Hvid svamp på red moor rod

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

danielM — 17. februar 2011, 23:12

Hej Alle,

Baggrund
jeg har for 6 dage siden anskaffet mig et 54L akvarie (ja ja, i kender det - billigt og tillokkende for en far til 2 børn).

Akvariet indeholder grus. 4 sten. En red moor rod. 8 planter. Ingen fisk endnu.
Jeg har tilsat flydende plantegødning. Flydende filtermedium (easy life). Gødning kugler.

4 dage siden puttede jeg vand i.
3 dage siden puttede jeg planter i. Så blev vandet lettere hvidt som havde man tilsat 1 dl mælk.
1 dag siden var vandet blevet klart igen.
I dag vokser der så en hvid transparent svamp på min red moor rod.

Her havde jeg indsat et billede, men da jeg ikke har ophavsret til det har jeg slettet det igen.
I stedet linker jeg til det:
http://www.glennschaeffer.com/aquarium/fungus.jpg
(billedet er fundet på nettet, men svampen er magen til)


Research
Jeg har læst ret mange indlæg, dels i dette forum og dels i andre, om dette fænomen og det lader til at det sker for ret mange nyopstartede akvarier, at denne savmp vokser frem på trærødder.

Løsninger
Jeg har fundet alle slags løsninger på dette fænomen.

"Tag roden op og nedsænk den i en atamon-opløsning"
"Tag roden op og nedsænk den i en rodalon-opløsning"
"Tag roden op og nedsænk den i en klorin-opløsning"
"Tag roden op og skrub den i postevand."
"Tag roden op og kog den."
"Lad roden blive. Fiskene vil spise den."
"Lad roden blive. Svampen forsvinder når der ikke er mere næring til den."

Og så er der sammen med de forskellige løsninger også forskellige opfattelse af svampens farlighed. Lige fra "dine fisk vil dø" til "den er ufarlig". Nogen hævder igen at "svampen vil spise ilten i vandet og frigive nitrit".

Undren
Eftersom der er mange der er stødt på svampen undre det mig at der ikke er nogen der nævner dens videnskabelige navn og at der ikke er større enighed om hvordan den skal behandles og hvor farlig den er.

Spørgsmål
Umiddelbart jeg tror jeg at svampen er en ufarlig og naturlig del af livet og at den forsvinder med tiden når balancen i mit nye akvarie er bedre.

Men hvad mener i?

Skal jeg lade træroden ligge eller skal jeg behandle den?

mvh
Daniel

jery — 18. februar 2011, 01:52

Det videnskabelige navn for mug/skimmel/svamp på en trærod er nok lidt umuligt at spore sig ind på.
Hvad det end er, så er det aldeles ufarligt. Tag det af nogle gange, så forsvinder det. Forskellige fisk spiser det, især Ancistrus er gode.
Har du tilladelse til at bringe billedet? Ellers bedes du rette i dit indlæg og skjule det.

henrik_hundslev — 18. februar 2011, 07:13

Jeg har den samme type "rod"i mit akvarie, og har også haft svamp på den. Jeg prøvede flere gange at koge roden men svampen kom bare igen 🙁 lige indtil jeg kom 2 ansistrus sp maller i. Det var lige det der skulle til. De spiste svampen i løbet af et par dage og den er ikke kommet igen 🙂

KrisH — 18. februar 2011, 11:18

Jeg havde det også på min rod, og søgte også herinde for at finde en løsning.

Jeg endte med bare at lade den ligge, og efter noget tid, var det helt væk igen. Om fiskene har spist det, eller om det er forsvundet af sig selv kan jeg ikke sige, men væk er det 🙂

Multi — 18. februar 2011, 11:41

#1
Sådan svamp kommer der altid i starten på især Red Moor rødder. Det var også i mit 63 l i starten, men omkring en uge efter, var det meste af det væk. Efter to uger, kunne man ikke se at det nogensinde havde været der. Svampen nåede dog aldrig at blive voldsomt stor, men det er nok pga at jeg har nogle store, flotte snegle i akvariet, med en diameter på ca 3 cm. (2 stk Neritina natalensis "Zebra" og 1 stk Neritina natalensis "Ruby") Det var faktisk meget effektive til at tage det! De holdt det godt nede, og havde ingenting imod de svingende vandværdier i et nyopstartet akvarie. Tværtimod, - de lagde faktisk æg!

Neritina natalensis "Ruby"

Held og Lykke med akvariet, og velkommen til akvarieverden og akvariesiden!😎

Tokasper — 18. februar 2011, 11:42

Jeg har haft samme oplevelse som #4, efter et lille stykke tid forsvinder det af sig selv og virker ikke til at have påvirket noget andet.

danielM — 19. februar 2011, 09:07

Tak for jeres svar.

#2 (Jerry) + #3 (henrik_hundslev) - Jeg tror ikke at jeg kan bruge Ancistrus for mit akvarie er kun på 54 L og så vidt jeg kan se ( http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10783 ) skal Ancistrus min. have 80 L at hygge sig i.

Er der mon andre mindre fisk der ville spise sådan noget?

# 5 (Multi) - Jeg var fristet til at hente et par snegle i går, men så læste jeg en del om at disse snegle ligger æg i akvariet som er ret svære af få af de ting som de sætter sig fast på. Tak for velkomsten. Akvarieverden er meget større end jeg havde regnet med, og en beskæftigelse jeg finder meget mere interessant end jeg havde troet jeg ville.

Igen til alle: Tak for jeres svar.

Daniel

KrisH — 19. februar 2011, 09:17

Hvad med rejer så?

RCS rejer koster ikke ret mange penge hvis du køber privat. Tjek dba.dk eller køb og salg siden herinde..

danielM — 19. februar 2011, 21:18

#8 (KrisH) - Jeg var ude i dag for at kikke på rejer, men jeg turde ikke købe dem til mit akvarie, da jeg pludselig kom i tvivl om rejerne er for små i forhold til lamellerne der findes på det rør som er forbundet til min pumpe, og om rejerne derfor vil ende med at blive suget op i filtret.

Der var dog rejer hos forhandleren som med sikkerhed er store nok, men der svømmede altså også nogle små unger rundt, og derfor tænkte jeg at jeg lige må tænke mig om en ekstra gang. For sæt nu de store rejer jeg evt. køber laver unger som så bliver suget op i filtret. Det vil være synd.

Men KrisH, vil rejerne spise af svampen?

danielM — 27. februar 2011, 11:25

Konklusion:
Jeg havde som sagt tænkt mig intet at foretage mig mht. den hvide skimmelsvamp som voksede på min trærod. Den så ikke ud til at aftage i størrelse, men ej heller at vokse. Den var der bare.

I tirsdags købte jeg 6 guppyer og til min store fornøjelse begyndte de at hive og flå i svampen og spise af den også. Nu er den på efter 5 dage med guppy-angreb helt væk, og jeg savner den faktisk lidt for det var ret underholdende at kikke på mine fisk gå til fadet.

Det skal til andre nybegyndere med et lignende problem siges at jeg også har en malle i akvariet, men den er så sky og er nataktiv at jeg ikke ved om den også har været med til at guffe svampen i sig. Altså kan jeg ikke garantere at guppyer alene har stået for svampe-mordet, men de har helt sikkert været medskyldige.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.