Dagens fotoshoot :D
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Vicks — 28. august 2010, 18:54
Nu har jeg rykket så meget rundt på akvariets indretning og fået så mange fine og gode råd herinde at jeg ville vise Jer hvad det hele er endt ud med.
Jeg har været lidt af hvert igennem, men bestanden nu er som følger:
5 voksne platyer, 1.4
2 platyunger á ca. 4-5 uger.
2 platyunger á ca. 1 uge.
4 Titteya barber 2.2
En stor håndfuld Amanorejer og tilsvarende håndfuld RCS.
Og kronen på værket er blevet 4 x Rød brystet cichlide = Laetacara dorsigera som forhåbentlig er 2.2 også.
Og i dag blev det til en lille fotoshoot til trods for at jeg med skam må meddele at det er ved netop sådanne fotoshoots at man pludselig opdager HVOR meget ruderne faktisk trænger til at blive renset.
Men det må I lige se ud over 😛
Hele baljen:
Titteya barbe - han:
Amanoreje fyldt med æg:
Erling, verdens sureste sugemalle:
Én af de 4 nye cichlider:
I feel charming:
Oh so charming:
It's alarming how charming I feel:
And so pretty:
Oh so pretty:
Planen er at de få flydeplanter der er nu, bliver til mange og giver cichliderne den skygge de sikkert meget gerne vil have. Derudover at finde noget der kan gøre bunden lidt mørkere og naturligvis et par flade sten til hvis de skulle få lyst til at lægge et par æg når de bliver kønsmodne 😛
Hvad synes I?
mobe31 — 28. august 2010, 19:01
frkkold — 28. august 2010, 19:07
Synes dælme det pænt :p
- nice work.
Vicks — 28. august 2010, 19:15
De mangle vallisneria i række fra bagest til forrest lidt til venstre for midten, har til formål at lave en væg af planter, så fiskene indbyrdes kan dele akvariet lidt op.
Jeg ved endnu ikke om platyerne bliver, men lige nu gør de i hvert fald.
Cichlider er bare lige 100 gange sjovere end tandkarper i min verden 😎
maler1 — 28. august 2010, 19:21
Jonas-lb — 28. august 2010, 19:27
kan kun sige det samme 😀
Midtjylland — 28. august 2010, 19:40
Jamen, det ser da virkeligt lækkert ud det setup. Og nogle flotte, skarpe billeder du har taget af beboerne. Har selv tænkt på Titteyabarber i lang tid. Det er en fantastisk farve hannerne har. Også nogle interessante cichlider, som jeg ikke lige har hørt om før. Hvor fandt du dem henne og var de dyre? 🙂
Venlig hilsen
Paw
Vicks — 28. august 2010, 19:56
Jeg er rigtig glad for setuppet selvom det ikke er korrekt i forhold til det man siger om store planter bagest og små forrest. Jeg er glad for det fordi jeg kan se at fiskene kan få en naturlig pause fra hinanden når der er behov for det.
Sangen er sat ind fordi man automatisk kommer til at tænke på den melodi når man kigger på cichliderne 😛 De ser vitterligt charmerende og glade ud!
#7 - Titteyabarberne kan meget varmt anbefales! Det er en herlig lille fisk som - i modsætning til platyer og (undskyld) guppyer, ikke danser hysterisk hip-hop når man kommer hen til akvariet. Jeg synes det er dejligt at kunne sætte sig ned og bare se på deres adfærd og deres nysgerrige svømmen rundt i akvariet i stedet for en madhungrende fisk der konsekvent står lige foran ruden 😀
Cichliden har jeg fundet i Fik'ken her på Amager. Jeg var inde for at snuse lidt rundt og han fik mig til at kigge lidt ekstra på denne "smilende fisk" som jeg totalt faldt for. Jeg havde egentlig lagt billet ind på nogle af hans bolivianere, men havde svært ved at slå denne ud af hovedet igen.
Da jeg dagen efter slæbte kæresten med derned måtte han medgive at det virkelig er en herlig fisk at se på, så vi tog beslutningen og jeg hentede dem så i går.
De er vist ret undervurderede og det er ikke meget materiale jeg har kunne finde om dem på nettet. Et par enkelte sider på engelsk og et par på dansk - samme info alle vegne og ikke særlig uddybende. Ærgerligt, men så kan det jo være jeg selv skriver lidt om dem på et tidspunkt 😛
De minder mig lidt om kuglefisken - deres øjne kan nemlig også dreje sig rundt alt efter hvad de kigger på, og det er ret charmerende.
Navnet Laetacara dorsigera stammer fra noget latin og betyder "glad".
Jeg mener jeg gav 110 kroner pr. par så det er ikke særlig dyrt synes jeg.
Midtjylland — 28. august 2010, 20:14
Ifølge de artsbeskrivelser du har læst er det så til at yngle på dorsigeraerne?
MikkelsenDK — 28. august 2010, 20:17
Vicks — 28. august 2010, 20:36
Umiddelbart skulle de være relativt nemme at få til at yngle. De kræver let surt vand på ca. 7.5 pH.
Det skulle være til at overkomme.
Men der findes en lettere mangelfuld artsbeskrivelse herinde.
Indtil videre kan jeg i hvert fald kun anbefale dem. De er enormt hyggelige at sidde og kigge på, og de har allerede spist flagefoder direkte ud af mine hænder, så de bliver hurtigt tillidsfulde!
Vicks — 28. august 2010, 20:44
Altså der er rød brystet cichlide - den er ikke rød på brystet endnu, men bliver det forhåbentligt senere 🙂
SbSb — 28. august 2010, 21:33
Vil du fortælle lidt om hvilket udstyr og hvilke indstillinger du har benyttet til billederne?
Vicks — 28. august 2010, 21:50
Nej selvfølgelig vil jeg det. Jeg har brugt et Canon 7D med et Canon EF 70-200mm f/2.8 L IS USM objektiv. Jeg bruger helst objektivet som undskyldning for at billederne ikke bliver 100% ligeså gode som jeg gerne ville have dem.
Det er lavet til at jeg skal stå minimum 1,4 m. fra mit motiv og så bliver akvariefotografering ikke ligeså nemt. Et macroobjektiv havde været at foretrække - men finanserne...
Jeg har brugt indstillingerne som følger:
AV - blænde 2.8 eller 3.2, ISO 2000.
Lukkertid og hvidbalance er automatisk.
Jeg håber du kan bruge det til noget 🙂
mobe31 — 28. august 2010, 21:53
Vicks — 28. august 2010, 22:23
Men jeg lever altså også af det så lidt nørd er jeg nok nødt til at være 😎
Et godt kamera til akvariefoto kan du sagtens få til en meget rimelig pris, og så kan du evt. spare sammen til et objektiv der lige sætter prikken over i'et bagefter.
c sørensen — 28. august 2010, 23:47
bliver selv lidt forelsket.............. det kunne jo gå hen og smitte 😛
Har prøvet at kigge på køn - udfra billederne. Er lidt svært, men kan godt se den sorte plet i rygfinnen, men indramning af hvid/rød - er der forskel på deres rygfinner?
Erling er nu også flot mon ikke snart, han skal stifte familie?? 😀
Du har gjort det rigtigt flot med akvariet. Jeg synes, det er fint med vallesneria i midten. Det giver et meget naturligt look.
Mr.Frog — 28. august 2010, 23:53
Fine billeder og et akvarie i flot stand, det må jeg sige.
Ja, det er sku et lækkert kamera du har der. Har du ikke et 18-55 objektiv til det ? Det må være nemmere/bedre at tage billeder med sådan et.
Jeg synes det ser ud som du har "glemt" at udsmykke akvariet i højre side og det er lidt synd.
Jeg synes også det er lidt synd, at du vil dele akvariet op i 2 dele, også selvom det er af hensyn til cichliderne. Det flotteste akvarie man har, bør man ikke lave som en mellemting mellem et pryd akvarie og et opdrætsakvarie. Jeg ville vælge det ene.
Nu er det altså ikke fordi, jeg synes det ligner et opdrætsakvarie, slet ikke. Men det kunne virke til, at du måske var ved, at ødelægge dit flotte setop ved at dele det op.
Vicks — 29. august 2010, 00:39
Jeg synes ikke der er nogen forskel endnu, men hvem ved - som jeg netop har skrevet til dig PB, så har de faktisk lavet noget der kunne ligne en dans overfor hinanden her til aften, men jeg har jo altså ikke prøvet cichlider før så jeg er lidt på bar bund.
De er ikke større end mine platyer så der er et stykke vej for dem endnu - den ene er endda mindre end platyerne...
Og tak Hr. Frø - jeg ved udmærket hvad du mener og den højre side generer også mit øje. Der ER faktisk planter derovre... De er afstikkere fra den røde der står til venstre forrest, og skal liiige have chancen for at gro op over roden så tror jeg det bliver rigtig godt. Planen er at Vallisneriaerne skal have lov at gro relativt vildt og så tynder jeg blot ud så der er svømmeplads, men også så der er ro og godt med skjulesteder.
Jeg vil stadig have at det er pænt at kigge på - jeg går nok bare ikke helt så korrekt til værks som man måske bør for at få det helt rigtige eyecandy ud af det.
Der står også en sværdplante til højre for "tæppet" og den skulle også gerne brede sig lidt og blive stor 🙂 Jeg elsker planter, og helst så mange som muligt, men det bliver aldrig helt overgroet det lover jeg 😀
Måske skulle jeg fjerne planterne tættest på ruden så tæppet ikke gå fra ende til ende *uhh*
JO et 18-55 med høj fast blænde ville klart være at foretrække, men finanserne er ikke lige til det nu her.
Jeg nøjes med det store objektiv nu her, men det er jo indkøbt til noget helt andet. Fotografering af heste, hunde, katte, bryllupper, konfirmationer osv.
Og der virker det så også helt super 😀
soer5523 — 29. august 2010, 09:54
Sørenrd — 29. august 2010, 10:52
Billedet af din Titteya barbe han er jeg helt vild med. Virkelig flot fisk!
Kom dog lige til at se at den er ekstrem udrydelsestruet. Det er ikke så fedt! 🙁
Vicks — 29. august 2010, 11:42
# 21 - det er en - for mig - god grund til at planterne står som de gør 😉
Ja jeg læste mig også frem til at den er udryddelsestruet og det er super ærgerligt 🙁
Sørenrd — 29. august 2010, 21:40
Angående fiskene kan man jo håbe de er fra opdræt!
KimJ — 29. august 2010, 22:28
Sørenrd — 30. august 2010, 07:52
Men det er stadig ikke fedt at mange akvariefisk er udrydelsestruet! 🙁
Midtjylland — 30. august 2010, 08:19
Heldigvis er Titteyabarben jo heldigvis forholdsvis nem at få til at yngle. Hvis det ulykkelige skulle ske at den dør ud i naturen vil der måske i fremtiden blive mulighed for at genudsætte den i de oprindelige vandløb... hvis økosystemet vurderes til at kunne bære det. Tingene forander sig jo, også i naturen.
Det er jo ikke altid at udryddelse i naturen skyldes indsamling til akvariehobbyen.
Har tænkt mig selv at prøve denne smukke fisk i mit nyindrettede 54 liter. 😀
Bruger #687873 — 30. august 2010, 08:50
Jeg har også engang benyttet mig af planter til at rum-inddele akvariet, det kan sagtens blive både fint og funktionelt! Det blev til 2 tværgående rækker og dermed 3 rum, hvor fiskene kunne råde og regere - og jeg kunne kigge ind i hvert rum 🙂
Hvad er det for noget "krymmel" der er på roden ude til højre? Og du har de lækreste, flotte alger også på roden, kan jeg se - nogle af dem, man skal passe på 🙂
Sørenrd — 30. august 2010, 11:45
Men lad os slutte den diskussion og eventuelt tage den i et andet forum :-)
Vicks — 30. august 2010, 22:11
Krymlet på roden er resterne af et algeangreb som nu er mere eller mindre gone. Den rod var nærmest levende 😮 Nu er der kun de der halvdøde rester tilbage og de forsvinder lidt mere for hver dag der går - heldigvis.
De grønne totter skulle vidst være okay så vidt jeg har læst mig frem? Men det er måske mig der har misforstået noget?
Bruger #687873 — 30. august 2010, 23:56
Vicks — 31. august 2010, 19:42
Jo jeg synes nu også at de er vældigt kønne så dem rører jeg bestemt ikke 🙂 Jeg håber at de bliver lidt længere i min balje end i din så.
Og lige til orientering, så er jeg stadig lige begejstret over den skønne skønne cichlide jeg har fået i. Mage til interessant og hyggelig fisk skal man lede længe efter!
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.