128 l. stenakvarium - hvilke fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fembakker — 16. januar 2011, 23:32

Hej!

Jeg har for nogle måneder siden nedlagt mit akvarium efter jeg kom hjem til døde sygdomsramte fisk efter noget ferie. Jeg skal flytte her til sommer/tidligt efterår, så jeg tænkte, at jeg ikke ville starte noget nyt op, når det nu skulle brækkes ned efter ½ år. Men, men, men. Jeg kan sku' ikke undvære et akvarium! 😀 Jeg vil derfor starte noget småt op, hvor jeg let kan nedlægge det hele og give fiskene væk. Derfor er jeg blevet enig med mig selv om, at det der ingen planter skal være, men at det bare skal være et simpelt sand/sten akvarium.

Det var indledningen. Nu kommer spørgsmålet så: hvilke fiske kunne være en god mulighed? Jeg tænker selv lige nu på sneglehus-cichlider eller hvad de hedder. De kræver jo heller ikke et stort akvarium. Mit er som nævnt kun 128 liter. Hvad kunne man ellers finde på?

Mvh
Jeppe C.

Sølz — 16. januar 2011, 23:37

Din egen ide er da rigtig god - Multifasciatus er sjove og har en god underholdningsværdi. Der er som regel og fler, der er interesseret i at bøbe dem, når det bliver aktuelt

Fembakker — 16. januar 2011, 23:46

#2 Ja, jeg har efterhånden læst mange anbefalinger fra glade ejere herinde, så de lyder interessante. 🙂 Men jeg tænkte også mere på, om jeg lige skulle have en enkelt art mere for at skabe lidt variation. Hvad kunne det være som passer ind i samme biotop/miljø?

Multifasciatus er jo fra Tanganyika, kan jeg læse mig til. Så det skal være fisk derfra, hvis jeg lige skal have nogle flere.

Men hvis nu jeg kun holder mig til sneglehuscichlider, hvor mange vil i så mene jeg skal have? De danner jo territorier, så man kan vel hurtigt få for mange?

Fembakker — 17. januar 2011, 00:15

Forresten hvad med lys? Jeg har jo pt. et planterør og dagslysrør i, men jeg skal jo ingen planter have i, så vil det være smart med 2 dagslys som giver alger lidt dårligere betingelser? Eller kan det være komplet ligegyldigt?

Og det vil vel også være en god idé at bytte min indvendige pumpe ud med en god spandpumpe?

Matt2609 — 17. januar 2011, 08:17

Du behøver ikke skifte din indvendige pumpe, den kan sagtens være helt fin 🙂 Mit eget akvarie på 112 L (også tanganyika da jeg havde det) kørt også med indvendigt filter. Det var et vitatech 500.
Af fisk du kan have sammen med kan jeg foreslå f.eks. N. Leleupi da det er en rigtig fed fisk efter min mening. Den er også utrolig flot. Har selv haft den i et år, og det er virkelig fedt at sidde og se de små territoriale stridigheder ind i mellem 🙂
Men der er jo en masse muligheder, så mon ikke det kunne være en god ide at kigge i artsbeskrivelserne og se om der er nogen der fanger interessen? 🙂
Det mest oplagte vil nok være en huleleger, da akvariet ellers er for småt til andre typer. (I hvert fald min holdning) http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=124

Fembakker — 17. januar 2011, 10:44

#5 Okay. Jeg læste nemlig på en eller anden side, at et godt filter var nødvendigt, men det må vidst være til et tæt befolket akvarium, hvilket mit 128 liters naturligvis ikke bliver. 🙂

N. Leleupi må siges at være rigtig flot!

Ja, hulelegere har jeg kigget lidt på. De virker også ret sjove. Men der findes jo mange fisk, og man kan nemt falde for en flot en, problemet er bare hvor jeg så får fat i sådan nogle henne? Det er derfor jeg spørger her for at få bud på nogle gængse fisk der er til at opdrive.


Okay.. Så hvis jeg skulle have sneglehuslegere og hulelegere og evt. en tredje art som er lidt mere fritsvømmende, da de andre holder sig til helt små områder, hvordan ville bestanden så se ud? Altså hvor mange vil jeg kunne have? Det er jo meget territoriale fisk.

Sølz — 17. januar 2011, 23:42

Jeg er enig med #5 om anden art - skal selv på fredag have 3 af slagsen til at gå sammen med mine sneglehusciclider i mit 250-liters akvarium

Fembakker — 17. januar 2011, 23:48

#7 Okay. Så du synes bare jeg skal holde mig til sneglehuscichliderne og nogle hulelegere?

Hvor mange fisk vil du mene jeg kan have?

Matt2609 — 18. januar 2011, 07:24

Af hulelegere der er til at komme til og som du også kan have uden problemer er der da i hvert fald Leleupi, Caudopunctatus og f.eks. Julidochromis Transcriptus. De burde være til at finde i de fleste butikker i hvert fald. Med Leleupi skal du bare være opmærksom på at du nok ikke vil have så meget overlevende yngel. Men er ikke lige klar over hvor slemme de andre arter er til det 🙂

Fembakker — 18. januar 2011, 09:05

#9 Tak for svaret. 🙂

Hvordan er de egentlig adfærdsmæssigt? Jeg ved at hulelegere holder sig lige omkring deres hule/område. Jeg fandt bl.a. en video på youtube, men de fiske virkede rimeligt passive siden de holdt sig meget tæt på hulen. Jeg kunne også godt tænke mig et par stykker der fylder alt det frie vand for at skabe variation.

Matt2609 — 18. januar 2011, 17:36

Jeg har ikke rigtig erfaringer med andre end Leleupi, men kan være der er andre der kan hjælpe dig der 🙂 Men med mine Leleupier afhang det meget af hvor kraftigt lyset var. Skal lige siges at de godt kan være rimelig hårde. Men hvis lyset er for kraftigt vil de søge en del mod bunden, og være meget territorielle. Det kan nu også være meget sjovt i perioder, men ellers opholdte mine sig i hele akvariet 🙂 Jeg havde en slimline baggrund i mit akvarie, og der stod de ofte med bugen ind mod. Og det var lige så meget helt oppe ved overfladen som længere nede. Det er generelt en fed fisk efter min mening.

Men som sagt har jeg ikke holdte nogle af de andre, men mon ikke der er nogle andre der kan sige dig hvordan de er? 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.