Renser jeg for meget eller for lidt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

huldras — 6. februar 2011, 15:10

Jeg synes det er svært at bedømme når man er alene om at vurdere og er nybegynder... men...

I december startede jeg et 112 liters akvarie og tænkte: jeg lærer undervejs. Det gør jeg seføli osse, men ikke uden jeres hjælp 😉

Akvariet stod en uge inden fiskene ankom og jeg skiftede vand 3-4 gange på 14 dage ca. 1/3 hver gang. Siden har jeg skiftet en gang om ugen. Der har boet ca 20 fisk af forskellig art og størrelse (gurami,molly,guppi,platy,kampfisk) mange planter og rødder og flydeplanter osse.
Jeg forsøger at fodre som i skriver, alt skal være væk efter 5 min. og de har nok fået mindre end det, samt en ugentlig fastedag.

Jeg synes der lægger sig meget fiskelort på bunden og døde plantedele. Dem har jeg forsøgt at suge op ved hvert vandskift med den der hævertslamsuger. Men jeg er i tvivl om, når nu jeg er alene om at vurdere, hvorvidt man skal lade noget ligge!?! Eller om det er ok at fjerne alt hver gang.. det er jo ikke så kønt at se på. Og hvis jeg fjerner al grumsen/slammet, om det så er vigtigt at tilføre flydende gødning til planterne. Det er hele den der gødningsbalance for at ha nogenlunde selvkørende planter uden udskiftning jeg håber at opnå engang med tiden.

Og et par spørgsmål mere... hvis jeg har skiftet 50% af vandet, hvornår må jeg så skifte igen. Har desværre uvidende fået skyllet mit filter under den kolde hane et par gange *rødmer* men det ødelægger vel ikke hele bakteriefloraen i filteret eller? og hvordan opdager man at man har fodret for meget?

Uh, det var mange ting, og jeg håber i har lyst at øse ud af jeres uudtømmelige viden 🙂

birkesholm — 6. februar 2011, 16:07

hvis du har mange planter bliver du nød til at gøde dem, jeg har haft store problemer med at min smed bladene, jeg kunne fjerne en håndfuld hver uge, men det holdte op da jeg begyndte at gøde og bruge flydene co2 og et gæranlæg

jeg fjerne det hele alt det skidt jeg kan se bliver suget op

huldras — 6. februar 2011, 16:38

Ok, det lyder som et problem jeg osse har...altså de der blade der falder af... Jeg køber noget af det dyre stads så!

Og tak for svaret 🙂

huldras — 8. februar 2011, 10:42

Ok, har læst mig til i andre tråde nu at man ikke kan ødelægge bakteriefloraen i de almindelige plasticfiltre, fordi der ikke findes nogen kulter der! Hvorfor er det så man skal lade akvariet stå 1 uge inden brug mon...? er det den tid der skal til at opnå kultur i bundlag og andre "løsdele"?

jery — 8. februar 2011, 11:00

#1: sug det synlige skidt op. Det lægger sig sikkert, fordi der ikke er så meget flow i dit interne filter. Og der sker intet som helst ved at skylle det under den kolde hane.
Hvis du ikke overfylder akvariet, så er det passende med 20-25% vandskift hver uge.
#4: hvis du mener svampen i et internt filter, så ja. Der er meget minimal biologisk rensning i en sådan.
Den reelle biologiske filtrering sker i bundlaget og i mindre grad via diverse dekorationer.
Et akvarium behøver ikke stå 7-14 dage, før der kommer fisk i. Det anbefales til begyndere, fordi bakteriekulturen så er begyndt at virke. Vi andre gamle rotter sætter bare akvariet op og plumper fiskene i, når temperaturen er passende - men det kræver, at man kan "læse" fisk og vand.

huldras — 8. februar 2011, 11:12

Tak Jerry! Var bange for jeg kunne fjerne al det der skulle gi' den der kultur og gødning.

Altså det er lige så jeg ryster af videbegærlighed 😀 det er simpelt hen så spændende det med akvarier, og samtidigt en kæmpe udfordring når man ikke er kemisk begavet/interesseret... Åh gid man var en gammel rotte 😀

Jeg synes det er flyder mange småting rundt i vandet, er det normalt? Filteret er placeret midt på endevæggen med udstrømningen 1 cm fra vandoverfladen. Småtingene flyder fint rundt, så det ser ud til der er et godt flow i vandet... ønsker jo bare klart smukt vand 😉

jery — 8. februar 2011, 11:16

#6: hvad er det for et filter/hvilken svamp er der i?

huldras — 8. februar 2011, 11:22

Det er et 112 liters statsæt med en vita-tech pumpe. Svampen er lysebrun....men måske var den hvid da jeg startede akvariet!?!

jery — 8. februar 2011, 11:23

#8: jep, den skifter farve. Den bør kunne tage svævet - er generelt et udmærket filter. Hvilket modelnummer?

huldras — 8. februar 2011, 11:43

Øøhh... IF 500 ??

Det med svævet skifter lidt...nogle dage er vandet mere klart end andre dage.

jery — 8. februar 2011, 11:48

#10: det er en Vita-Tech 500, som er lige i underkanten til vandvolumen. Du skal nok bare vænne dig til at skylle svampen ex. hver 14. dag.

huldras — 8. februar 2011, 12:02

Det gør jeg allerede, men den får ikke den store grundige tur. Det prøver jeg så fra nu Jery...tusind tak for din tid 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.