Hvordan gør jeg bedst rent i mit akvarium/grus ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Løvefisk — 19. februar 2011, 11:26

Hej med jer søde fiske-mennesker 😛

Jeg har et 70 l akvarium. Og i den har jeg 3 forholdsvis små sugemaller og 2 Løvehovedet slørhaler... ( Har adopteret dem fra et liv hos dyrehandleren - syntes det er synd de er så "fremavlet" , så i det mindste kan jeg gøre mit for at de får et godt ophold trods deres deformiteter *skeptisk* )
Nårh, men sådan nogle fisk sviner rimelig meget... så her kommer spørgsmålet :

- Hvordan gør jeg bedst rent i mit akvarie/gruset - Fiskene skider rimelig meget ?? ( her tænker jeg -Er der nogen fisk/orm et eller andet der lever af fiskeafføring ??

- Hvordan opretholder jeg det bedste miljø i akvariet ??

- og så lige en sidegevinst : Jeg var i Plantorama ( Nogen der har gode/dårlig erfaring med disse kæder/butikker ift til dyr og vejledning. Jeg snakkede nemlig med en salgsassistent igår og blev noget fortørnet over at man ikke skal have en dyrepasser baggrund eller lignede for få lov at arbejde i dyreafdelingen - Det vil jo praktisk talt sige, at man kan ha solgt sminke og parfume inden man kommer derud som salgsassistent *blink* *doh*

MEN spørgsmålet var egentlig...

Jeg så nogle "elefantfisk" kaldte de dem... Er det også fremavlet fisk ?? De så godt nok funny ud!! *blink*

Håber på hurtig svar fra jer, da jeg SKAL HA FJERNET alle fiske "høm hømmerne" *rødmer*

~ Svøm godt - Og tak for hjælpen 🙂

Bruger #481091 — 19. februar 2011, 11:36

Ser du på de fleste store og bedste akvarie butikker, er personalet folk som har akvariefisk som hobby og den vej rundt har åbnet forretning..

Elefantfisken er som en helt alm. art fra centralafrika ingen panik der.

Rensning af akvariet, men sådan fisk du har, er det en god ide med en slamsuger, koster henved små 100 kr. men kan også laves af en 1/2 sodavands flaske hvor bunden skæres af, og du silikone limer en vandslange på den alm. åbning, derved kan du suge alle fiskens afføring op i en spand.

Men husk vandskift mindst 30 % pr. uge med sådan svinebasser i dit akvarium

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

Løvefisk — 19. februar 2011, 11:42

#2

Tusind tak for din svar 🙂

Sådan en slamsuger.... (Måske spørger jeg..... dumt 😉 - Men suger den ikke alt gruset med op..?? Har ikke det mindste grus godt nok, men alligevel??

Og... hvordan fungere den hjemmelavet... Jeg skal jo kunne suge på én eller anden måde ?? 🙂

Endnu engang tak 🙂

chilip — 19. februar 2011, 11:49

#1 Først og fremmest rart at læse at du gerne vil gøre noget godt for nogle fisk du mener der har det skidt. Sagen er bare at en slørhale kan leve med de "deformiteter" der er genetisk fremavlet i den.
Til gengæld vil den få langt sværere ved at leve med de deformiteter den får af at blive holdt i et for lille akvarie.
Hvis du læser artsbeskrivelsen: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818
så vil du kunne læse at fisken kræver et akvarie på min: 200l.
Det er selvfølgelig ikke sikkert at dine slørhaler er så store endnu at dit akvarie er blevet for lille, men hvis du er seriøs omkring at skabe gode forhold for dine fisk, så er det nok tiden til at gå på indkøb efter et langt større akvarium. (Slørhaler bliver 25 cm.)

Med hensyn til vandmiljøet, så er et større akvarie også en bedre løsning, for som du ganske rigtig skriver så sviner slørhaler ad h...... til. I et større akvarie har du mere vand at fordele al skidtet i, derved kan du bedre nøjes med det anbefalede ugentlige vandskift.

Så hvis jeg var dig, så anskaffede jeg mig en hævert/slamsuger, (du kan også lave den rimeligt simpelt selv. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818), og så gik jeg i gang med at støvsuge akvariebunden. Det ville jeg nok gøre et par gange om ugen, samtidig med 50% vandskifte, så længe du har slørhalerne gående i så lille et akvarie.

Bruger #481091 — 19. februar 2011, 11:51

Lige et hurtigt skud af den dyrt indkøbt slamsuger, med den hjemmelavet dog her på samme slange, blot for at vise dig hvor mange penge du kan spare ved at gøre det selv



Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

chilip — 19. februar 2011, 11:54

#3 En slamsuger virker efter hævert princippet.
Du skal sørge for at den spand du suger slam og vand op i står under dit akvarie. Så stikker du klokken med slange ned i vandet, og giver et hurtigt sug i den anden ende af slangen, hvorefter du stikker den ende ned i spanden. Hvis dit sug har været kraftigt nok til at "løfte" vandet i slangen op over akvariekanten, så klarer tyngdekraften resten for dig, og vandet løber lifligt.
Når din spand er ved at være fyldt, eller du er blevet færdig med rengøringen, så løfter du bare klokken op over vandet igen, så slangen fyldes med luft.

For at undgå at suge dit grus med op, så holder du klokken på slamsugeren lidt på skrå når du roder rundt i gruset.

Løvefisk — 19. februar 2011, 12:43

Tusind tak for de hurtige svar

Jeg ved godt at akvariet jeg har ligenu, er en tand for lille. Heldigvis er fiskene ikke så store endnu, men ved godt at det kræver et større akvarium som jeg også har i sigte at skaffe. Er der mon nogen der har et 200 -300 l stående som de vil sælge billigt ??

Evt. byttehandel...

Jeg vil forsøge mig med en slamsuger.. om den bliver hjemmelavet eller købt.. Tror jeg laver en hjemmelavet i første omgang og ser hvor godt jeg får det til at virke..

Og så et helt 3 spørgsmål 🙂

Hvad spiser sugemaller ??
De 3 jeg har, er ikke særlige store... Og har små hvide pletter på sig

Da jeg er helt grøn på området og liiiige skal finde rundt her på siden også, bliver det altså her jeg spørger i første omgang.... 🙂

Kan man købe andre småfisk eller en eller anden form for orm der hjælper med at holde akvariet sundt ??

Og sidst men ikke mindst.. hvordan uploader jeg mine arter på min side, så man kan se hvad jeg har i bajlen 😛

Bruger #481091 — 19. februar 2011, 12:56

Nå du trykker på denne knap



Kan du under denne tekst boks trykke på en gemmense knap, som giver dig adgang til at finde fotoet på din egen com, nå det er fundet dobbelt klikker du på billedet, og under gemmense knap findes nu en uploads knap du trykker på, vupti billedet kommer op i denne tekst boks som en lille kode, som du kan flytte rundt på lige som alm. tekst.

Vedr. dine maller, de sviner jo også en god del, men foders lettets med malle piller, så det lettere ikke at overfoder, nu du har problemer med svineri i forvejen

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

chilip — 19. februar 2011, 13:03

#7 Her på forummets forside er der et link der hedder Køb/Salg/Bytte. 😉
Du kan vælge at frasortere geografiske områder, således at du ikke brænder varm på et tilbud i Rønne, hvis du sidder i Nordjylland.

Med hensyn til dine sugemallers pletter, ved du så om de skal have dem, eller er det nogle der er kommet siden du fik dem?
Hvide pletter er en fiskesygdom dine fisk kan dø af, hvis ikke du får det behandlet.

Frem med mobilen, og få knipset nogle billeder af dine maller, så kan du få en vurdering af om dine fisk er syge.

Olaf — 19. februar 2011, 13:11

opskrift til DIY slamsuger...Hvis du vil undgå silicone så bor et hul i flaske proppen, der er 2mm mindre end slangen
så skal den nok holde tæt;)
http://www.tech-nic.dk/akvarie/artikle/slamklokke.html

Løvefisk — 19. februar 2011, 19:36

Hvor er i altså søde allesammen. Sikke en velkomst at få på sitet.
Jeg er virkelig overvældet og glad. Føler mig så velkommen 🙂

Det at starte op som akvarist kan godt føles lidt omfattende, så det er virkelig ment når jeg siger jeg er taknemmelig :-)

Nu har jeg investeret i malle piller, slamsuger, PH - testmåler,og Flora-Grow co2 tests *uhh*

Så skal jeg bare lige ha mig sat lidt mere ind i sagerne.

Jeg knipser lige nogle billeder af Mallerne - Jeg mener der var små hvide pletter på dem i forvejen, men bliver faktisk i tvivl. Hvis de var der, er det blevet MEGET tydeligere... *skeptisk*

Bare det nu ikke er en eller anden fiske sygdom ?! Min veninde sagde til mig, at det var fordi jeg har hvidt grus i bunden, og de udviklede pletterne for at kamuflere sig i bunden *uhh*

Søde fiskevenner - Min lille dreng sidder her og hiver i mig - så jeg må heller få fundet det lovede is, for at kunne få lov at smutte i Plantorama 😉 sammen med ham 😛

Jeg smider nogle billeder ind - og forsøger mig med at uploade min art-fisk... Puha 🙂

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:16

Hej med jer

Så har jeg fået taget nogle billeder - har en mistanke om at der er noget helt galt!! - I kan prøve at se om i kan få øje på hvad det kan være... 🙁

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:18

Her er et mere billede - Hvor man kan skimte trådene....

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:18

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:20

og det var så denne jeg mente....

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:22

og her er et mere. Over natten er så desværre blevet endnu tydeligere....🙁

Og her er lige et billede af en af mallerne....

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:23

Ved ikke om det er det man kalder trådalger.... ?? Og hvad jeg eventuelt skal stille op overfor dette problem...

Bruger #481091 — 20. februar 2011, 13:23

Den sidste klump syntes jeg personligt ikke du skal være ked af, den giver masser af hygge mad til fx. guppy yngel og andre agelæder.

Ja nu kom der jo flere billeder så jeg linker lige til den klump jeg mener http://www.akvariefisk.dk/storage/debat/9E1DA8EB-FE42-BA7D-88410F325D081256.JPG

Men ja, en total hovedrengøring ville nok gøre underværker i dit akvarium

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

natteheks — 20. februar 2011, 13:30

Ehhmm nu blev jeg lige lidt forvirret. det billede du har lagt ind i tolv kan jeg ikke se nogen malle med hvide pletter. En plante med alger kan jeg derimod sagtens få øje på. Dine sugemaller- ligner de den her?

Perfod — 20. februar 2011, 13:40

dine planter mangler næring , det vil sige gødning i form af mikro, makrogødning og kulstof i forma a easycarbo.

også skal du have nogle lerkugler i dit bundlag.

så kommer dine planter til at se pæne ud.

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:41

# 19

Sugemallen har jeg lagt ind .. Men ja, nogenlunde sådan, bortset fra at de ikke har pikkene på hovedet...!!

Trådalgerne... Gør de også at planterne rødner op, eller nærmere opløser sig ??

Løvefisk — 20. februar 2011, 13:42

Jeg lavede et vandskifte på ca. 40-50 % igår .. kan det ha noget at sige ??

natteheks — 20. februar 2011, 13:47

Så er det sandsynligvis en Ancistrus. Skægget får de først når de bliver lidt ældre. Hannerne får meget hunnerne kun ganske lidt. Hvis du googler Ancistrus kan du se billeder af hvor "skægge" host host:D sådan en han bliver som voksen. Hvis du vil vide mere om alger og plantevækst kan jeg varmt anbefale akvariegødning.dk. Der er masser af artikler, billeder, råd og vejledning.

Smedegaard — 20. februar 2011, 14:10

Billederne af dine planter er ikke så gode, så det er svært at bedømme hvilken plante der er tale om 🙂 Men dine maller har højest sandsynligt ædt af planterne

netravn — 20. februar 2011, 15:11

Hej Løvefisk
Godt at se at du får hjælp til dine spørgsmål.
Nej, trådalger får ikke dine planter til at rådne. At dømme på dit indlæg er akvariet ret nyt? Hvis planterne er forholdsvis nye er det helt normalt at de gamle blade "går til" Akvarieplanter dyrkes fra producentens side ikke under vand, og derfor skal planterne omstille sig til det nye liv under vandet. Hvis de nye blade der dukker frem er i orden, er alt som det skal være. Pluk de beskadigede blade af som der kommer nye til.

Alger kommer hvis der er ubalance i forholdet mellem lys, temperatur, gødning, cirkulation og Co2. Det kan du fx læse mere om på denne side: http://www.akvariegødning.dk/

[citat]Har adopteret dem fra et liv hos dyrehandleren - syntes det er synd de er så "fremavlet" , så i det mindste kan jeg gøre mit for at de får et godt ophold trods deres deformiteter *skeptisk* )
[/citat]
Hvis du synes det er synd for fisken, er det bedste nok ikke at købe den. Hvis forhandleren kan afsætte skidtet, bestiller han blot flere hjem når du har købt din...

Løvefisk — 20. februar 2011, 16:12

#25

1000 tak for dit svar... Jeg er lidt grædefærdig nu 🙁🙁

Min røde fisk lagde på siden her for en lille time siden.. lige ved at dø. Akvariet lugter virkelig dårlig af råddenskab 🙁

Nu har jeg taget alle fiskene op og over i noget rent vand. Min tanke er at hivet ALT op af akvariet og gøre det rent fra ende til anden. Der er noget helt galt

Jeg har taget en Quik test af vandet med "Colombo pH*KH*HG*N02*NO3

Den viste :

No3 = 0

NO2= 0

GH = 50

KH = 40

PH = 9,5

Nu kunne jeg i mellemtiden fra alle jer søde og kompetente fiske folk godt tænke mig at vide, hvad tallene betyder..

( Indrømmet = Learning by doing ) - og det kan åbenbart være dyre lærepenge, men jeg giver bare ikke op... Tænk, var vitterlig ved at græde da jeg så min røde Ulla var ved at give op. Jeg tror simpelthen det er en forgiftning af en art 🙁


Jeg forsøger at læse mig til de forskellige værdier på dåsen til test strimlerne, men det er altså lidt uforståelig. Min gode veninde som pt bor hos mig, kan heller ikke rigtig afkode hvad de forskellige tal og forkortelser betyder.

Ph værdien har jeg nogenlunde styr på, om det er basisk eller....

Åh hvor jeg håber jeg får hjælp hurtig, for jeg er nød til at gøre et eller andet her .. Tør ikke sætte fiskene tilbage i akvariet som det er nu. Det vil være det rene mord tror jeg 🙁

Løvefisk — 20. februar 2011, 16:21

Ps :

Jeg har brugt nogle af disse produkter i mit akvarie

Easy Balance

Fancy fit fra Colombo( For healthy Goldfish - )

Derudover har jeg noget :

Safe start ( Muliggør omgående indsætning af fisk )

Super safe ( Water preparation - fjerner clor fra vandet står der på den )

AuQa life ( Nedbryder fast affald og forurening )

MEN : Vi sidder her og snakker om, om det i virkeligheden ikke bare er noget skidt at bruge sådan lige nu eller man hvertfald skal ha kyndige kundskab til at bruge det.. Jeg tror personlig det er det er med til at gå galt.....

chilip — 20. februar 2011, 16:21

#26 Hvor længe havde du dit akvarie sat op og køre med alt, inden du puttede fisk i?

Løvefisk — 20. februar 2011, 16:23

Min. dH
3

Max. dH
18

Cirkulation
Middel

Belysning
Medium

Niveau
Mellem zone

Disse fandt jeg under artsbeskrivelsen herinde.. Nogen der kan oversætte disse tal ??

Løvefisk — 20. februar 2011, 16:29

# 28

Jeg må jo ærlig indrømme at jeg tog en dum beslutning efter vejledning fra fiskehandlerne...

De kom i ca. 3 dage efter akvariet var kommet op og køre.... *uhh*

Jeg havde egentlig fået at vide at den mindst skal køre 14 dage og gerne op til en månede inden der kommer fisk i.

Men efter at ha snakket med 2 forskellige butikker sagde de til mig, at jeg bare skulle komme dette produkt i, Fansy fit eller safestart, og så var miljøet i orden. De sagde faktisk at en guldfisk / løvehoved slørhale kan leve i en vandpytte -at de er meget hårdføre... ?!!

Men tror jeg har begået en MEGA BRØLER ved at gøre som de sagde....

Og nu har jeg jo fiskene og kan ikke rigtig bare skille mig af med dem sådan lige...

chilip — 20. februar 2011, 16:37

#29: Copy/pasted fra følg. side: http://www.tossehuset.dk/koi-vand.htm, efter lidt googling på Dh. 😉

Vandets hårdhed (GH/KH):

Når man snakker hårdhed af vand menes der vandets indhold af calcium og magnesium (ioner) som hovedsagelig tilføres grundvandet via de øvreliggende jordlag hvorfra de udvaskes. Når man måler er der to typer hårdhed, nemlig Totalhårdhed (GH) og Karbonathårdhed (KH).

Hvordan måler man:
Der findes flere forskellige måleenheder idet de forskellige lande har hver deres måleenhed. F.eks er den mest benyttede skala tyske hårdhedsgrader som måles i dH, mens USA typisk måler i ppm (parts per million). Der er dog også en international standard som forhåbentlig bliver gældende nemlig mmol/l (millimol pr. liter). Men indtil da svarer 1 dH til 17,86 ppm og til 0,1786 mmol/l.

Hvad er blødt og hvad er hårdt:
0-4°dH meget blødt (eller angivet 4o-8o)
4-8°dH blødt (eller angivet 4o-8o)
8-12°dH middelhårdt (eller angivet 8o-12o)
12-18°dH temmelig hårdt (eller angivet 12o-18o)
18-30°dH hårdt (eller angivet 18o-30o)
over 30°dH meget hårdt (eller angivet over 30o)
Totalhårdhed (GH)
Den totale hårdhed (også kaldet blivende) i vandet benævnes GH og består af hovedsagelig af kalcium og magnesium salte samt karbonater (det er de der kaldes KH, mere herom senere). Når man måler GH måler man den samlede mængde af positivt ladede ioner (partikler) i vandet for ad den vej at finde hårdheden. At man har hårdt vand betyder at man har et højt indhold af disse og omvendt betyder blødt vand at man har et lavt indhold af disse
En god totalhårdhed for fisk ligger mellem 6-16dH og må ikke komme over 20dH
Hvis man ønsker at sænke GH-værdien kan man installere en ionbytter hvor damvandet bliver filtreret igennem, men det er et noget større projekt end at forsøge sig via andre veje.


Cirkulation omhandler hvor kraftigt din pumpe hvirvler rundt i vandet, altså hvor kraftig din pumpe bør være i forhold til akvariets volumen.

Belysning: Der mener jeg tommelfingereglen er 0,5 - 0,6W pr. liter vand for optimal belysning af et planteakvarium. Dette har så ikke direkte noget at gøre med dine fisks trivsel, men da planter er en organisk størrelse, så kan disses trivsel have direkte indflydelse på dine vandkvaliteter.

Niveauet handler om, hvor i akvariet fisken oftest befinder sig. Lidt ligesom den gamle fingerbøl-leg: "Fugl, Fisk, eller midt i mellem." 🙂

chilip — 20. februar 2011, 17:01

#28 Det er nu ikke sikkert at det er det at akvariet kun har kørt i 3 dage, der har væltet din røde fisk om på siden. Derimod tænker jeg at din PH-værdi kan være synderen, for selv om den kun er testet med en strips, så er 9,5 alt, alt for højt.
Mit forslag skal være at du skifter 50% af dit vand, og samtidig klipper du de algebefængte blade af dine planter. (Det har sikkert ikke noget at gøre med vandværdi som sådan, men alger sætter sig på blade der alligevel ikke laver fotosyntese, så de vil alligevel bare blive brune og slatne med tiden.)

Rens din filtersvamp, og støvsug bunden for alt slørhale-bæ. Gentag processen om et par dage, og hold godt øje med specielt din PH-værdi løbende. Bliver den for høj, så skifter du vand igen.

Det er forventeligt at et nystartet akvarie har algeproblemer. Det er, så at sige, en effekt af at akvariets egen bakteriekultur bliver dannet. Og jeg tænker egentligt at hvis du nu tømmer baljen fuldstændigt, og skolder/koger alt hvad der kan kan holde til det, (for at dræbe evt. sygdomme osv.), så skal dit opbygningen af dit vandmiljø til at starte helt forfra igen.

PS: Din Ancistrus malle ser helt fin ud, pletterne er som de skal være. 😉

natteheks — 20. februar 2011, 17:21

Her var lige et link til en tråd hvor der er en masse andre gode links til algebekæmpelse. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1231420
Hvis du kender eller kan finde en anden akvarist der bor i nærheden og har et sundt velkørende akvarium så kan du få podet en god klat filtersnask fra hans filter over på dit. Så får bakterie kulturen en kickstart.

netravn — 20. februar 2011, 17:42

Det bedste middel i din nuværende situation er vandskift!
Hvis du renser din filtersvamp fjerner du den begyndende bakteriekultur som du gerne vil have i gang.
Algeproblemet er underordnet ind til videre. Det kan du få styr på senere når akvariet er kommet ordentligt i gang.
Rigeligt med hurtigvoksende planter er altid gode i et nyt akvarie. Fx vandpest eller cabomba - en af dem kan du næsten med sikkerhed få i hvilken som helst butik med akvarier.

chilip — 20. februar 2011, 17:47

#34 Såfremt filtersvampen eksempelvis renses i en spand med akvarievand, så har det ingen negativ effekt overfor bakteriekulturen. Til gengæld sikrer vi et optimalt vandflow ved at rense svampen.
Ingen andre end trådopretter ved jo om svampen er stoppet til med slørhalesnask osv.

netravn — 20. februar 2011, 19:27

# ingen andre - altså heller ikke dig. Hvorfor råder du så trådstarter til at rense den?

Men hermed er det så præciseret, at filtersvampen kun skal renses hvis flowet er nedsat.

chilip — 20. februar 2011, 19:43

#36 Selvfølgelig for at være sikker på at der er maksimalt flow i pumpen. Når vi problemløser, så handler det jo om at få udelukket de forskellige muligheder, for derved til sidst at finde frem til problemets kerne.

Måske vi skulle huske at skrive at vandet i akvariet bliver rigeligt iltet, såfremt pumpen er placeret så højt, at vandoverfladen brydes af vandet fra pumpen.
Derved kan vi så også begynde at udelukke manglende ilt som problem, såfremt altså PH-værdien fortsætter med at ligge på omkring de 9.

Løvefisk — 20. februar 2011, 21:08

Hej igen 🙂

Ved ikke hvad jeg skulle ha gjort uden jer!!!!!!!!!!!

Nu har jeg simpelthen renset akvariet og ført pumpen længere op i vandoverfladen.
Glemte at sige, at jeg også har en luftpumpe i vandet.

Planterne er nippet for dårlige blade.
Imorgen vil jeg tage ud og købe nogle af de nævnte hurtigvoksende planter.

Fisken (Ulla) er tilsyndeladen kommet igen, i en glasskål med postevand. Den bruger gællerne aktivt igen og den også stærkere i farven igen.

Jeg putter planter mv tilbage i akvariet og regner med at putte fiskene tilbage nu her.

Jeg skal nok holde øje med Ph værdien.

Endnu engang 1000 tak for hjælpen. 🙂

chilip — 20. februar 2011, 21:10

#38 Lad os endelig høre fra dig igen, ang. den videre udvikling.

Løvefisk — 21. februar 2011, 12:28

Fiskene trives storartet indtil videre - Ph værdien ser ud til "at stå stille" ligenu...'Håber det forsætter således 🙂

Løvefisk — 22. februar 2011, 00:00

Hvorfor lugter mit akvarie så fælt ?? 🙁 Ej hvor er det bare øv altså!! Har måtte skifte ca 30 % vand idag, fordi det simpelthen lugter. Vandt er også ved at være uklar igen her til aften. Skiftede vandet ved 16 tiden.

Øv øv øv ... 🙁

Park — 22. februar 2011, 00:18

Dine planter er ikke akvarieplanter, men derimod terrarie planter 🙁

Det ligner en Chlorophytum bichetii eller Dracaena sanderiana...

natteheks — 22. februar 2011, 07:57

Prøv at kigge på en lidt større filterpumpe, med de fisk du har kan det sagtens være at filteret ikke kan følge med svineriet. Evt med tilsætning af en flydende bakterier (kan købes i en dyrehandel) eller hvis du kender andre med akvarie kan du få podet snask fra deres filter så dit kommer ordentligt igang. Og ellers er det bare vandskift vandskift vandskift. Og gerne nogle hurtigtvoksende akvarieplanter som hornblad (egeria densa), hygrofila og muslingeblomst (pistia stratiotes). De er gode til at suge overskydende næring ud af vandet.

Løvefisk — 22. februar 2011, 12:51

1000 tak for det. Det kommer helt bag på mig at det er terrarie planter ...Hvorfor får jeg sådan en ELENDIG vejledning fra Plantorama ?? Jeg er godt nok træt af det. Nårh - men fiskene har det godt. Har lavet 30 % vandskifte her for en halvtime siden. Jeg kigger på en nye pumpe idag. Får filtret podet og får 10 liter akvarie vand med hjem fra et velkørende akvarie.

GH værdien er for høj. Hvordan får jeg den værdi ned ?? Hjææææææææææælp!!! Alle de andre værdier er ok!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.