Opstart af større akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bafmann — 15. februar 2011, 21:01

Hej

Jeg har lige fået et 180l. akvarie, istedet for mit 50l.
Jeg har hørt forskellige holdninger til opstarten af det nye (det lille skal jeg ikke have mere)

1)
Fyld 130l. vand i, med starter kultur. Lad det stå nogle dage.
Sæt det gamle filter i det nye akvarie og lad det køre endnu et par dage.
Flyt derefter det "gamle" vand og fisk over i det nye akvarie.

Dvs. flytningen tager ca. 5 dage.

2)
Opstart som et helt nyt akvarie, dvs. indkøring 6-8 uger før fiskene flyttes.

Hvad er jeres holdning?

Jeg har 8 røde neonfisk, 1 kampfisk, 1 sugemalle og et par algespisere. Jeg er meget utålmodig og vil gerne have gang i det nye akvarie, men jeg vil selvfølgelig også gerne undgå at slå alle mine fisk ihjel.

I må også meget gerne komme med nogle bud på hvilke fisk jeg skal have i, udover dem jeg har. Jeg har scalare og/eller guramier i tankerne, og måske nogle flere små farverige fisk.

Fieeh — 15. februar 2011, 21:27

Jeg har lige startet et nyt akvarie op med første metode - altså med gammelt vand over i det nye og det gamle filter flyttet over i efter et par dage. Lige efter jeg havde fyldt 50% vand i, tog jeg filtersvampen ud af mit kørende filter, og vred den ned i det nye akvarie, for et par dage senere at sætte hele filteret over i.
Og så meget få fisk over i ad gangen - jeg satte kun 2 lampeøjer over i (det er et 54liters), og de får lov til at gå der et par uger før jeg flytter flere over i 🙂

Jeg synes 5 dage lyder af meget lidt, en uge minimum vil jeg klart sige, med metode 1, og så ikke alle fiskene på en gang 🙂

Sølz — 15. februar 2011, 21:51

Jeg har flere gange tømt (98%) et akvarium for at kunne fange fiskene - genbrugt gruset og fyldt op med fisk vand -og naturligvis kørt videre med den vanlige spandpumpe.
Alt sammen uden problemer.Man skal dog holde øje med fiskene, da det jo svarer til 98% vandskift. Fidusen er, at de gode bakterier for nedbrydningen af affaldsstoffer findes i gruset og i spandpumpens filtermateriale:)😉

minjet — 15. februar 2011, 21:52

Tjae, man burde nok ikke sige det, men gør det lige alligevel...
Da jeg skulle opstarte vores nye 180 liters akvarium, gjorde jeg det ikke til raketvidenskab. I stedet hældte jeg vand fra den kolde hane i akvariet, satte varmelegemet til den ønskede temperatur.
Samtidig satte jeg et spritnyt spandfilter i omdrejninger med det medfølgende filtermateriale, herunder var 50% grannuleret, aktivt kul. Jeg tilsatte en anbefalet mængde filterstart fra Sera.
Jeg startede med at sætte 15 fisk i akvariet samme dag. Herefter var jeg meget påpasselig med at tjekke mine vandværdier. Da disse var i orden også efter en uge satte jeg 30 fisk yderligere i.
Fiskene var/er:
5 Ancistrus Sp.
10 Corydoras Paleatus
10 Røde Fantom Tetraer
10 Guld Tetraer
10 Røde Neon

Akvariet kører til stadighed rigtig fint. Ikke én fisk er død og de første Platyer har smidt unger...

Jeg er ikke modstander af rettidig omhu og omhyggelighed, men jeg er/var utålmodig, hvorfor jeg tog chancen.

Mine fisk har det som sagt godt, akvariet som helhed trives. Ingen alger, perfekte vandværdier - alt i alt 100% success.


Mvh

Michael


P.S. Før nogen råber op om antallet af fisk, vil jeg da lige gøre opmærksom på, at mine fem Ancistruser ikke forbliver i dette akvarium for tid og evighed. Indtil videre er de børn endnu, og har masser af plads at tumle på.

gesefuna — 15. februar 2011, 21:55

jeg ville bare tage alm hanevand og 20 liter fra det gamle og når temp passede så i med fisk

færdig slut

og det har aldrig kostet mig en fiskB)

Bafmann — 16. februar 2011, 13:21

Det lyder som om jeg roligt kan sætte mine fisk i det nye akvarie. De ryger i den nye balje i aften.

Tak for inputtene.

johnnysen — 16. februar 2011, 14:21

tag evt filter massen fra det gamle filter og kyl over i det nye, det er en god start.
hold endelig øje med vandværdier (intest i 14 dage)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.