Kirsebær rejer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Muski — 9. september 2010, 23:12

Hej med jer
Jeg har i dag købt lidt kirsebærrejer, fik 5 stk + et par unger med i købet. De er blevet puttet i akvariet efter alle kunstens regler med vand i posen lidt ad gangen. Det gik også fint men et par timer efter da jeg ville se til de nye indbyggere, kunne jeg ikke få øje på en eneste! *doh*

Nu er spørgsmålet: gemmer de sig eller er de blevet ædt af deres nye naboer? Jeg fortalte i butikken hvad vi har i forvejen og der skulle ikke være problemer med dem. Men nu spørger jeg jer:

2 kyssegurami, 2 dværggurami, 2sværddragere, guppyer, 3 slags platy, kobbermaller og en pansermalle.
Jeg håber de bare har gemt sig, men i starten kunne jeg sagtens finde flere af dem. 😐

Mad_Dane — 9. september 2010, 23:17

5 stk + lidt yngel ???
Så længe du har planter, rødder eller flydeplanter(vandpest/hornblad) de kan gemme sig i går det nok.
Men de bliver sikkert ædt hvis der ikke er gemme steder, thats life 😛

jacob — 9. september 2010, 23:19

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Andre fisk' til 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' af jacob

kiksen — 9. september 2010, 23:29

De er forbavsende gode til at gemme sig de små kræ. Vi havde en flok gående i et 56L og på et tidspunkt virkede det, som om de var totalt udryddet.. efter et par dage så vi nogle få stykker. To uger senere da akvariet skulle flyttes og alt blev tømt rundt var der pludseligt 20-30 rejer + div yngel.

Muski — 9. september 2010, 23:38

Mad_Dane: ja 5 stk + lidt yngel der røg med da han fangede dem. Jeg er rimeligt dårlig til navne på planterne, men der er rigeligt med planter samt javamos, rødder osv. Håber de har gemt sig. Den ene plante vi har er meget høj med blade der ligger i vandoverfladen, men ikke flydeplanter, det har jeg ikke gode erfaringer med, de gik i stumper og stykker og lå bare og så grimme ud.

Kiksen: Det håber jeg, det er første gang vi har rejer i baljen, men tænkte jo på om det kan være mallen der har guffet (dyr) levende foder . . .🙁

tak for jeres svar!

Ben-p — 10. september 2010, 00:13

Hvad er en Kobbermalle? har du et link?

Men efter min mening gemmer de sig bare.

Mad_Dane — 10. september 2010, 04:24

Muski ; du kan komme glad forbi mig i Brønshøj og få gratis kirsebær rejer hvis du alligevel skal den vej på et tidspunkt selvom der er en bid vej fra dig af, he he ... Ingen grund til at betale for dem i dyre domme hos en akvarlist, når de yngler som rotter 😎

Bruger #687873 — 10. september 2010, 07:38

#5 Det er nok ikke mallerne, du skal mistænke - ret hellere blikket mod de andre fisk 🙂 Men ellers er jeg enig... godt med gemmesteder, så vil der også være røde rejer tilbage.

Jeg har selv netop dummet mig - utroligt jeg ikke kan lære det...: 4 halvvoksne nannacara anomala flyttede jeg i mit 128L, hvor jeg også samlede de flotteste, største og absolut mest KNALDrøde rejer sammen, da min datter skal overtage dem. Jeg syntes, det var mærkeligt, at anomalaerne begyndte at få så fantastisk flotte røde farver både i finnerne og delvist på kroppen, indtil det gik op for mig, at de har fundet ud af at rotte sig sammen om at nedlægge rejer, der var næsten lige så store som dem selv! De sidste 10 rejer blev flyttet!

Mallefar — 10. september 2010, 08:24

#9
Det var da noget af et mordscenarie....må have set godt ud, selvom det jo er tragisk.
Har tidligere haft en 6-7 amano gående i et 325 liter. På et tidspunkt forsøgte de at "overfalde" en L144 malleunge, men de måtte opgave kampen.

Muski — 10. september 2010, 10:27

Ben-p her er et billede af en kobbermalle. De er mest på bunden, men svømmer også lidt rundt. Det er gutten der svømmer oppe på linje mellem platyen og sværddrageren. Det er et ældre billede, jeg har ikke de samme fisk som foto og akvariet er også indrettet lidt anderledes nu. Men det er samme maller, de er seje og solide.

Muski — 10. september 2010, 10:31

Mad-Dane - det kan sagtens være jeg tager dig på ordet - selv om vi bor i Nordsjælland. Tak.

Kirsten og Mallefar - ja det lyder som en scene fra en skrækfilm! Grunden til at jeg tænkte på mallen er at den trods alt futter rundt på bunden om kommer tæt på rejerne.
Måske er sorte maj (maya??) snegle bedre til at holde alger væk? Og ikke mindst at overleve.
Kan de snegle acceptere den ene mysterie snegl vi har tilbage?
Grunden til vores algeproblem (ikke slemt endnu) er at vi har solen lige ind på akvariet på denne årstid. Vi har dog i går købt et solfilter (til biler) til at sætte på, så det hjælper forhåbentlig.

Bruger #687873 — 10. september 2010, 11:34

Pansermaller er ikke hurtige nok til at tage raske, friske rejer... og alger rører de efter min erfaring slet ikke 🙂 Hvilke snegle der er bedst til hvilke alger, kan jeg desværre ikke hjælpe dig med 🙁

ninkaen — 10. september 2010, 13:58

Jeg har haft kirsebær rejer sammen med sværddrager, og det gik ikke godt. Rejerne gemte sige så meget i flere uger at jeg var sikker på at de var blevet ædt. Da jeg så flyttede sværddragerne begyndte de at komme frem igen. Så jeg vil tro at dine gemme sig, men det er ikke sikkert du får så meget glæde af at se dem så længe du har sværddrager. Udfra min erfaring så er platyerne ikke helt så aggresive overfor rejerne, men jeg er sikker på at de tager noget yngel i ny og næ, og ligeledes med guramierne.

Muski — 24. september 2010, 14:15

Nu har jeg sørme fundet et par af de små kræ - pludselig var der en i javamosset og dagen efter var der 2 - herligt. Jeg ved ikke om der er flere, men det er da bedre end ingenting. Jeg forærer sværddragerne væk her i weekenden, så kan det være de kommer frem igen som ninkaen #14 mener.

😀

Michael9220 — 22. marts 2012, 12:56

Låner lige denne tråd, har fået 4-5 Kirsebær rejer af en kollega, de kan vel godt gå sammen med 5 platy og nogle panser maller uden at blive ædt ikke?

Bruger #687873 — 22. marts 2012, 13:18

Hvis platyerne kan gabe over dem og fange dem, så ryger de! 🙂 Ihvertfald ryger evt. kommende yngel... med mindre du har en hulens masse javamos, f.eks., eller andre gode gemmesteder for småt rejekræ, så kan du godt forvente rejeyngel, der vokser op - men formentlig ikke i voldsomme mængder 🙂

Michael9220 — 22. marts 2012, 13:31

Hehe det er ret små platy, så tror det ikke, der burde også være masser af plads at gemme sig på 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.