hjælp mine fisk dør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BlibBlob — 4. januar 2011, 23:37

Hej allesammen
Først vil jeg lige sige at det er en super side og mange debatter og svar har hjulpet mig med at komme igang for 4 mdr siden, men nu begynder det at gå galt...
Jeg har et 60L med varmelegeme og pumpe.. det startede med at min ene platyr fik en "oppustet" mave, den blev hurtigt større og større og døde for 4 dage siden, 2 dage senere døde en af mine guppyer - dog ikke med oppustet mave... og jeg skiftede derfor al vandet igår og rensede sten, bund og dekoration... her til aften er en af min maller døde.. og endnu en af mine fisk er ved at få stor mave... hvad gør jeg galt? temp er på 22 grader og de har haft det fint i de 4 mdr jeg har haft dem.
Jeg fodre dem med alm fiskefoder (flager), malle piller og de får optøet frosne dafnier en gang om ugen

Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig, da jeg gerne vil have mine dejlige fisk har det godt.

Jelly — 4. januar 2011, 23:41

jeg havde lidt samme problem da jeg startede for nogle måneder siden... ved mig var der for meget no2 i vandet og det kom vist af for meget foder i vandet så efter jeg har sat mit foder ned og fået styr på mine vandskift så kører min balje bare skide godt...

men prøv at mål dine vand kvaliteter og se hvad de siger 😀

Bruger #981127 — 4. januar 2011, 23:53

Har du skiftet ALT vandet??? *blink*

c sørensen — 5. januar 2011, 09:45

Først, så må du ikke rense bundlag, sten, dekorationer og skylle filter i varmt vand. På den måde slår du alle de bakterier ihjel, som skal være med til at forhindre det, du er ude for.

Det tager ca. 6 måneder at få kørt bakteriekulturen ind i et akvarie. De første 2 måneder er meget vigtige i forhold til ikke at
- have for mange fisk
- ikke overfodre
- skifte hyppigt vand
Her starter hele processen med at skabe bakteriekultur i bundlag, på sten, dekorationer og i filtret.

Dine fisk er døde af bugvattersot (oppustet mave og udstående skæl). Det kommer som fælge af dårlige forhold eller kraftige ændringer i forholdene. Desværre er det ofte svært at stoppe bugvattersot, når det først er rigtigt i gang. Så er det faktisk bedre at aflive fisken. Den må helst ikke dø i akvariet, da maven kan springe på den. og det er ikke særlig heldigt, at indholdet i maven kommer ud i vandet.

Det du gør nu er
- tjek der ikke er syge fisk - er der så ud med dem (aflivning). Er der sygdom med hvide pletter/prikker, så bliver du nødt til at behandle. Tjek altid fisk godt igennem, inden du køber dem.
- hvor mange fisk har du i, har du for mange, må nogen ud
- pas på ikke at overfodre, 1-2 gange om dagen, hvor de har spist op i løbet af 1 min. Mallepille selvfølgelig ikke. Drop myggelarver indtil akvariet er ordentligt indkørt. Og nøjes med at give en gang om måneden
- efter en halv uge skifter du 50% vand. Det gentager du efter et par dage. Derefter skifter ud 25-30% 2 gange ugentligt et stykke tid, evt. et par måneder afhængig af fiskemængden og arterne samt plantemængden.
- sug slam fra bunden, når du skifter vand
- pas på ikke at rodde for meget i bundlaget ellers, så du får hvirvlet skidt rundt i vandet
- når udstrømning fra filtret nedsættes, renser du filtret i vand taget ud af akvariet
- husk ikke at have pumpen slukket for lang tid for så at tænde den igen (max. 1 time, ellers udskilles giftstoffer)
- udstrømningen fra filtret (pumpen) skal sidde lige i overfladen, så der kommer bevægelse i overfladen
- hvilke andre fisk har du? passer temperaturen med de 22 grader til alle arter? Eller skal den på 25? (kommer an på arter)
- hvor mange planter har du i -smid nogle hurtigvoksende ned, hygrophila og vandpest (vandpest kan bare flyde), en pæn portion planter i det hele taget. Gødning af planter må komme, når du lige har styr på det andet. Men så er det en god ting for planterne.

prøv at følge dette, så tror jeg, du får held med dit akvarium. Men vær sikker på, du ikke har syge fisk i - hverken af den ene eller anden slags sygdom. Så skal de ud, og afhængig af sygdomsslagsen så behandles.
Og HUSK med vandskift og rent vand kommer du længest! Ikke med rensning af bundlag og andet, men udskiftning af vandet!

pøj pøj.

Vicks — 5. januar 2011, 12:19

Sørensen skrev mit indlæg 🙂

Det kan være en lang og svær process at få styr på et akvarium, men det er alle besværlighederne værd 😛

c sørensen — 5. januar 2011, 14:21

Vicks - kunne du så ikke lige ordne et par ting for mig.....? 😀:D:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.