 liter vand der pjasker ud over det hele, det forekommer mig helt uoverskueligt når at man bor i lejlighed
Jeg læste et eller andet sted at når man bor til leje er det ejendommens forsikring der skal dække skader på bygningen, gulve m.m. samt alle skader hos underboen Er det rigtigt? nogen der ved noget om det?

P. Hyldeqvist — 10. marts 2011, 15:55

Jeg har aldrig selv oplevet det, eller kendt nogen der har oplevet det. Hæller ikke læst om det 😀 det sker sjældent vil jeg mene. har ingen anelse om forsikringer (er 13 år )😀

Bølle Bob — 10. marts 2011, 15:56

Hvis du undgår store sten eller grus, som kan lave skader på glasset, er risikoen forsvinde lille.

Hvad forsikringen angår, ville jeg bede formanden om en kopi, da der kan være forskel fra selskab til selskab, og selvf. hvad lejerforeningen betaler for 🙂

K-_Christensen — 10. marts 2011, 16:07

din egen indbo dækker men tjek det lige selv hvad angår underboen er det hans egen indbo der skal dække skader der 🙂

joensson — 10. marts 2011, 16:07

Osvaldo - det kan jeg svare dig helt konkret på - og Bølle Bob - nej, - loven er ret præcis på det område.

Når du bor i lejet lejlighed betaler du via din husleje til en bygningsforsikring ligesom du ville have gjort hvis du boede i dit eget hus. Bygningsforsikringerne dækker vandskader - nogle gange dog med et minimum antal liter vand. F.eks. beholdere over 25 liter. Aldrig den anden vej. Det kan du spørge din ejendomsmester om. Hvad de dog sjældent dækker er skjulte rørskader og langsom lækning af vand. Det er derfor lovpligtigt at have en drypbakke f.eks. under en vaskemaskine, sådan at man opdager hvis maskinen står og smådrypper. Har man ikke den, kan man risikere at skulle dække skaden selv. Hvis derimod vaskemaskinen pludselig lækker hele vandbeholdningen på en gang er man dækket. En drypbakke under akvariet er derfor en god ide hvis du vil være sikker (den kan jo begynde og dryppe mens du ikke er hjemme - gud forbyde det !)

DOG skal du selv dække skade på 3. persons genstande. Sagt med andre ord: Taber du en hammer ned i dit akvarie og alle 325 liter vand vælter ud over gulvet og du laver skade på bygningen er det ejendommens bygningsskade der skal dække. Hvis noget af vandet ryger ned i underboens stereoanlæg og kommoden med fruens undertøj, så er det din husstandsforsikring der skal dække deres personlige ejendele.

Jeg har ikke hørt om boligselskaber der har forbud mod akvarier - det tror jeg ikke de kan iht. installationslovgivningen.

joensson — 10. marts 2011, 16:09

og fy for pokker da en overskrift... det løber mig koldt ned af ryggen, og nu er min nattesøvn spoleret den næste uges tid.

Bølle Bob — 10. marts 2011, 16:11

#5 Det må jeg sige, meget præcist oplyst.

osvaldo — 10. marts 2011, 16:14

Jeg spurgte boligselskabet og de svarede at de ville kontakte deres forsikringsselskab og vende tilbage med et svar
så det må jeg bare afvente, jeg tør ikke begynde på noget før det er på plads, min økonomi kan ikke klare store vandskader
Jeg havde tænkt mig at bruge flodgrus 2-4 mm og ingen store sten ydermere havde jeg tænkt mig at lægge flamingo i bunden af akvariet inden at jeg kommer grus i, er det ikke måden at gøre det på?

joensson — 10. marts 2011, 16:22

det vil ihvertfald lette trykket på bunden.

og du kan jo så vælge at købe en vandfast krydsfiner plade, og sætte en liste hele vejen rundt du fuger med silikone, og så placere akvariet på det. Så står det også stabilt og godt, samtidig med at du kan fange en eventuel langsom løben af vand.

joensson — 10. marts 2011, 16:29

Fandt iøvrigt det skriv her vedr. vandskader og akvarier. Går meget godt i tråd med det jeg har skrevet http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1297

osvaldo — 10. marts 2011, 16:44

Det beroliger lidt, Jeg vil nok købe en vandfast plade og sætte en liste omkring som jeg fuger med silikone
Hvor tit sker det egentlig at akvarier revner og det hele fosser ud?
Man burde lave akvarier af rustfrit stål og kun glas på forsiden

Smedegaard — 10. marts 2011, 16:53

#11 - [citat]Man burde lave akvarier af rustfrit stål og kun glas på forsiden[/citat]

Det gør man også ved store akvarier 🙂

joensson — 10. marts 2011, 16:55

🙂 - ja, man får en anderledes "let" søvn i forhold til smådryppen fra vandhaner og lignende.

Jeg tror ikke det sker så tit at bunden bare ryger ud uforvarent - det er glasset altså for stærkt til, så der skal en mekanisk påvirkning til at det sker - f.eks. en sten der lige rammer bunden i forbindelse med rensning eller lignende. Hvis du har en flamingoplade under dine sten, så burde du være udmærket dækket ind.

Derimod hører man indimellem om spandepumper der bliver utætte pga produktionsfejl eller manglende vedligeholdelse, men som regel går det jo relativt langsomt, og den har man jo altid stående i en spand under alle omstændigheder.

Det hænder også indimellem at en fuge bliver utæt, men igen - det er jo langsom dryppen, så det kan man gardere sig imod.

osvaldo — 10. marts 2011, 16:57

Til nr 10 joensson
Har lige kikket på dine akvarier især 250 literen hold kæft hvor er det flot

joensson — 10. marts 2011, 17:06

🙂 Tak for de rosende ord 🙂

Det er så vores tidligere akvarie - vi har udskiftet det med et 325 liters i stedet, som der er lidt billeder af. Der er så kommet en del planter (og fisk) til siden, så billederne er ikke helt nye, men jeg regner med at lege fotograf en af de første dage, så det bliver opdateret igen. 🙂

osvaldo — 10. marts 2011, 17:16

Dem glæder jeg mig til at se Dine akvarier virker så frodige og naturlige. Måske er det det der skal til flere planter og fisk i 325 literen på billederne syntes jeg at 250 literen er flottest, bliver eller er 375 literen blevet lige så flot kan det ikke blive meget bedre
Jeg kan helt sikkert mærke at det kribler i fingrene og man får lyst til selv at prøve når man ser noget så vellykket

jan n — 10. marts 2011, 19:03

min erfaring med sprungne/knuste akvarier er at hvis dit bord eller akvariereol er stabil nok så vil dit akvarie holde altid eller ihvertfald indtil fugerne ikke kan mere og der taler vi nok om en ca 20+ år derimod går det ikke hvis du har sat dit akvarie på noget som ikke holder f.eks stod mit første akvarie et 250L på mit gamle skrivebord og det var bestemt ikke en god ide, lå en søndag morgen og kunne ikke bestemme mig for om jeg skulle stå op eller ej, men svaret kom helt af sig selv da frontglasset i akvariet sprang med et brag, et stort 3 kantet stykke sad boret ned i min læderstol der stod lige foran akvariet, godt man ikke sad der, så et kort øjeblik havde jeg 250 L vand på mit gulv men efter 2 minutter var det væk, det løb ned til min underbo som stod og råbte hysterisk uden for min dør tsk tsk men jeg skulle lige redde mine cichlider først, og så måtte jeg tage skideballen bagefter. Så derfor stil ALTID akvariet på noget som KAN OG VIL holde ellers*rødmer**blink*;(

osvaldo — 10. marts 2011, 22:56

Det lyder som en klam oplevelse, det er altså meget et spørgsmål om at have styr på hvad akvariet står på
Hvordan blev skaderne betalt, var det ejendommens forsikring der betalte?
Det må have været en gigantisk regning

rollator — 10. marts 2011, 23:16

Jeg har altid brugt en omkring 10 mm flamingo plade i bunden af alle mine akvarier da den tager imod alle skarpe sten så man undgår stilethæl syndromet eller hvis man under omplacering skulle tabe en sten.
Med hensyn til forsikring spurgte jeg også ejendomskontoret som rigtigt nok henviste til bygnings forsikringen, og da også min egen indbo ville så dække var jeg nogen lunde rolig.
Det skal dog kraftigt påpeges det i forsikring øjemed hedder pludselig opstået skade, hvilket betyder at smutter der en slange af eller en sivning fra akvariet eller udvendige pumper dækkes der ikke og kan risikere selv at stå med udgiften hos sig selv og evt underboer.
Det er derfor altid godt at gå med seler og livrem i en verden med akvarier. MVH

Bruger #481091 — 11. marts 2011, 06:59

Jeg har prøvet det en enkelt gang, vi var ved at male i stuen og have sat vores 200 liters i børneværelset samt alt vores indbo fra stuen, akvariet stod på et dårligt bord,men kl. 4 om morgen syntes forruden at den ville sprænge, inden jeg kunne komme ud af sengen efter braget, var alt vand væk fra gulvet, og en hyldende underbo stod og banket vildt på min dør, han råbte sluk for vandet sluk for vandet, jeg prøvet at forklare ham hvad som var sket, men han forstod det desværre ikke, han snakket ikke så godt dansk, for han faret ned, og jeg begyndte at rede hvad redes kunne, 10 minutter efter stod både brandvæsen og politi samt en enkelt ambulance nede foran døren, underboen havde ringet efter alt hvad der kunne ringes til, og de kunne jo godt se hvad som var sket, og prøvet at berolige underboen, hvor tapet nu begyndte at falde af væggene 🙁

Det hele endte med egendommens forsikring dækket nye gulve og tapet hos os og underboen, vores egen forsikring dækket vores ejet ødelagte indbo, fik ødelagt for små 40.000 kr. vurderet forsikrings manden det til, akvariet og dets indhold måtte jeg desværre dække af egen lomme, underboens egen forsikring dækket hans ejet indbo, og han fik vist rigeligt, for han hilste altid pænt på mig efter denne vand skade 🙂

Siden denne dag, har jeg altid sørget for akvariets bord er 100% stabilt og 100% i vatter, ao altid flamingo under akvariet for at tage evt. små ujævnheder

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.