Lidt hjælp til allerførste akvarie? :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Caspar — 9. marts 2011, 21:40

Hej allesammen!

Virker som en super side, hvor man kan få lidt gode råd til lidt af hvert. Har anskaffet mig et lille 18 liters akvarie, som skal stå i min reol 😀



Der er skruet et beslag på under hylden, så der skulle ikke kunne ske de store vandskader;)

Nu kommer så alle de "dumme" spørgsmål.Jeg er en lettere travl type for tiden, og at sidde i timevis og søge forskellige tråde om forskellige emner, har jeg ikke lige magtet!

1) Allerførste dumme spørgsmål: Akvarie eller akvarium? 😉

2) Jeg har af en god kammerat erhvervet mig et filter og en varmelegeme, da han ved et uheld ødelagde sit gamle akvarie. Et "pacific F-302" og et "Pacific P - H50". Bege dingenoter kom fra et væsentligt større akvarie, men kan de stadig bruges i en bette spand som min? 🙂

3)Derudover, hva' behøver jeg af andre dingenoter / kemiske midler for at få akvariet op og køre? (ka' godt regne ud, at der skal noget lys i, men noget bestemt?)

4) Planen mht. til et dække/låg (whatever) er, at en kammerat skærer et stykke rustfrit stål ud, der skal beklædes i kanten med noget blødt, så glasset ikke tager skade, og så hellers diverse huller til ledninger. Dette vil være ret så gratis for mig, men det vil selvfølgelig være lidt pænere med glas, tror jeg, så man også kan kigge ned til de små fisk ovenfra.. Nogen erfaringer med, hvor meget en glarmester tager for sådan et (lille) stykke arbejde?

5) Indretningen går jeg ud fra, at jeg selv kan klare(?), men er der nogen typer snegle/maller o.lign. , som vil gøre sig godt i et lille akvarium?

6) Sidst i denne indledende tråd; nogen gode ideer til fisk? 🙂 Det er et bredt spørgsmål, men der må sidde et par stykker, som selv har haft små "pjat-akvarier" 🙂 vil helt sikkert selv igang med at undersøge det, men det er rart, at få gode ideer og inspiration!

Mvh Caspar

lawmichaelsen — 9. marts 2011, 21:45

du kan ikke have meget andet end Rejer snegle og en enkelt kampfisk han. du skal op i 50L for at kunne holde bare et par fisk.

Caspar — 9. marts 2011, 21:48

Havde heller ikke regnet med, at det var den store tigerhaj, som jeg kunne have svømmende 🙂

johnnysen — 9. marts 2011, 21:51

1. Efter min bedste overbevisning, så egner dit "akvarie" sig ikke til fisk, men "kun" til rejer og snegle.
2. Min holdning er at hvis man ikke har tid til noget skal man holde sig væk fra det (specielt hvis det har med levende individer
at gøre.
3. Hobbyer koster penge, og har det med at gribe om sig, så hvis det ikke må koste ret meget, vil jeg foreslå at du i stedet køber en
Digital billede ramme, så kan du lægge billeder af akvarier ind, som så kan stå og skifte og se godt ud i din reol.

Sølz — 9. marts 2011, 22:10

Velkommen til en hyggelig hobby.

Du kan ikke have alverden i et 18-liters akvarium.
ad 1: akvarium/akvarie - begge er lige korrekte.

ad 2: kender dem ikke - avent svar fra andre

ad 3: der er ingen grund til kemikalier. Tålmod efter indretning med planter og placering af filteret - gerne op til 10-14 dage FØR fisk.

ad4: En glarmester tager ca. 25-50 kr. for tilskæring efter mål for en sådan plade (prisen i Ølstykke)

ad 5:Det vil være en god ide med et par tårnsnegle, som graver sig gennem gruset - eller et par røde posthornsnegle, som er ganske smukke at se på. Større snegle som Mysteriesnegle er for store/sviner for meget til et 18-liters akvarium.
Det vil også afhænge af, om der skal fisk i - og hvilken art. Jagter de sneglene?
Selvfølgelig kan du selv klare indretningen . et pænt ensfarvet godt lag grus - nogle kønne planter, som ikke bliver 1 meter højt 🙂 - lidt sten og måske en lille rod. Det vil afhænge af, hvilke fisk, du ønsker.
Maller og pansermaller kan du godt glemme alt om ! - der bliver for store og har behov for langt mere plads end du kan tilbyde dem i et 18-liters akvarium

ad 6: Der er ganske få arter, du kan holde i så lille et akvarium. 1 Kampfiskehan (ikke flere eller hunner samtidigt), Heterandria Formosa, de små rasborre-arter samt Killifisk (kan have meget flotte farver). Rejer er et andet bud. Det vigtigste er, at du er bevidst om, at det kan være ualmindeligt vanskeligt at opnå/vedligeholde et godt biologisk miljø

Håber det hjalp lidt på usikkerheden;)🙂

Smedegaard — 9. marts 2011, 22:26

#5 - jeg må desværre rette dig Sølz, i spørgsmål nr. 1, akvarium eller akvarie. I ental hedder det akvarium, og det hedder kun akvarie hvis det efterfølges af et andet ord, akvariesiden for eksempel. I flertal hedder det akvarier.

Mere om det her: http://sproget.dk/svarbase/SV00001386

😉

Sølz — 9. marts 2011, 22:40

#6,
Jeg bøjer mig i støvet - og ikke mindst over for en sådan overmagt. Jeg er nu blevet klogere;)😉😉
Er samtidig imponeret over din ihærdighed;)🙂

GusHa32 — 13. marts 2011, 23:45

#7
Giver dig fuldstændig ret i Smedegaards ihærdighed 🙂 Så er det på plads! 😎

Smedegaard — 14. marts 2011, 18:39

#7-8

Med en mor som lærer kan man ikke undgå at vide sådanne ting 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.