Planter ser mere og mere kedelige ud :(
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
hamdengo — 6. januar 2011, 13:57
For første gang prøver jeg at starte mit eget lille 54L akvarie.
Indtil videre har jeg gjort som "Reglerne" siger;
-hæld vand i (og tilsat kemikalier).
-Efter et par dage plantet 4 planter. (igen kemikalier)
-lade den stå i et par ugers tid og så sætte fisk i.
Jeg smed planterne i, i weekenden, og de begynder allerede at se slaskede og brune ud.
Det er som om de dør en lang død.
Jeg har lagt gødningspiller så tæt på rødderne som jeg kan komme til, og vandtemperaturen er 23-24 grader.
Stille og roligt kan jeg følge planternes blade visne mere og mere.
Kan det virkeligt passe inden for en uge???
Jeg har ikke fisk endnu, gør de noget for at planterne overlever?*uhh*
NDR — 6. januar 2011, 15:11
Det du har gjort, lyder rigtigt.
Bruger #971132 — 6. januar 2011, 15:47
Det der spiller den vigtigste rolle er hvilke planter det drejer sig om og lyset. For lyset i et startersæt kan ikke bruges til de mere lyskrævende planter. Så det kan godt tyde på, du i forvejen har valgt nogle lyskrævende planter, som allerede ved forhandleren var ved at dø, da mange forhandlere ikke gør så meget ud af at planterne forbliver sunde når de kommer fra gartneri.
Hvilke planter har du i? Og ved du det ikke, så lad os se et billede! 🙂
hamdengo — 6. januar 2011, 15:50
Men siden da har de fået lys non-stop. dvs. 3-4 døgns lys.
Kan de få for meget?? jeg troede kun de kunne få for lidt
Jeg har kun navne på 2 af planterne.
Echinodorus bleheri, og Eustralis stellata. Det er også de 2 der ser værst ud indtil videre.
Bruger #971132 — 6. januar 2011, 15:56
Din Eustralis vil helt sikkert ikke klare den, ikke med det lys og næring du kan give den nu her. Bleheri'en skulle kunne klare den. Prøv at se om den ikke kommer sig.
hamdengo — 6. januar 2011, 16:01
Det grus jeg har er 1-2mm?
Akvariet er et startersæt fra Planorama *rødmer*
hamdengo — 6. januar 2011, 16:04
Bruger #971132 — 6. januar 2011, 16:10
Planterne kan kun optage lys i et vis antal timer, derefter 'lukker de sig sammen'. Du kan bl.a. se det på din Cabomba/Limnophila på billedet til venstre. Når den har fået lys nok, så lukker skudspidserne sig sammen og den kan ikke optage mere lys. Så det er bare spild af lys og dermed penge og du risikerer voldsom algevækst. Al den lys er GUF for algerne!
Ullits — 6. januar 2011, 16:27
Det der er med planterne er at de skal have lys for at få tilført energi, ellers kan de ikke arbejde....
En normal belysning i akvariet og til det formål at have dem i akvariet er en belysning på mellem 8-10 timer, resten udnytter de sådan set ikke og visse planter lukker ned eller er lettere at se det på end andre og det er som oftest tegn på at de har fået nok...
However, vil man noget andet med sine planter som f.eks. at få dem i blomst, så er det ikke usædvanligt at belysningstiden må øges til både 14 og 16 timer... så er den side af sagen vist på plads...
Det der går galt når du belyser dem så meget og at de begynder at vise mangler, hvilket det er,... er på grund af at lyset tvinger dem igang og til at gro.. for at gro skal de ligesom os bruge næringsstoffer og er de ikke tilstede, så sker der uhensigtsmæssige ting med planten, som f.eks. at den begynder at genbruge visse næringsstoffer, som den kan trække ud af de ældste blade, eller det er der det starter, samtidig bliver disse blade kasseret, altså planten bruger dem ikke til andet end genindvinding af næringsstoffer og det giver ret hurtigt kedelige planter at se på , da de bliver misfarvede... de skal iøvrigt i samme ombæring have adgang til kulstof, co2 og lignende da det også er et næringsstof....
Jo finere sand de skal arbejde i, jo kraftiger lys kræves der, da planten forbruger mere energi for at arbejde i finere bundlag og for at kunne sende ilt derned..
Så det er ikke lyset som sådan der giver alger, det er manglen på næringsstoffer .. i det mindste når vi taler om alger i plantemæssig sammenhæng, de lækker nemlig kulhydrater fra de blade der genindvindes næringsstoffer fra, det hænger sammen med at planten internt arbejder med forskellige former for kulhydrater og da bladene er skadede og ude af kontrol vil "systemet" i planten pumpe disse næringsstoffer ud via bladene og det bliver ret hurtigt grobund for algerne, da de så at sige bliver fodret direkte af planten...
hamdengo — 6. januar 2011, 16:46
Jeg mener da fra biologi at fisk/organismer (som jeg ikke har endnu) udlader Co2.
Så hvis jeg har lys tændt i 10timer og der kommer fisk i, burde jeg kunne se forbedring?
alchristensen — 6. januar 2011, 17:04
Ullits — 6. januar 2011, 17:39
men der er også tale om at planterne bruger decideret gødning både makro og mikrostoffer næringsoptagelsen foregår mens planterne belyses....
Det er korrekt at fiskene afgiver noget co2 og det gør planterne også om natten... men det er sjældent tilstrækkeligt...
nej, du vil ikke kunne se en forbedring uden at du også gøder.. og ikke nok med det, du skal også have en cirkulation der kan fordele både kulstof/co2 og gødningen...
Men det nemmeste er at du læser op om den slags på min hjemmeside, der er link herunder, du kan starte med den artikel der hedder Generelt planteakvarium, det er en kortfattet gennemgang af hvad der skal til...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.