gubby viser tegn på at hun skal føde, men hvornår?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

vDenise — 20. december 2010, 12:38

Jeg er en 16 årig pige, som har overtaget et lille akvarie for en lille måned siden.
Der fulgte 7 tetraer med, men dem skiftede jeg ud med 5 røde neonfisk, 3 gubbyhanner og 6 gubbyhunner.
Her i fredags opdagede jeg at min ene gubbyhun havde født, da jeg fandt en lille unge i bunden. Dog synes jeg ikke at hun nåede at blive så tyk, som mange beskriver at de bliver og jeg har også set billeder af hvor tykke de kan blive.
Så igår aftes så jeg en af minde andre gubbyhunner, som man godt kan se er gravid, men stadig ikke så tyk, hun stod ovre i hjørnet af akvariet helt stille, og lige så snart der kom andre fisk for tæt på, så jagede hun dem væk. Jeg har læst mig til at de godt kan ændre adfærd når de er ved at være oppe over, og desuden har hun også en lille "hævelse ved gatten" og nogle sorte prikker bagtil. Jeg satte hende derfor over i en fødekasse, men hun har stadig ikke født her til morgen. Mit spørgsmål er så, hvorfor hun har alle de tegn på at skulle føde, men ikke er "vildt" tyk?

Villads — 20. december 2010, 15:10

Hej Denise
Jeg kan ikke sige præcis hvorfor den ikke har født endnu, men sommetider snyder de os og tager sig god tid.
Hævelsen ved gattet er ellers et af de sikre tegn på at det er lige op over.
Prikkerne/øjnene bagtil kan være sorte pigmentprikker/farveprikker som altid er der, og så viser de jo ikke noget.
Held og lykke med hende.

Her i tråden kan du se eksempler på sorte pigmentprikker som altid er der på disse hunner.
Det er forskeligt fra stamme til stamme om de har dem eller ej.
På den lyse kan du tydeligt se øjne inde i bugen.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=686687

vDenise — 20. december 2010, 16:11

Tusind tak for dit svar, jeg venter spændt :-)
Hvor mange dage må hun gå i fødekassen, og hvad skal jeg gøre hvis hun ikke har født når den tid er gået?

vDenise — 20. december 2010, 21:32

Ingen der kan fortælle mig hvor mange dage hun må gå i fødekassen, og hvad jeg så skal gøre hvis hun ikke har født før den tid er gået?..*skeptisk*

enirt — 21. december 2010, 19:43

sorry. ved det ikke. men hvis hun begynder at se stresset ud så er det nok en god ide at lukke hende ud. jeg har selv haft levendefødende tandkarper og hver gang der kom et kuld var der 1-2 unger der klarede den ved at gemme sig i planterne så det blev hurtigt til nogen stykker alligevel.

Villads — 21. december 2010, 20:05

Hun må gå der så længe hun ser rask og frisk ud. Hvis den har det godt vil den som regel være ret stille og måske komme hen imod dig når du kommer så tæt på at den kan se dig.
Sørg for at hun får noget at spise.
Foder der flyder godt er bedst, for så kan hun tage det i det tempo hun ønsker det.
Alle de frysetørrede fodertyper er meget velegnede.
Her kan du se en tråd om guppyer i fødekasser.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=740669

vDenise — 21. december 2010, 20:24

Mange tak for jeres hjælp 🙂
Jeg har sat hende lidt ud igen, og prøver sætte hende ind hvis hun viser flere tegn, dog virkede hun hverken stresset eller noget som helst. Har nu købt noget javamos og en ekstra plante, hvis hun skulle gå hen og føde uden jeg ligger mærke til det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.