Dilemma!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Multi — 17. oktober 2010, 09:15

I går havde jeg købt nogle Ketapang blade med hjem fra akvariebutikken, og der skulle selvfølgelig nogle stykker i det lille akvarie (2 blade, delt i 4-5 dele, eller lign..)
Bladene kom i, ligger i overfladen, og mine killier ELSKER dem! De svømmer rundt imellem dem, de er det perfekte gemmested.😀

MEN nu til mit dilemma:

Vandet er blevet farvet helt mørkt, mørkt som i et sortvandsbiotop. Det er ikke så pænt til den opsætning jeg har lige nu. Mine fisk elsker bladene, og de farver også meget bedre ud, i denne farve vand..(?)
Sortvands biotop var faktisk også med i mine overvejelser, om indretning af akvariet, men jeg endte med at prøve selskabs akvarie i stedet. Og denne farve vand, er altså ikke køn til selskabs akvarie!

Så her er spørgsmålet:

Skal jeg tage ketapang bladene op, så akvarievandet bliver "klart" igen, til gengæld vil fiskene blive blegere.
Eller skal jeg tage alt inholdet op, og putte en god håndfuld trærødder derned, ketapang blade, evt lidt sten og planter, og fiskene vil farve bedre ud??

Jeg ved faktisk heller ikke hvilket biotop, Pseudepiplatys Annulatus kommer fra, nogle der ved det?


Sådan så mit akvarie ud, før vandet blev helt mørkt. Undskyld det rystede billede.*rødmer*

Hvad vil være bedst at gøre?

Hugo — 17. oktober 2010, 09:23

Hvad med et sted midt i? Eller at bruge egeblade i stedet:)

Bruger #687873 — 17. oktober 2010, 09:23

Ketapangbladene afgiver ret hurtigt farven, så du kan formentlig nøjes med et vandskifte på f.eks. ikke over 50% og så lade bladene blive i. Hvis du fremover går efter noget der ligner ét blad i forhold til 54L går det ikke helt galt med farven - det er ihvertfald min erfaring 🙂

Multi — 17. oktober 2010, 09:34

#2
Hvordan et sted midt i?

#3
Okay, så et vandskift på 50% burde få det meste af farven væk?

Hugo — 17. oktober 2010, 09:50

#4 Et sted midt i............... Som Kirsten beskriver, ikke så mange blade af gangen. Nu har dine blade jo afgivet det meste farve, så lad dem blive og tilfør mindre portioner af gangen fremover:)

mbarv — 17. oktober 2010, 11:49

Jeg har altid mine ketapang blade til at ligge i blød nogle dage, inden de ryger i akvarierne - så undgår du at vandet bliver farvet for meget og de synker til bund med det samme i akvariet.

Jan Persson — 17. oktober 2010, 12:19

#6.

Ja, men til gengæld udvasker du så også alle de nyttige stoffer fra bladene - så det er penge lige ud af vinduet 😀

Vicks — 17. oktober 2010, 12:53

Jeg kan heller ikke lige lure idéen med at fjerne alle de goder sager fra bladene inden man putter dem i... Jeg elsker den mørke farve vandet får når bladene er kommet og det samme gør fiskene... Og jeg har svært ved at se hvordan det viste akvarium i #1 kan blive grimt af at få mørkere vand...

Multi — 17. oktober 2010, 13:08

#8
Bladene blev bare skyllet over, før de kom i, da jeg jo heller ikke vil fjerne alle de gode "sager" fra dem, før de kommer i. Jeg elsker også den mørke farve, de giver, og ja det gør fiskene helt klart også, men lige til den opsætning jeg har, kan jeg altså bedre lide det med klart vand.. Men jeg syntes at det mørke sortvandsbiotop agtige udseende er rigtig flot, og derfor overvejer jeg, om jeg skal fjerne nogle af stenene og planterne, og i stedet komme en masse grene og rødder i...

Forresten, disse grene, kan de bruges i akvarier?:



Ved ikke hvilket træ de kommer fra, nogle der kan sige hvilke grene det er, og hvor lang tid de holder under akvarier??

mbarv — 17. oktober 2010, 13:18

# 7 Arhh.. mon ikke der stadigvæk er noget godt tilbage.. også er de jo heller ikke speciel dyre hvis man køber dem de rigtige steder, men det er jo smag og behag - bryder mig ikke så meget om at mit vand bliver for brunt og rejerne guffer stadigvæk løs på bladene, så det virker fint for mig.

Hugo — 17. oktober 2010, 13:26

Vi snakker få timer for at afgive de gode stoffer til vandet:)

Smedegaard — 17. oktober 2010, 13:54

#9 - uden at være helt sikker ligner det umiddelbart hyldebær-kviste.. Om de kan fungere i et akvarie eller ej ved jeg dog ikke, men personligt ville jeg være påpasselig med at smide sådanne ting i akvariet... Men flotte er de da 🙂

Hugo — 17. oktober 2010, 14:19

Hyld ja! Og de er lettere forgængelige end de fleste andre løvtræer.

Multi — 17. oktober 2010, 14:25

#12
Jeg er påpasselig med sådan noget, det er jo derfor jeg spørger herinde.😉

#13
Vil det kunne bruges i akvarier?

Hugo — 17. oktober 2010, 14:28

Umidelbart vil jeg sige ja, jeg har dog ikke prøvet selv, da vi har en troldhasel i haven, som jeg plejer at plyndre i:)

Multi — 17. oktober 2010, 14:31

Ok, vil bare være helt sikker, før det kommer i. Det ville være lidt ærgeligt at komme hjem til døde fisk..*doh*

Smedegaard — 17. oktober 2010, 15:32

Jeg vil tro at roden er rådnet væk på meget kort tid, der er ikke ret meget guf i sådan en hyldekvist.. Jeg ville ikke gide at skulle skifte rod igen om nogle måneder 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.