Hvordan kan min pH i akvariet være højere end i hanen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fieeh — 13. februar 2011, 13:14

Spørgsmålet siger sig selv 🙂 Jeg måler en pH på over 8 i akvariet, men i hanen er det på 7,6. Hvordan kan det være det bliver "så meget" højere i akvariet? Jeg ved det har noget med buffere at gøre (jeg har haft kemi på højniveau 😀), men jeg forstår ikke hvordan det fungerer i akvariet.

Og jeg har købt Poly Vandbytter for at sænke min dH/gH (hvad er forskellen?), men hvor længe skal man lade filteret med vandbytteren køre? 1 time? 2 timer? Jeg har ikke noget at måle hårdheden med endnu, og jeg synes det er lidt bøvlet at skulle måle en hel masse, så er der ikke sådan ca. en tid på, hvornår det er færdigt med at sænke de 10 hårdhedsgrader? 🙂

Bruger #433600 — 13. februar 2011, 13:47

Kalk i dit bundlag eller pyntesten???*uhh*

Fieeh — 13. februar 2011, 14:00

Når jeg bruger vandbytter, skulle det vel ikke være kalk der hæver pH'en?
Jeg bruger akvastabil grus og så har jeg en lavasten stående.. men det samme er tilfældet i mit andet akvarie, hvor jeg kun har grus og masser af planter..

Bruger #593897 — 13. februar 2011, 14:29

Det er helt normalt, at der kan være forskel på hvilken ph-værdi, der kan måles umiddelbart efter at vandet er kommet ud af vandhanen og efter at vandet har stået et stykke tid. Du kan altså ikke helt regne med den værdi, der måles lige fra vandhanen.
Jeg plejer at filtrere med vandbytteren natten over, når jeg tilbereder vand til vandskift. Men jeg kan ikke svare dig på hvor lang tid du skal filtrere for at sænke hårdheden 10 grader, da det kommer an på mængden af vand i forhold til mængden af ionbytter-materiale, hvor god gennemstrømningen er i materialet, når du filtrerer m.v. Du bør få fat i en dråbe GH-test. GH er den gererelle/totale hårdhed, som normalt måles i tyske hårdhedsgrader: dGH.

Fieeh — 13. februar 2011, 15:20

Louisedahl: Det prøver jeg, tak 🙂 Jeg gør nu bare som der står på bøtten, vandbytteren er i en nylonstrømpe, jeg bruger halvdelen (da jeg har 54liter, og hele bøtten jo er til 100liter), har det i et filter, og lader det op i saltvand så lang tid jeg nu skal, og så sætter jeg filteret over i akvariet og lader det køre der 🙂

Bruger #593897 — 13. februar 2011, 15:34

Det lyder fint. Men hvis der allerede er fisk i akvariet, vil jeg ikke anbafale dig at bruge vandbytteren direkte i akvariet, da det ikke er sundt for fiskene med drastiske ændringer i vand-værdierne. Så kan man i stedet filtrere med vandbytteren i en beholder, og så efterfølgende bruge vandet til delvise vandskift.

Fieeh — 14. februar 2011, 10:25

Jeg har ikke mulighed for at have en stor murerspand med vand stående i flere dage, jeg bor i lejlighed 🙂
jeg lader filteret med vandbytter køre på laveste frekvens, og skifter samtidig vandet over en times tid, for at være så skånsom mod dem som muligt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.