Kan de gå sammen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Annmarie S — 5. januar 2011, 20:13

Er total nybegynder og vil gerne sikre mig hos andet end sælger om de ønskede fisk kan gå sammen eller ej.

Planen er at jeg gerne vil have albinopansermaller, ballonmollyer, sejlfinnemollyer samt en stimefisk af en eller anden fin art. Ikke fast besluttet på hvilken endnu.

Men spørgsmålet er så om jeg roligt med disse i akvariet kan putte aulonocare jacobfreibergi "Eureka" ned til dem uden at de bliver slået ihjel alle sammen?

Håber at i har en meget større viden om dette end jeg har og at i så vil hjælpe.

En ide til en stimefisk der under alle omstændigheder ikke er neonfisk, men en anden farverig stimefisk, modtages også gerne.

zlatko — 5. januar 2011, 20:50

Først og fremmest velkommen til akvarie nørd siden 😀

Hvor stort er dit akvarie ?
Hvormange fisk har du af hver art ?

Til dit spørgsmål, NEJ aulonocare jacobfreibergi kan ikke gå sammen med selskabsfisk, da aulonocare jacobfreibergi er chiclide...

jacob — 5. januar 2011, 21:42

Ballonmollyer er efter min mening dyreplageri. Årsagen til deres udseende er deres defekte rygsøjle, som man bevidst avler på 🙁

Annmarie S — 5. januar 2011, 22:07

Det er ikke et særlig stort akvarie desværre. mener det kun er et 60 liters min mand har købt.
Der er slet ingen fisk i endnu. Det bliver startet op i morgen med vand og skal så stå nogen tid jo hvor vi så imellemtiden planter nogle planter. Det er i hvert fald hvad jeg har fået anbefalet.

Okay, vidste jeg ikke omkring ballonmollyer. Syntes bare de var lidt fine.
Fladt egentlig over ballonmollyerne da jeg fandt dem i dalmatiner. Jeg fandt så senere sejlfinnemollyerne også som dalmatiner og er da mindst lige så facineret af dem som ballonmollyerne.

Bruger #687873 — 5. januar 2011, 23:09

Velkommen på AS 🙂

Der findes foroven på denne side "beskrivelser" - prøv at søge i dem og læse i de forskellige artsbeskrivelser, hvad de fisk, du kunne tænke dig, kræver for at kunne trives. Det er så ærgerligt at komme hjem med fisk, hvor det ender med at men enten må sælge dem, aflive dem, eller de dør pga. forhold de ikke trives under...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.