hjælp mine sværddragere dør langsomt!!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sarahmirka — 26. februar 2011, 20:11

Jeg købte for 4 uger siden en bowle, forholdsvis lille, kender desværre ikke litermålet men nok 5 liter maks, men med to sværddragere i. I bowlen kom jeg sten og en plante..
og her trives fiskene ikke, jeg skiftede en kop vand om dagen på samme tidspunkt og var forsigtig med overfodring men de stod stadig i vandkanten og hev efter været, svømmede slet ikke og var meget "fjerne"
Her efter fandt jeg et meget større akvarie, jeg vil skyde på det er 30 omkring liter. men det er et aflangt rundt akvarie. Jeg puttede mine to fisk bibi og boo her i og de trives gevaldigt, hev ikke efter vejret og var meget aktive både nat og dag.
En dag kom min kæreste hjem med en ny sværddrager og 2 små maller (som dyrehandleren havde sagt ikke skulle kunne angribe mine andre fisk)
Jeg lod fiskene stå og vende sig til vandet lidt og satte dem så løs.. der gik så 24 timer så lå den første malle på overfladen og var død 🙁 Min kæreste mente det kunne være et tilfælde da de andre fisk så ud til at have det godt, men så i løbet af de sidste 2 dage (de har gået i akvariet i omkring 2 uger nu) begyndte de igen at gå i vand kanten alle 3 sværddragere og mallen (diameteren er ikke mere end 20 cm, så det er ret begrænset plads til 4 fisk vel?!) min ene sværddrager er helt hvid men var blevet nærmest blodrød ved hovedet og gællerne idag da jeg kom hjem, de er svage og ligger nærmest på siden i vand kanten.. mallen fandt jeg på bunden død 🙁 jeg har med det samme rykket dem tilbage i min meget lille bowle til 3 fisk men med helt nyt vand, og det ligner de har det bedre, de har spist lidt, og er ikke nær så svage mere, enda er den hvide blevet hvid igen i stedet for rød.
Jeg vil nævne at selv i det store akvarie skiftede jeg vandet 1 gang om ugen cirka 1/5 på samme tidspunkt.
jeg har læst om nitritforgiftning og tænker umiddelbart det kunne være det, men har bare skiftet vandet så meget så muligt.
Jeg er også bange for mine fisk bliver stressrede af al den flytning og vandskift hele tiden.
Jeg er lidt desperat for hjælp da jeg ikke har lyst til at miste mine søde nye kæledyr.. på forhånd tusinde tak 🙂

Smedegaard — 26. februar 2011, 20:18

For det første: læs artsbeskrivelserne her på siden. Sværddragere er meget svømmeglade fisk, og de skal have meget svømmeplads, omkring 128 liter. Og for det næste, det er ALT for lille et akvarie til så forholdsvis mange, store fisk. Præcis hvorfor de dør kan jeg ikke svare på, måske stress, måske sygdomme, måske nitritforgiftning, men én ting er sikkert, hvis ikke du finder et større akvarie vil dine nuværende fisk i hvertfald dø inden for kort tid.

sarahmirka — 26. februar 2011, 20:35

jeg undskylder for min uvidenhed, men jeg har lige blevet fortalt at det er guldfisk (slørhaler) det gør vel en væsentlig forskel?!

kakaoko24 — 26. februar 2011, 20:39

guldfisk??? De kræver min 250l vand. Så mit bud er at det er nitritforgiftning de dør af. Du skulle tage og komme af med dem eller anskaffe dit et noget størrer akvarie. 😉

kakaoko24 — 26. februar 2011, 20:40

Du kan læse om dem her : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818

sarahmirka — 27. februar 2011, 18:02

Mange tak for hjælpen, jeg har købt et 54l akavarie idag med pumpe, varme, lys og planter. fiskene er aktive og nysgerrige som aldrig før bare i løbet af et par timer, så ny krydser jeg fingre og prøver at købe en lille malle om et par dage. 😀

Smedegaard — 27. februar 2011, 18:10

Find et brugt(billigt) akvarie, minimum 128 liter til en start hvis du har mulighed for det! Jeg havde også sværddrager i et 54 liters akvarie, og da jeg skiftede til 128 liter blev de både større og mere aktive. Du skal holde fisk på deres præmisser, hvis du ikke kan give dem den pleje de kræver synes jeg ikke der er noget spændende i at holde fisk. Du har jo heller ikke din kat boende i et garderobeskab.

Smedegaard — 27. februar 2011, 18:12

Jeg vil anbefale dig at læse disse artikler:

http://www.akvariefisk.dk/article/?Type=27

Læs dem du finder relevante

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.