Invasion af akvarier....
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
joensson — 4. januar 2011, 00:37
Det kom op og stå og min kone sad og beundrede det hver aften. Det resulterede selvfølgelig i at hun gerne ville have et akvarie også. I den mellemliggende periode havde jeg dog konstateret at brugtkøb bedre kunne svare sig, så jeg købte et 250 liters brugt til hende og satte det op. Så var alle glade.... MEN så fik vores sorte molly yngel, og hun kunne ikke sove ved tanken om at de stakkels små skulle ende som fiskeføde, så jeg blev sendt i byen efter et lille yngleakvarie. Valget faldt på et Fluval Edge. Det viste sig så at være en rigtig dårlig ide, for datteren havde så sparet sammen til et nano akvarium. Hun ville have rejer og en kampfisk. Svært at sige nej, når man nu selv havde klemt endnu en balje ind i stuen, så hun fik selvfølgelig lov til at få et nano akvarie. Så skulle man jo så tro at eventyret var slut... men nej. På et indkøb efter rejer, så fruen hvor spændende et veldekoreret Fluval kunne se ud med de rigtige fisk i, så hun foreslog at vi købte et andet akvarie til yngel, og så lavede et rigtigt nano akvarie af det andet... "det er jo alligevel umuligt at fange fiskene i et fluval edge". Jaja - turen gik til bilka da de havde tilbud og endnu 60 liter vand fandt vej til hjemmet. Det gik fint. Rigtig fint, men så en dag klistrede pansermallerne æg op alle vegne i akvariet, og de skulle da selvfølgelig klækkes, ja de sku'. Men fiskene i det ny bilka akvarie var for store to de bittesmå, og vældig søde pansermaller, så vi måtte jo simpelthen have en mellemstation til dem. Jaja... det fylder jo ikke så meget, så endnu 12,5 liter fandt vej. Det så gået fint i nogle måneder og regningerne fra de lokale forretninger var efterhånden ved at begrænse sig til mindre beløb, sammenlignet med starten. Men alligevel gik det galt. Før jul var vi forbi zoo zity og så et 325 liters akvarie, og det var "meget pænere" og det ville jo give de små puds lidt mere plads at boltre sig på, så endnu en gang på jagt i den blå avis. Et 325 liters blev fundet og købt ind. Der medfulgte en eheim 2026 pumpe og slangerne kan jeg ikke få til at slutte tæt. Jeg tror faktisk stumperne til vandtilførslen ikke passer til resten, så jeg må lige ud og k'øbe nye slanger. I dag spøgte hun med at vi måske skulle finde plads til 250 literen et andet sted i lejligheden og så have vores L300 maller der, så vi måske kunne dyrke noget yngel på dem. Det tror jeg nu nok jeg kan tale hende fra. Jeg begynder efterhånden at spekulere på om det at have akvarie er en hobby eller en sygdom ???
Nå, men bortset fra det, så skal vi i gang med at sætte 325 literen op. Det er fyldt 50% op med vand i dag, så må vi se om det består tæthedsprøven... (man sover altså ikke godt de første dage efter et nyt brugt akvarie ankommer - slet ikke når man bor i lejlighed).
I morgen kommer så endnu en regning på grus, nye slanger til pumpen, lidt planter og en slimline baggrund (tror jeg), og så begynder den sjove del. Hvad brugte man dog sine penge på før man fik akvarier ??
Nå, men bortset fra det, så vil jeg smide lidt billeder op her på den her tråd efterhånden som akvariet bliver indrettet., og - nåja... hvis der er nogle der skulle have ønske om at købe et komplet 250 liters akvastabil med bord, terratec 1200 pumpe, varmelegeme, grus, indvendig baggrund så bliver der et ledigt om en måneds tid - medmindre altså fruen flytter klædeskabet på loftet og beder mig flytte akvariet derind 😛
MVH/Galehuset.
Lasse fra Borup — 4. januar 2011, 00:45
det begyndte for 3 måneder siden med et 240 L, så var der et billigt 54 L med fisk til salg herinde, og et til, og et til, og snart stod der 11 akvarier i det nu dertil indrettede "akvarierum"!
ergo: det ER en sygdom!😀
PS: PM lige prisen på akvariet 😀;)😛:D
Sølz — 4. januar 2011, 01:06
Vicks — 4. januar 2011, 08:58
Jeg tør simpelthen ikke sætte mere end mine 2 akvarier op i min lejlighed og jeg tager hatten af for at du gør det joensson.
Egentlig synes jeg at det ville være på sin plads hvis du lige smed et billede op af hver enkelt akvarium - inklusive datterens to. Ja det var da to hun havde ikke?
nanobegynder — 4. januar 2011, 11:02
Men, jeg fik lov til et fluval edge, så blev det lige til et 25 l mere, men det blev for lille...
Så nu står der i stedet et 54 l og det 25 l er solgt. Begrænset også af at det er en 2 vær. lejlighed *skeptisk*
Gringo — 4. januar 2011, 11:29
Sildemakral — 4. januar 2011, 12:28
startede med en lille bowle, ej det var for lille, fandt et 19L,så en større bowle
pasuse med fisk et par år og nu har jeg så 19L,20L 2x54L og et 45L
jeg bor på 2x11m2 så kun derfor at mit 112L ikke er oppe at køre.mend et kribler i mit 😀
kommoden i soverum, de to små på min stigereol
i stuen står 54L på mit spisebord,inden for døren står et bord kun købt for at der ku stå et akvarie på det 😎
sygdom helt klart sygdom,men den er hyggelig 🙂
ekaxe — 4. januar 2011, 12:54
Bruger #687873 — 4. januar 2011, 13:24
Men billeder! Vi vil sgi ha' nogle billeder!
lola44 — 4. januar 2011, 14:39
Vi bor på 60 m2 på 2 sal, alle 22 akvarier står dog ikke hos os, de fleste har vi hos en kammerat, men det skal dog snart nedlægges og det meste flyttes hjem så ender vi op på at have 18 akvarier med sammen lagt 1512 L vand*blink*.
Det hele startede selvfølgelig med et enkelt 54L, jeg tror heller aldrig vi slipper af med den hobby, den hænger godt fast.
joensson — 5. januar 2011, 00:08
Vicks - der er skam billeder af de eksisterende akvarier på siden "mine akvarier" de inkluderer også datterens. Med hensyn til mængden af vand, sætter jeg min lid til at akvarierne holder tæt så længe de bliver sat rigtigt op. Efter min mening er risikoen størst hvis et akvarie har stået tomt i en kælder i flere år, så silikonen er blevet tør. Så længe det holdes vådt, holder det tæt (håber jeg). Vi har klikgulv i hele stuen der er af laminat, så der slipper ikke meget igennem. Neden under ligger der et skum materiale der også er tæt, men jeg overvejer MEGET seriøst at erstatte kantlisterne med en silikonefuge. Så er det tæt¨på at være Københavns største drypbakke 😉
Kirsten, - jeg må jo indrømme at jeg er nøjagtigt ligeså skyldig i invasionen som fruen er - men det er så sjældent at jeg har mulighed for at sende sorteper videre, at jeg ikke vil gå glip af muligheden 😀. Vi har 3 børn hvoraf 2 af dem flyttede hjemmefra med få måneders mellemrum for et par år siden. Den her "sygdom" er simpelthen noget af det bedste der er sket for os. Nu kan vi sammen slæbe spande frem og tilbage hver uge og hygge os med det 😛 - og så er det terapi i verdensklasse at dreje hovedet hen mod akvariet istedetfor at se på ligegyldige, intetsigende reklamer. Pausefisk er bedre 😉
325 literen bestod tæthedsprøven. Det har stået halvt fyldt op hele natten, og gulvet er heldigvis stadigvæk tørt. Stumperne til pumpen er indkøbt og den kører fint. Der er smidt 60 kilo grus i pytten og planterne jeg købte i dag står i potterne klar til at blive udplantet, ligesom trærod, sten og mallehuler er klar til at blive fordelt.
Jeg overvejede at købe en slimline baggrund, men med reservedele, grus og planter blev jeg lige 1300 kr. fattigere, så indvendig baggrund må vente til et senere tidspunkt. Nu skal akvariet stille og roligt have lov til at finde sin balance. Jeg har taget lidt billeder i dag, men har stadigvæk våde fingre, så de må komme op i tråden i morgen 😛
Sildemakral — 5. januar 2011, 18:41
men sker der ikke snart noget med dem??
18akvarier ind i jeres lejglihed??hvordan gøår i dog det?!
joensson — 5. januar 2011, 19:34
Det bliver derfor ikke den store billedeserie der kommer ud af det i den her ombæring. Men i skal nok få et kig en af dagene.
Det betyder også at jeg sætter 250 literen til salg NU. Så check køb/salg/bytte sektionen.
joensson — 6. januar 2011, 23:55
Akvariet med fisk og planter.:
En af vores to flagmaller
Der er godt nok mange fisk i, når man tæller sammen, men jeg vil tillade det fordi de fleste ikke er så store, og så ellers afvente at mine kuld med wagtail platyer, black molly og pansmaller bliver store nok til at fylde et akvarie i nærbutikken. Vi fandt selvfølgelig 12 wagtail platy unger da vi tømte 250 literen, så nu skal vi lige have dem med op i størrelse.
Her er beboerne.:
Bundfisk.:
1 ancistrus
4 L333 ungfisk (ca.3-4cm store) - og har en fantastisk tendens til at gemme sig når jeg finder kameraet frem
3 grenmaller (ca 5cm)
6 albino pansermaller (ungfisk ca. 1,5 cm store)
6 panda pansermaller
2 flagmaller - var desværre de sidste der var til salg, - men det går fint. De opfører sig ikke som en stime på samme måde som de traditionelle pansermaller.
6 dværg smerlinger
Stimefisk.:
9 zebrafisk - er liiige lovlig livlige - og det kan godt tænkes at jeg finder et andet hjem til dem.
7 kilepletbarber
Andre.:
2 bolivianske sommerfugle cichlider
2 perleguramier - grenene der sidder på glasset med sugekopper standser lidt af udstrømningen og danner et roligt hjørne hvor der er lidt flydeplanter, hvor de godt kan lide at opholde sig.
2 Scalaraer
2 Montezuma sværddragere (desværre begge hanner - håber på at et par af de 3 unger vi har er en hun, så jeg kan opdrætte på dem).
På tålt ophold.:
3 andre sværddragere med nogle pletter på og rød finne. Faktisk ret flotte, men heller ikke særlig store. Kan ikke huske navnet.
en flok wagtail platyer
en flok black molly
Der skal nok også lidt flere høje planter ind i akvariet. Jeg skal bare have besluttet mig for hvilke.
Men det er da en start, så skal akvariet bare finde sin form. "Heldigvis" får vi med den nye indretning minimalt med yngel, så nu er der da håb om at få afviklet dem der er og så gør vi os så lidt tanker om hvad vi vil yngle på.
joensson — 6. januar 2011, 23:57
og så er der naturligvis lidt rejer og en mysteriesnegl også...
Bruger #687873 — 7. januar 2011, 10:13
joensson — 7. januar 2011, 10:43
Hammerslået - ja, det var da en meget god ide. Det tror jeg at jeg vil se lidt nærmere på senere på dagen. Det har jo tøet godt, så der er ikke SÅ meget sne der skal skrabes af bilen denne gang... 😎
joensson — 7. januar 2011, 19:51
Egentlig skulle jeg jo bare købe et par hammerslåede cryptogryner (eller hvordan det nu er de staves), men jeg opdagede at der var 2 flagmaller der gemte sig i nabo akvariet (troede ellers det var de sidste to jeg købte sidst jeg var der). Men godt for det, for det giver en fin lille flok på 4 vældig flotte fisk.
Derudover købte jeg så også lidt mellemstørrelse planter, MEN... naturligvis glemte både jeg og den flinke ekspedient dem, så jeg må lige besøge dem igen i morgen, så de kan blive sat i.
Så snart det er gjort, så napper vi et par billeder mere, og så skal der ikke pilles mere ved det før næste vandskift i næste weekend.
Bruger #687873 — 7. januar 2011, 19:58
joensson — 9. januar 2011, 16:35
joensson — 9. januar 2011, 17:20
Vi har fået indsamlet et par hundrede æg vil jeg tro, og flyttet dem over i et lille akvarie med en 5 liter vand fra det store akvarie og en iltsten. Nu håber vi så at det lykkes at få det første store kuld ud af det her. Det vil passe helt perfekt med de øvrige fisk vi skal have afhændet, så vi krydser fingre. Eneste lille problem... vores kampfisk har også besluttet sig for at yngle, så jeg er bange for at midlerne det gamle 250 liters nødvendigvis må blive vekslet til 1-2 54 liters. Det stopper aldrig 😛
Bruger #687873 — 9. januar 2011, 19:33
joensson — 9. januar 2011, 23:53
Først et full view med med de nye hammerslåede planter og lidt mere.:
Her er en af vores 2 bolivianske sommerfugle cichlide. Nogle mener lyst grus stresser fiskene, andre mener det er en skrøne, men at mange fisk tager farve efter de omgivelser de befinder sig i. Det gælder ihvertfald vores bolivianske sommerfugle cichlide der er lidt mere bleg i udtrykket end de var på sort bundlag.:
Noget godt er der også blevet ud af det. Ialtfald ser vi vores dværgsmerlinger MEGET mere end før. De plejede at gemme sig i flere dage, men den nye grusfarve synes at passe dem glimrende, og det er jo meget godt når man nu skal betale 250 kr. for 3 fisk, at man så også ser dem indimellem...
Vores L333 maller er også meget mere ude nu, men de skynder sig væk hver gang jeg kommer med kameraet, så når det lykkedes at fange dem, så skal jeg kaste et billede op.
Her er til gengæld pansermalle æg.:
De æg man kan se på bunden af det lille 12 liters, udgør omkring 10-20% af det samlede antal æg. Bagsiden af bladene er dækket med fiskeæg. Det er helt vildt så flittige de har været denne gang.
Så bortset fra det før omtalte store antal fisk, så synes jeg det er et akvarie i ganske fint harmoni. Så skal det bare gro lidt til, så det ser lidt mindre arrangeret ud. 🙂
Bruger #687873 — 10. januar 2011, 17:03
Det er dælme nogle flotte hammerslåede, du der har fået! De pynter... det skal nok blive endnu bedre med tiden. Muligvis tager jeg helt fejl, men er det en anubias, du har næsten midt i akvariet? De får pænt meget lys der, så hvis de begynder at få alger, hjælper det at rykke dem ind i skyggen. Hvor herligt at genopdage sine fisk 🙂
joensson — 10. januar 2011, 18:02
Ja, der står en stor anubias plantet og en mindre anubias der er fæstnet på en rod. Det kan godt tænkes at de bliver flyttet hvis de bliver angrebet.
Jeg tænker mere på den plante midt i akvariet (er ikke sikker på hvad det egentlig er for en). Jeg tror den bliver ret stor, og så er den nok lidt fejlplaceret, men med lidt forsigtighed kan den jo flyttes lidt ud til siden. Foreløbigt synes jeg det ser ganske fornuftigt ud. Nu skal jeg bare have styr på gødning/carbon forholdet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.