Øv øv øv!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
johanne86 — 20. september 2010, 14:52
I fredags købte jeg min længe ventede anemone samt en ekstra klovnefisk til mit akvarium. Desværre døde klovnefisken 1 døgn efter den var kommet i akvariet. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg brugte 45 minutter på akklimatisering, hvilket jeg mente var tilstrækkeligt.
Søndag begyndte min "gamle" klovnefisk (en, der var i akvariet i forvejen) at blive dårlig, og i dag (mandag) har den bare ligget inde i sin hule. Jeg kan ikke se nogle fysiske tegn på at den er dårlig, kun at den ikke længere er aktiv.
Kan disse to ting mon have en sammenhæng? Min gamle klovnefisk var ellers rigtig flot i farverne og glad og aktiv.
Hvad angår anemonen, så den umiddelbart veltilpas ud da jeg købte den. Den var stærk i farverne og sugede godt til min hånd, da jeg tog den op. Men lige siden den kom i akvariet har den desværre gemt sig.
Mine vandværdier var fredag inden vandskifte:
NO2: 0
NH4: 0
NO3: 0,005
kH: 8,3
Jeg skiftede 20% vand samt aktivt kul. Jeg regner med at min kH har været noget højere da dyrerne kom i akvariet. Dette pga. nyligt vandskifte.
Jeg kan nu se, at det var en kæmpe fejl at skifte vand på selve dagen, hvor dyrerne ankom. Men tror I der er en chance for at anemonen kommer sig og lige pludselig kommer frem fra mørket? Hvis ikke, kan der så være en sammenhæng med dens forsvinden og den gamle klovnefisk's utilpashed?
Ps. Anemonen er endnu ikke død.
På forhånd tak for hjælpen!
AndersGS — 20. september 2010, 22:43
Det er såmænd ikke så kritisk med vandskiftet på selve dagen.
Hvordan afklimatisere du?
Hver gang man flytter et dyr er der en øget risiko for dødsfald, du trak så nitten denne gang.
Hvordan ligger din salinitet? Mht. til anemonen, så tror jeg ikke du har nok lys til den *skeptisk*
johanne86 — 20. september 2010, 23:28
Tak for dit svar. Min salinitet er 1.024, ph på ca 8,0. Sidst jeg tjekkede kh var i går, der var den 10.
Mht lys har jeg indkøbt en kompakt t5 lampe som min lps euphyllia ser ud til at trives under. Har læst et sted at denne også var tilstrækkeligt til denne anemone (bobleanemone). Her er taget højde for akvariets dybde.
Mht akklimatisering har jeg ikke brugt dryp-metoden. Jeg fyldte 1 deciliter vand i posen hvert 5. minut. Dyrerne blev sat i efter 45 minutter.
Min 'gamle' klovnefisk er død her til aften. Sidst jeg så den levende var den bleg og for svag til at svømme. Den er tydeligvis blevet smittet med noget fra de nyankomne dyr. Hvordan forholder jeg mig til det fremover? Jeg mener hvor længe bør jeg vente før jeg køber nye fisk?
AndersGS — 21. september 2010, 09:58
Altså i fredags var din KH 8,3, du skifter vand og mandag er den 10 dKH? Det var da mystisk. Hvilket salt bruger du?
Mht. til lyset er jeg ikke sikker på det er nok, men du må se tiden an.
I for hold til afklimatiseringen, vil jeg sige du har brugt længere tid end nødvendigt. 20 min med din metode er nok, resten er tidspilde.
Det var trist med din klovnfisk, øv. Det tyder på at den anden fisk har haft noget med, det undre mig dog du ikke har kunnet se noget på fisken. Alternativ ligger problemet i dit vandskifte?
johanne86 — 21. september 2010, 17:53
Jeg har nu vendt stenen rundt, som anemonen sidder på, således at den får noget lys. Herefter er den begyndt at rive sig løs i den ene side, og det ser ud til, at der er noget vævsdød centralt under bunden på den. Jeg har forsøgt at fodre den med en reje. Den reagerede fint, men fik dog ikke ordentligt fat på den desværre. Synes I jeg bør tage den op og aflive den på baggrund af det tilsyneladende vævsdød jeg kan se under bunden på den? Eller bør jeg lige se den lidt an? Jeg har vedhæftet et billede af den som den sidde nu på stenen...
Mht. kH så ja, den var 8,3 inden vandskifte i fredags. Efter vandskifte forventer jeg at den vil stige pga. den høje kH i mit Århusvandhanevand, så stigningen har egentlig ikke undret mig. Er det forkert? 🙂 Mht. salt så bruger jeg AquaMedic reef salt.
AndersGS — 21. september 2010, 20:16
johanne86 — 24. september 2010, 23:07
Anemonen lever endnu og spiste en reje i dag. Den gemmer sig stadig, men ser egentlig fin nok ud. Flot rød farve og lukket mund.
AndersGS — 26. september 2010, 17:16
Den trives fint under T5, hvis der er nok af det. T5 kompakt er bare ikke så gode som alm. T5.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.