Kan man undvære bundlag

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tina — 28. november 2010, 17:06

Hejsaaaa.....tænkte på om man kunne lade være med at have bundlag i sit akvarie? og have bar bund istedet for? det ville efter min mening være lettere at holde bunden rent på den måde for foderrester osv. hvad mener i andre?


hilsner Tina:P

Mr.Frog — 28. november 2010, 17:08

At der ser forfærdeligt ud, med mindre det er rent yngle akvarie.

funky_dk — 28. november 2010, 18:27

Er det ikke også noget med at der kommer gode bakterier i bundlaget? Eller er det bar en skrøne?

Sølz — 28. november 2010, 18:30

Gruset og pumpen er der, hvor de gode og aktive bakterier trives, så der skal hyppigere vandskift til
At det så ser ualmindeligt kedeligt ud er jo en anden (smags)sag

Hugo — 28. november 2010, 18:41

Bundlaget er det største medie vi har i pytterne, for nitrifiserende bakterier. Når det er sagt så kan det være nødvendigt med barbund, eks. ved avl at triangel gupser, for at bevare deres finner, det kræver så endnu mere af menesket i form af rengøring og vandskift.

Personligt har jeg ikke barbundspytter, da det ser forfærdeligt ud i mine øjne:)🙂

Kritdse — 28. november 2010, 19:15

er det i prøver at sige at hvis man lader være med at have bundlag i skal man skifte vandet oftere og i syntes det er grimt uden bundlag? for det virker sådan 🙂

Ullits — 28. november 2010, 19:25

bundlaget er i akvariet såvel som i naturen det sted hvor der sker den største omsætning af det vi populært kalder skidt eller møg, det er som Hugo skriver det største medie der aktivt omsætter stoffer og dermed helt klart afgørende for om akvariet er egnet til fisk eller andet liv, ... det stof der kan være giftigt for fiskene omsættes her i stor grad til næringsstoffer ved hjælp af den kolossale bakteriemængde der er at finde i bundlaget, så det er klart alfa og omega hvis det er noget man holde kørende gennem længere tid.. bundlaget overgår til enhver tid et godt filter hvad det angår....

endvidere er det et medie der anvendes af planterne til fastholdelse, da de placerer deres rødder i bundlaget og faktisk indgår i en form for "symbiose" da planterne i stor grad fodrer de iltkrævende bakterier med ilt direkte via rødderne, altså sørger planterne for sunde forhold i bundlaget og dermed en endnu større omsætning, ... det kvitteres der så for ved at bakterierne omsætter som nævnt til næringsstoffer som planterne kan udnytte og dermed er ringen i og for sig sluttet, hvis man ellers sørger for at fodre og tilføre næringsstoffer der opbruges fornuftigt... fungerer det, har man den ofte nævnte balance i akvariet...

kmsfg — 28. november 2010, 19:26

Bundlaget gør jo også at de fisk du putter i dit akvarie føler sig trygge:D hvor ville du ellers plante dine planter:D

Pennut — 28. november 2010, 19:27

Selvfølgelig kan man undlade at have bundlag i sine akvarier. Ud af 114 akvarier har vi kun bundlag i 3 stk.

Men sørg for at have et par små ancistrus i bunden ellers får du et slimlag, og det kan gøre at dine fisk kan få finneråd. Og du skal stadigvæk skifte 30% vand hver uge og støvsuge bunden og foderrester og afføring, fylder du mange fisk i dit akavarie, skal du skifte vand 2-3 gange om ugen. Rejer og snegle er også en rigtig god hjælp til at tage foderrester.

Masser af rødder med mos og planter, og planter i krukker, ja det kan man også sagtens have. Men om du kan lave et rigtig flot akvarie ud af det ved jeg ikke, kreative mennesker kan det utrolige.

PS: Vi opdrætter guppyer til udstilling og derfor har vi ikke bundlag i vores avls-, opdrætsakvarier.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.