Mine planter mistrives

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chilip — 15. januar 2011, 14:37

Aloha!

Så er jeg der hvor jeg godt kunne bruge noget vejledning.

Jeg har et specialbygget akvarium, (180x80x30cm)


Pumpen er en Eheim 2075 Spandpumpe, og derudover kører der et Aquaclear Powerhead 70, (1514 L/h) 4 timer om dagen over ur.
Jeg har et hjemmebygget armatur med 2x36W lysrør. (1 Aquarelle bagerst, 1 930 Phillips forrest).

Jeg har tilsat HappyCarbo i tanken den sidste 1½ måneds tid, hvilket har haft en positiv indvirkning på mængden af trådalger i tanken. Samtidig begyndte jeg at gøde med JBL 7+13 kugler.
(Indtil da gødede jeg med Easy Life Profito)
Jeg plejer også at tilsætte HappyLife Liquid Filtering Medium efter hvert vandskifte, men har undladt det de sidste par gange, grundet de gødningskugler jeg nu har i bunden. (I forretningen fik jeg at vide at jeg ikke skulle gøde samtidig med at jeg brugte HappyLife vandbehandling, da gødningen ellers ville blive "behandlet" som tungmetaller af vandbehandlingen.

Status er så nu at jeg har en 5-6 totter brune penselalger på mine rødder, derudover de klart grønne algeplamager spredt over rødderne også. Det mener jeg dog jeg sagtens kan leve med.

Til gengæld har jeg sværere ved at leve med at mine sværdplanter ser helt svedne ud.

Dette billede er taget 10 dage efter jeg klippede alle de "syge" blade fra.

Og mine små bundplanter, (som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder), er stadig overdænget med alger, selvom jeg hiver dem op og piller de algebefængte blade af ved vandskifte.

Billede ligeledes taget 10 dage efter

Jeg har læst en hel del om mikromakroCo2lysogvandcirkulation i mange andre tråde herinde, men er ikke kommet problemet mere til livs af den grund.

Jeg tænker selv at der kan være en del årsager.
Den første er nok den mest indlysende, nemlig er det mikro-gødning der mangler nu?

Men hvad siger I?

alchristensen — 15. januar 2011, 15:16

hej jeg ville skifte rør ud med 827 og 865 disse rør er optimale for planter, har selv været turen igennem ,bruger USB mikro og makro gødning hver dag ,samt usb gødningskugler ,dette har hjulpet. måske du skulle investere i et co2 anlæg?. men prøv www.akvariegødning.dk her er der mere hjælp at hente.

chilip — 15. januar 2011, 15:45

#2 Aquarelle-røret er jo lige præcis indkøbt for at tilgodese mine planter, hvorimod 930 røret skal sikre at mine fisk fremstår så naturligt som muligt, rent farvemæssigt.

Hvorfor er 827 & 865 rør bedre til planter end Aquarelle-røret?

chilip — 15. januar 2011, 15:47

Og så glemte jeg i øvrigt før at anføre:

Temp: 25 grader
Ph: 7

De øvrige værdier kendes ikke.

Ullits — 15. januar 2011, 19:05

For at starte fra oven i dit akvarium...
180x80x30, er det længde bredde og højde eller længde højde og bredde mål, der er nemlig ikke helt ligegyldigt i dit tilfælde...

det svarer til at du har et akvarium på ca. 432 liter...
hvis du så tager den tilførte energimængde som efter oplysning er samlet 72 watt, med de oplysninger, kan man beregne den tilførte effekt pr. liter altså 72/432= 0,17 watt. hvilket er meget lidt...
og uanset er det så lidt at dine planter helt klart ikke får tilført nok energi, det bevirker at de hverken kan optage den nødvendige mængde af kulstof eller for sags gødningsstoffer, hvilket dine planter også klart afspejler da de i stor udstrækning lider af næringsmangler, det er muligt at det er en kombination af både manglende energi tilførsel og en mangel på korrekt gødning. hvilket selvfølgelig ikke gør det bedre...
De algetyper du har er typisk indikation på at planterne lækker kulhydrater som er helt sammenhængende med mangle på makronæringsstoffer, men der kan være andre årsager...
planterne har en 5 trinsraket der skal opfyldes, den samme raket er målene for om der faktisk udvikles alger, så hvis man overholder denne, så er der chancer for at man både har en rigtigt god plantevækst og samtidig kan køre akvariet mere eller mindre algefrit...
Hvis dit akvarium er 80 cm højt, så skal du meget længere op i lys, typisk omkring en tredjedel mere af hvad man kan nøjes med at tilføre til et akvarium af normal højde omkring de 50 cm.. hvor et gennemsnitligt lys skal ligge mellem 0,5-0,6 watt pr. liter...
man skal også lige holde sig for øje at den energi som lyset afgiver i forbindelse med 9xx rør, der kan man roligt gå ud fra at den tilførte energi typisk afspejler ca. halvdelen af hvad et 8xx rør afgiver, røret afgiver eller reflekterer lys mere naturligt for os at se på, men det har altså nogle omkostninger at der anvendes et 5 lags fosfor fremfor 3 som der typisk anvendes i 8xx rør, altså går der lysenergi tabt på den bekostning... det mere naturlige lys, hvis man kan kalde det sådan, er der faktisk kun el-leverandøren der tjener på...

chilip — 16. januar 2011, 15:30

#5 tak for svar.
Jeg kunne ikke helt få dit udregnede litertal til at passe, og så så jeg fejlen. Målene indvendigt hedder: Længde: 180 cm, højde 70, (mere reelt 68 cm), dybde 30 cm. (Ja. Det er smalt.) Altså en noget mere præcis rumfangsudmåling på 370 liter. (afrundet). Det giver en tilført effekt pr. liter på: 72/370 = 0,19 W.
Det vil altså sige at jeg skal over de 200 W i belysning, for nogenlunde at honorere kravspecifikationen.

Så begynder det jo at blive lidt praktisk svært.
Jeg skal altså have mokket 4 x 58W lysrør ind i en armaturkasse der er 28 cm. bred indvendigt?
Nogle bud på hvordan jeg kan komme ud over den hurdle?

Ullits — 16. januar 2011, 16:10

4x54w T5, vil give 216 watt og rørene kan skubbes eller monteres lidt forskudt i længde retningen, så du får det hele dækket med lys...
eller 3x80 watt T5, de rør er en smule længere, men fil fint kunne opfylde formålet..
personligt ville jeg gå efter 80 watt, da dit akvarium er så dybt...

chilip — 16. januar 2011, 16:38

#7 Så nåede jeg også at blive lidt klogere på forskellen mellem T5 og T8 rør, mens du svarede.

Jeg tror jeg går efter løsningen med de 3X80W, så håber jeg at der bliver plads i kassen til spoler osv. Jeg påtænker at beklæde kassen indvendigt med Alu-folie først, så jeg får lavet reflektorvirkning samtidig. Så skulle jeg vel for hulen være på den sikre side.

Så er det bare farvekoderne jeg skal finde ud af. Planterne har behov for en Kelvingrad omkring de 6000, er det ikke korrekt?

Hvad hvis jeg monterer 2 x 865-rør, og et 930-rør?
Skulle jeg så ikke også være nogenlunde sikret at fiskene fremstår så naturligt som muligt, rente farvemæssigt?

chilip — 16. januar 2011, 16:45

Hrmmmmm...

Ifølge Philips produktkatalog kan jeg kun få 80W T5 i enten 3000 eller 4000 Kelvin. 🙁

Mr.Frog — 16. januar 2011, 17:48

#1
Den lille forgrundsplante du har på billedet er en cryptocoryne, og den kan ikke lige at blive taget op af gruset og plantet igen. Så ret den til nede hvor den står.

Dyrmose — 16. januar 2011, 18:30

Prøv denne hjemmeside her kan du få billige t5 rør i 80watt 827 Osram for 65 kr. stykket jeg har handlet med dem før og de er billige og har en god service

Bruger #860131 — 16. januar 2011, 19:38

Det må være mere ind bare lys der gør det..Mine planter ser lige sådan ud... Har lige betilt nået til at måle CO2 og nitrit med....

Nat1987 — 16. januar 2011, 19:47

Det er sjovt at der faktisk allerede kører en tråd herinde om problemet, mine planter sveder også fuldstændig, jeg har gødet og de får 8 timers lys plus akvariet står ved en dør hvor der kommer dagslys ind? Kan det være noget er generalt i omløb fra forhandlere?

Bruger #860131 — 16. januar 2011, 19:56

Jeg har lys i 12 timer og gøder en gang om uge... De gror meget planterne og der kommer mange ny skud. Det er kun Echinodorus der kommer huler i bladende... Tror jeg den hedder..

Har et akvarie 100*40*40 med et Sylvania grolux 30w og et Sylvania AquaStar 30 watt...

Mr.Frog — 16. januar 2011, 20:33

Maller æder gerne af de bredbladede sværdplanter.

Ullits — 16. januar 2011, 20:46

Echinodorus henter rigtig meget af deres næringsstoffer via rødderne og bundlaget, men det meste af makronæringsstofferne henter de fra vandet... derfor er det vigtigt at gøde disse planter begge steder altså både med en god næringsrig bundlagsgødning og en god makrogødning i vandet..
sådan som de viste planter i 1ste indlæg ser du er typisk for manglende makronæring, de bliver netop gennemsigtige og mangler grønkorn, hvilket de ikke kan danne hvis visse af makroelementerne mangler, samtidig er mangel på makrogødning som oftest også skyld i algerne.. mangel på makrogødning gør netop at planterne flytter på næringsstoffer fra gamle blade til ny vækst for at forsøge at overleve, derved kommer de gamle blade i stor udstrækning til at stå og lække sukkerstoffer af forskellig karakter og det benytter algerne sig af da det er hurtig og letomsætteligt for dem, .. denne tendens med algedannelse kan tildels minimeres ved at der er et rigtigt godt flow i akvariet, hvorved en del af det lækkede sukker bliver sværere tilgængeligt for algerne, men det er kun en måde at udsætte det på, eller minimere om man vil...

Selvom alle næringsstofferne er tilstede i rigeligt grad i akvariet, så vil man kunne opleve det samme, hvis der ikke er en tilstrækkelig mængde lys og i den rette kvalitet, fordi det er lyset der styrer planten og hvor effektivt den fungerer...
næringen skal så også sikres at den bliver fordelt rundt i akvariet kontinuerligt og det gør man ved at have et godt flow, planterne skal så at sige have en svag bevægelse i hele akvariet.. undtager herfra er Anubias, der er så stiv i sin struktur at man i denne forbindelse ikke kan bruge den som "pegepind".. er disse forhold tilgodeset, så vil man i stor udstrækning opleve at have en god frodig plantevækst og et minimum af problemer med alger....

chilip — 16. januar 2011, 22:54

#10 Ja det ville være optimalt. Men at klippe en så lille plante henover kanten på et 70 cm. dybt akvarie, det er altså bare ikke lige sådan til. De ser dog overhovedet ikke ud til at have lidt derunder.

Og så må I i øvrigt undskylde mit fravær i tråden, der var lige en fiske nødsituation der greb om sig.
Startede med et par Acara der havde lagt æg, hvorefter hannen begynder at tæske hunnen. De må i et større akvarie tænker jeg så, og vupti, dem over i et 90 L. Derved skulle ynglen fra første kuld, så fra deres 40 liters over i et 54 liters, (Jeg har kun plads til 2 akvarier i min kælder pt.), og det kom de så. Så kunne jeg jo også lige skifte vandet i mit store akvarie mens jeg var i gang, og da jeg så sætter grejet på plads i kælderen efterfølgende, så er det nyopsatte 90 liter "den onde-hyleme" gået utæt. Det står på et gammelt printerbord, og det gav sig åbenbart i den ene side.
Frem med saven og en lægte og så klodse bordpladen op, så den kom i vater. Det hjalp næsten, men også kun næsten. Kæresten bliver sendt i dyrehandlen i morgen for at købe et 98 liters. 🙁

chilip — 18. januar 2011, 23:08

Var der ingen der havde en mening om følgende løsning på forslag til belysning?

"Hvad hvis jeg monterer 2 x 865-rør, og et 930-rør?
Skulle jeg så ikke også være nogenlunde sikret at fiskene fremstår så naturligt som muligt, rent farvemæssigt?"

Bruger #860131 — 19. januar 2011, 07:06

Har snakkede med en som skulle Ha styr på det.. Da jeg snakkede om jeg havde fået at vide at blad lækker sukker stoffer kiggede han på og sagde det var den bedst han hørt og grinede sagde jeg skulle kigge på denne hjem side for ham her har styr på det og der var billede af algerne. http://www.theplantedtank.co.uk/ ...

Dyrmose — 19. januar 2011, 12:09

Hov opdager lige at jeg glemte at skrive linket til den hjemmeside, jeg henviser til længere oppe beklager fejlen men her er det

http://www.lite-house.dk/shop/frontpage.html

Ullits — 19. januar 2011, 17:22

#19 Ja, det er ren aprilsnar,ikke;)

Planter optager en lang række forskellige næringsstoffer som internt i planten omsættes til forskellige formål, vækst, hvor der dannes cellulose som plantestængler osv. i stor udstrækning består af, optager planten cellulose direkte fra akvariet, nej, vel?
Den danner det ud fra de forskellige næringsstoffer som den har opdaget og strikker selv kemien sammen...
planten danner f.eks. også stivelse som mere eller mindre er rent sukkerstof, prøv f.eks. at spørge en diabetiker om ikke en kartoffel kan få blodsukret til at stige markant....
altså oplagrer planterne direkte sukkerstoffer, de arbejder også med forskellige former for det sucrose. fructose... alle har vel mere eller mindre hørt om frugtsukker nu om dage... så det er vel ikke noget ukendt fænomen at planter både indeholder og arbejder med sukkerstoffer af meget forskellig karakter.
Når planten enten sættes i akvariet fra ny eller den lider af næringsmangler på grund af forkert gødningssammensætning, så genbruger den af det allerede etablerede materiale, derfor bliver bladene også som oftest grimme og hænger i laser efterfølgende, der opstår slet og ret en nekrose i bladene, de er døde og planten har ikke længere kontrol over dem, men der finder stadig en tilgang sted af forskellige safter fra planten og disse indeholder mængder af sukkerstoffer og da bladet ikke kan lukke for udsivning pga. manglende kontrol, så vil en del af disse stoffer sive ud i vandet og da de indeholder forskellige former for let tilgængelig sukkerstof, så er det meget let optageligt for algerne og der dannes som ofte også en ret pæn bakteriekultur samme sted som er med til at forstærke processen...
Så nej, det er ikke sukker der er problemet, det er de næringsstoffer som planten optager, men de bliver omdannet til sukker og det er det der hovedsagelig er problemet.. så grin bare... !

Det er også muligt at man kan dyrke akvarieplanter ved at tilsætte sukker direkte til vandet fremfor f.eks. at tilf'øre co2, planten kan sagtens optage sukkeret der er en ren kulstof kilde .. men det er der så mange andre bakterier og alger i akvariet der også kan, så det vil være utroligt svært at styre, så det er ikke noget jeg vil anbefale folk at hoppe ud i..

Så hvis det nu skulle være andet end lækkende kulstoffer/sukker der skaber problemerne, hvad er det så... det er der vist ikke nogen anvisning på, på de sider... som man siger.. døden skal have en årsag, således også for algerne...

Det er nøjagtigt det samme der sker når der sætter sig alger på f.eks. rødder, rødder er stammende fra planter og planter består af op mod 50% kulstof, en sådan rod vil fra den dør og kommes i vand nedbrydes hvorved der frigives kulstof, det kan algerne også udnytte, derfor ser man dem ofte også på rødder, især hvor der er tale om fordybninger i rødderne, hvor der er stillestående vand, der vil mætningen af næringsstoffer være størst, og det benytter de sig af ...
Alt levende er afhængigt af forskellige former for kulstof, således også algerne og jo lettere tilgængelig den er, jo hurtigere foregår udviklingen... selv sportsfolk ved hvis man trænger til et boost, så er det en rigtig god ide f.eks. at indtage druesukker som er meget hurtigt omsættelig i organismen...

chilip — 19. januar 2011, 19:11

Jeg holder med de røde! 😛

Men er der stadig ingen der har nogen mening om min tanke med 2 x 80W T5 865 rør, og et 80W T5 930?

Ullits — 19. januar 2011, 20:02

Du burde som min udskifte det 930 til et 830 eller 827, det hænger sammen med at lysudbyttet i lumen fra 9xx rørene kan være halveret i forhold til 8xx ikraft af de flere lag fosfor der er i disse rør.. personligt ville jeg holde mig til 8xx især da du har så dybt et akvarium... og du vil gøre dig ved at vælge 827, da der er et større peak i det røde i dette rør fremfor 830.. det røde i 865 er kun ca. halvdelen af hvad der er i et 827 rør...

chilip — 19. januar 2011, 22:44

#23 Så er det måske jeg er en smule forvirret lige nu, (it's been known to happen before*rødmer*), men kan jeg regne med en god farvegengivelse ved et 827 rør, eller er det et udpræget "plante-rør" som eksempelvis 865 er det?

Dernæst er jeg blevet oplyst om at jeg ved at montere en reflektor på det enkelte rør, kan øge rørets lysudbytte med ca. 50%. Vil det i så fald ikke være nok med 2x80 Watt, da jeg så ender med et watt-tal pr. liter på 0,65?

Ullits — 19. januar 2011, 22:48

827 er rødgulligt i udstråling 865 svarer til det man kalder koldt dagslys, altså et hvidblåligt lys, jeg anvender selv fifty-fifty og er fint tilfreds med det og for mig virker det som naturligt lys, men der er jo lige så mange meninger som der er folk.. sådan er det bare, man kan ikke diskutere smag.. men blandingen er planterne yderst tilfreds med...

det er muligt det kan gøre det hvis det er ordentlige højglanspolerede alu-reflektorer...

chilip — 20. januar 2011, 10:41

#25 OK, jeg tager dit ord for gode varer, og går i gang med at bestille. 😉

Dannnemand — 4. maj 2014, 12:29

Jeg tillader mig at spørge, muligvis dumt efter denne tråd, men jeg er ganske nybegynder:
Jeg kan ikke få mine planter til at trives - jeg har 54 liter færdigkøbt Eheim-startersæt og har måske nok lige mange fisk nok, men jeg tænker at hyppige vandskift kan kompensere for det?
Det rør der fulgte med er et Sylvania Standard 15W/54-765-TB daylight.
Da det er det medfølgende går jeg ud fra det er det rigtige rør til akvariet - men efter denne tråd at dømme, er det for lille - hvis floraen skal have 0,5-0,6 W pr. liter, skal jeg vel op på mindst 26W?
Jeg har lyset tændt ca. 12 timer i døgnet i akvariet og gøder efter alle kunstens regler - og i hvert fald efter 'fiskehandlerens' anvisninger (Planteimporten, KBh.V)
Alligevel er det som om planterne stille og roligt mistrives, bliver brune og gennemsigtige i bladene, mister blade og dør...
Hvad gør jeg galt?
Jeg håber en af jer erfarne vil have ulejligheden med at svare. :-)

Martin´s mormor — 4. maj 2014, 12:50

Jeg kan desværre ikke hjælpe andet med et link: http://akvariegoedning.dk her er der masser af viden omkring planter og lys

Zico — 4. maj 2014, 13:42

Det her sparker røv http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3970

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.