Hjemmelavet fiskefanger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Andreashk — 11. december 2010, 12:43

Hej

Har lige omlagt mit 325 liters akvarie til selskabsakvarie og har fået smidt en fed troldegren ned i også. I samme omgang med omlægningen skulle et 25 liters nedlægges, men jeg skulle først af med lidt fisk. Af denne årsag blev jeg nødt til at smide en del juvelcichlide yngel tilbage i mit 325 liters indtil jeg havde fået solgt en anden fisk.

Denne fisk kom jeg så af med, og nu skulle de røde juvel unger fanges.... dette er IKKE muligt med en troldegren, så jeg havde fået et godt råd om at bruge en sodavandsflaske, hvor toppen blev skåret af og sat modsat i, så den kom til at fungere som en ruse (evt med lidt foder lidt at lokke). Det virker ganske fint, men man får selvfølgelig fanget meget andet end det man lige går efter, så det tager noget tid at fange det hele...

Jeg har dog haft et par uheld med fælden 🙁 Er kommet tilbage til den 2 gange hvor der har ligget mellem 6 og 8 døde fisk i 🙁🙁🙁 De har højst stået "ubevogtet" i et par timer begge gange hvorefter det er gået galt. De fleste gange kommer der ikke mere end 2-3 fisk i i løbet af en hel eftermiddag/aften og de har det fint nok. Jeg har en teori om at når der kommer for mange fisk i, så bliver ilten i vandet brugt for hurtigt, lyder det fornuftigt?

Har "designet" en ny fælde som nærmest er en dobbeltruse, med indgang i begge ender i håbet om at det vil give noget mere cirkulation i fælden og derved ikke føre til flere uheld.

Jeg har ikke tænkt nærmere over at der kunne blive iltproblemer, og har derfor ikke tænkt over hvordan fælden skulle placeres, så den blev bare lagt hvor den nu passede ind (som tilfældigvis var med åbningen i strømmens retning). Hvis nu jeg havde vendt den imod strømmen så vandet blev presset ind, og derved givet mere cirkulation, kunne det måske have hjulpet.

Håber denne "lille" tråd vil kunne hjælpe folk til ikke at begå samme fejl som jeg har gjort.

/Andreas

Trampe — 11. december 2010, 14:19

vil mene vist du bare laver nogle små huller i flasken så er den jo lidt som en si.. så skulle der ikke komme noget bakterie ophobning eller iltfattige områder... 🙂

Andreashk — 11. december 2010, 15:36

Har jeg også overvejet, men er bange for måske at komme til at lave for store huller så ungerne kan svømme ud den vej :/

Smedegaard — 11. december 2010, 15:39

Det er da bare at tage et lille søm og lave en masse huller. De der små stifter på cirka 1 mm i diameter, der burde ynglen i hvertfald ikke kunne smutte ud af

phaa — 11. december 2010, 18:43

sæt dog et net i den ene ende...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.