Ikke rent vand og fisk dør?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Navne — 9. september 2010, 18:55

Hey.

Jeg har et 90 L akvarium og har lidt problemer det.

Vandet bliver meget hurtigt gulligt (misfarvet gul farve), selvom der jævnligt bliver renset filter.
samtidig med satte vi fornyeligt nye fisk i, hvoraf to af dem døde inden for 5 dage og jeg har lige mistet en kampfisk hun, der har været i akvariet det sidste års tid.

Så mine spørgsmål er som følgende:
Hvor tit skal der renses filter?
Skal vandet skiftes og i givet fald, hvor tit og hvor meget af vandet?
Hvor mange fisk kan der gå i et 90 L akvarium?
Kan der gives for meget mad, som er skyld i at de dør?
Har 3 plastic planter i akvariet, kan det foresage nogle problemer?


Hvis der skal bruges billeder, for bedre beskrivelse af situationen, så kan jeg sagtens poste et par billeder.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh.

Jonas

JackFlavus — 9. september 2010, 19:02

Hey Jonas

Til at starte med, så husk at koge alt tilbehør, som plastik, sten osv osv, dog pånær planter og fisk og fliter heh 😀

At vandet bliver gullit tyder på at du har en rod i som ikke er blevet kogt godt og grundigt, men det skulle ikke være årsagen til fiskedøden.

Husk også når du kommer nye fisk i at du ikke skal bruge vandet der hvor du fik/købte fiskene.

Start når du kommer hjem med nye fisk at ligge posen i vandet eller evt. i noget tupperware-ting hvori du hvert 5min kommer en lille kop af dit eget vand overi, sammen med det vand fiskene kom i. Dermed vænner du fiskene til den kommende temp. i dit akvarie.

Vandtskift en gang om ugen, ca. 25 til 30 % og brug koldt vand eller meget tæt på koldt. Så vil jeg mene at du kan nøjes med at rense din pumpe hver anden uge, og husk ikke varmt eller kogende vand når du renser din pumpe.

Håber det var noget der kunne bruges. 😀

Sølz — 9. september 2010, 19:10

Hej Jonas,
Mange spørgsmål

1.
Filteret plejer man at rense i akvarievand, når flowet falder
2.
Ja, selvfølgelig skal der skiftes vand. De fleste skifter 25% - 50% eller 1/3 ugentligt - helt afhængig af fiskeart, filterstørrelse o.s.v.
3.
Der kan ikke gives noget brugbart svar på antallet fisk. Det afhønger af utallige faktorer. Du er nødt til at undersøge behovet for vandmængde for de fisk, du har i akvariet.
Det ville hjælpe rigtig meget, hvis du satte nogle billeder i i tråden og beskrev dit akvarium/filter/pumpe samt fiskarter
4.
Erfarne akvarister siger altid, at der dør langt flere akvariefisk af overfodring end af sult. Så svaret må blive et ja.
5.
Plastikplanter giver i sig selv ikke nogen problemer, hvis de er lavet til akvarier. Man kan så diskutere, hvor kønne planter er af plastik;) Hvis du kun har plastikplanter i akvariet, så har du ikke rigtige planters hjælp til at forbedre vandkvaliteten.

Alt i alt lyder det på dit indlæg som om, du er relativ nybegynder, der (som så mange andre) ikke helt har sat dig ind i det at holde akvariefisk - og få akvariet til at fungere.
Jeg vil meget anbefale dig at købe/låne bøger om akvariehold + læse de artikler på denne side, som netop er skrevet for nybegyndere (se i det grå felt for oven u´nder beskrivelser)

Lad os se billeder og få en beskrivelse af akvariet:)

Navne — 9. september 2010, 22:10

Mange tak for hjælpen.

Jeg vil prøve, at følge de råd i kom med.
Jeg overtog akvariet af min storebror, da han flyttede til en lejlighed, hvor han ikke måtte have akvarie. Så har ikke haft tid til at sætte mig ind i det 😉

Jeg smider billeder ind i et nyt indlæg med et par billeder af fisk og akvarium.
Kan ikke forklarer det helt store om det. Kan sige at det er et 90 liters akvarium, der går balihajer, sugemaller og vidst nok scarler i. Men det kan ses på billederne. pumpe/filter og varmelegme er det min bror fik med ved forhandleren.

Vi vil prøve at smide rigtig planter i akvariet. Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg gør dette 🙂 ?

Navne — 9. september 2010, 22:20

Håber billederne kan bruges til noget. Det er nok bedre end at jeg forsøger at beskrive det 😉 haha






jjoensen — 9. september 2010, 22:54

vis jeg var dig, ville jeg se om jeg ikke kunne finde et nyt hjem til dine balihajer og scarler de kræver et noget støre akvarium :-(
prøv og læs om dem i Artsbeskrivelser

Muski — 9. september 2010, 23:26

Skift 30% vand hver uge. Tag roden op og kog den i almindeligt postevand, skift evt. vand undervejs til du kan se vandet er rimeligt klart.

Forær bali og hajer væk og start med nemmere begynderfisk: molly, guppy, en malle og platy. Men ikke dem alle på en gang! - Måske vil din akvariebutik have dine fisk - eller en bekendt vil.
Når du kommer hjem med nye fisk (når du har skiftet vandet i løbet af 3 uger og dertil er kommet af med de nævnte OG der er gået endnu en uge eller to)

SÅ putter du hele posen med fisk ned i vandet. Tag et minutur, sæt det på 10 min. Hæld en kop vand fra akvariet i posen. Vent 10 min, gentag. Jeg gør det altid 10 gange. Så tager du dit lille fiskenet, fanger med rolige bevægelser fiskene nede i posen og putter dem i akvariet. Vandet fra posen kan du vande potteplanter med, det er super med den gødning der er i!
God fornøjelse med din nye hobby - 😀
ps. Smid nye billeder på når du har fået rigtige planter i!

omega2oo5 — 9. september 2010, 23:50

Først og fremmest skaf dig af med de Scalare og Balihajer, de fleste akvariebutikker tager gerne imod dem. Dog er det en god ide at spørge før man dukker op med fisk i poser.

Jeg kan se at du allerede har lidt Guppy og Platy, fantastiske fisk som er meget nemme at holde. Dog kan jeg se ud fra dine billeder at de får lige rigeligt at spise, disse fisk kan snildt nøjes med den mængde flagefoder der kan smuldres mellem to fingre en gang dagligt.

Derudover ville lidt rigtige planter hjælpe meget, de hjælper en smule på vandet og er langt mere optimalt end plastic planter. Jeg kan anbefale lette planter som diverse Cryptocoryner, javabregner og Anubias.

Ugentlige vandskifte er blevet nævnt, men kan ikke nævnes ofte nok. Det vil også hjælpe på det gule vand.

Jeg kan se at du har en Makropode også, disse kan godt være aggressive men er den sød over for de andre fisk er der intet til hinder for at beholde den.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10795

Mallen, har ikke en skid forstand på sådanne men den lader ikke til at være alt for stor ... endnu. Den kan man altid kigge på senere når den er vokset, men lige nu ingen alarmer her.

Så kan jeg også anbefale dig at fylde akvariet op, for med den vandstand er der absolut ikke 90L i det 🙂

Bruger #906291 — 10. september 2010, 08:03

Ville lige give dig et par tips vedrørende dit filter, et sted hvor jeg selv gik galt i byen i sin tid. Dit filter skal kun renses når flowet bliver synligt nedsat, typisk 3-4 gange om året. Der lever masser af gode bakterier i alt slammet, som er med til at rense vandet. Disse bakterier er meget iltkrævende hvorfor det er vigtigt, at du aldrig slukker for flowet mere end 1 time af gangen, ellers vil de dø og filteret skal starte forfra. Når det så bliver tid til at rense filteret, så gør du kun i beskidt akvarievand, f.eks. når du alligevel er ved at foretage et vandskifte.
Hvis du har været lidt for "dygtig" til at rense dit filter, kan det godt have medført forurenet vand i dit akvarium, og fiskedød.
Ligesom dit filter, lever de gode bakterier også i bundlaget. Fælles for dit bundlag og filter er, at bakterierne tager tid om at vokse, typisk 3-4 uger inden bakterieniveauet er afstemt med antallet af fisk i akvariet. Derfor er det vigtigt, at du kun introducer få fisk af gangen, og venter ca. 1 uge inden du kommer flere i. Har du ikke tålmodighed til dette, så er det vandskifte, vandskifte og atter vandskifte flere gange om ugen i den første månede.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.