Lidt spørgsmål om HMF

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Smedegaard — 24. august 2010, 23:08

Jeg har kigget lidt på hmf, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål 🙂 Jeg tror jeg har forstået det grundlæggende princip, et powerhead der cirkulerer vand gennem filtermåtten.. Men jeg har også set nogle snakke om hvor groft filteret skal være, og nogen fylder biobolde i, andre igen har 2 powerheads kørende..

Jeg kunne godt tænke mig at prøve selv at lave et HMF når jeg skal omlægge mit 54 liters.. Hvor stort et powerhead skal jeg bruge ? Der kommer en gruppe neolamprologus multifasciatus i.. Hvad er fordelen ved 1 powerhead kontra 2 ?? Og så er der jo bioboldene.. Hvad er deres funktion i et hmf filter ? Nogen fører et stykke slange fra powerhead'et op i overfladen, men kan man ikke bare montere powerhead'et øverst i akvariet, altså så det ikke sidder midt i, men i toppen så man ikke behøver føre slanger og alt muligt ??

Bruger #981127 — 24. august 2010, 23:16

Først og fremmest, HMF i et 54 liters? Der blir ikke meget svømmeplads tilbage til fiskene.

Filterprincipperne er de samme som i et alm filter, dvs. du skal gerne have en powerhead der, som minimum kan trække vandvolumen igennem filteret 3 gange i timen. Det kan være en fordel at bruge flere små powerheads, mest for at spare på elregningen. Bioboldene fylder man i for at give filteret en bedre biologisk funktion, det kan være en fordel at have dem i en netpose, så de ikke kommer til at flyde i hele akvariet når filteret skal renses.

Man sætter powerhead'en lidt længere nede, så man ikke behøver slukke for systemet ved vandskifte, man skal så vidt muligt undgå at slukke akvariets filtersystem.

Jeg er ikke tilhænger af hmf, men det er der vist mange andre der er. Jeg sys det fylder enormt i akvariet, og så ser det unaturligt og grimt ud, men det gør en traditionel indvendig pumpe jo også.

Smedegaard — 24. august 2010, 23:21

Altså, det er sådan en hjørnemonteret tingest 😉 Nu skal multier jo heller ikke svømme ret meget frem og tilbage, jeg synes bare ikke mit indvendige filter er ret kønt og kigge på, så er det lidt lettere at skjule et hmf

Bruger #981127 — 24. august 2010, 23:47

Hvordan vil du skjule et hmf? :s Og du får et chok, når du ser hvor meget det fylder. 😉

jery — 25. august 2010, 00:11

#3: én af forhandlerne havde en annonce med færdiglavede "hjørnemonterede tingester" for meget kort tid siden.
Så ret interessant ud på billedet - og nej, jeg kan desværre ikke huske hvem, men det kan en anden måske?

Sindt — 25. august 2010, 00:33

Det er unimati der har det

http://www.unimati.biz/group.asp?group=83

Vicks — 25. august 2010, 07:22

Det er simpelthen genialt med det hjørnefilter fra Unimati!
Det må næsten være på forsøgsbasis for jeg har ikke set det tidligere - er der mon nogen der har kastet sig ud i det som kan fortælle om det?

Olaf — 25. august 2010, 08:30

Hjørnefilter er super godt, det overgår alle indvendige filter, på nær baggrundsfilter;)

Renerk — 25. august 2010, 08:35

Hart selv hmx hjørne filter, det fungere rigtigt godt. Synes også en anden fordel der er vær at nævne er at man kan gemme, feks varmelegme omme bag ved. Hvis man får fat i en sort filtersvamp, så synes jeg altså ikke det er grimmere end et indvendigt filter og varmelegme ved siden af hinanden. Der ud over skal et hmx filter jo aldrig renses i forhold til et indvendigt 🙂

KimJ — 25. august 2010, 08:47

En af de bedste artikler skrevet på dansk, ligger faktisk her på siden:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1128

Som det fremgår, skal gennemstrømningen afpasses efter filterets volumen, og har som sådan ikke noget med akvariets størrelse at gøre. Ønsker man yderligere vandbevægelse i akvariet, er man nødt til at lave det ved siden af.

Man kan godt smide biobolde bag måtten, men det er helt overflødigt, og vil bare besværliggøre den eneste form for vedligehold filteret kræver, nemlig at man en sjælden gang opsamler det "mulm" der samles i bunden på indersiden af filteret (essentielt er der tale om jord).

Omkring fordele og ulemper;
I mine øjne er en HMF måtte, der danner en ubrudt "væg", mindre generende for øjet end div. slanger, pumper og andet isenkram, selv om den fysisk fylder betydeligt mere. I starten er måtten selvfølgelig meget synlig lyseblå (hvis man da ikke indkøber den hos en af de få forhandlere der tager den hjem i sort), men uanset startfarve, bliver måtten ret hurtigt meget neutral at se på. I heldige tilfælde, kan man opleve at måtten bliver helt dækket af trådalger:



De helt store fordele ved dette filter er at det ikke skal renses, og at f.eks. flagefoder der tiltrækkes af filteret, bliver siddende frit tilgængeligt uden på måtten, så fiskene kan plukke det derfra. Ulempen er, som Christian skriver, at filteret nærmest er umuligt at skjule.

Unimatis hjørne filter ser interessant ud, men jeg har svært ved at se det som andet end en helt almindelig filtersvamp (selvfølgelig med en pæn forside), der med jævne mellemrum skal op og renses? Denne rensning bliver vel egentig ikke ligefrem lettere, med en plade monteret på svampen?

Smedegaard — 27. august 2010, 17:45

I nævner hele tiden det fylder meget.. Nu er jeg lidt forvirret, for jeg tænker på en artikel jeg så herinde hvor der var en der lavede en efter samme princip som det der hjørnefilter, det er sådan et jeg tænker på 🙂

Olaf — 27. august 2010, 17:54

Smedegaard
For at svare på dit spørgsmål i #1
Jo du kan montere PH lige hvor du har lyst...Så længe den befinder sig i det lille kammer bag filtermåtten og udstrømmeren laver god overfladebevægelse;)

Jan Persson — 27. august 2010, 18:15

Fix og færdig - og så endda i flere valgfri farver 😉

http://www.aqua-mac.de/aquaristikshop/de/Filtertechnik/Mattenfilter-incl-Luftheber-oder-Pumpe/

Bruger #971132 — 27. august 2010, 18:16

Se, nu får jeg helt lyst til at begive mig ud i verdenen af HMF. Kigger på det færdige sæt, Unimati har lavet. Det ser fint ud, men lidt ærgerligt, man kun kan få den med tree bark baggrund monteret. Så gerne en stone wall halløj monteret på. Men det ser spændende ud. Overvejer at lave eget HMF nu, men synes ikke rigtig diverse artikler gør mig meget klogere på det. Jeg må bare læse mere og mere og bare begive mig ud i det.

Smedegaard — 27. august 2010, 19:27

#14 - jeg har samme problem, jeg kunne heller ikke rigtig få opklaret mine spørgsmål ved at søge herinde 🙂

KimJ — 27. august 2010, 20:32

Hverken filtrene i #13 eller hjørnefiltrene fra Unimati er HMF filtre.

Der er en del forvirring omkring dette emne, muligvis fordi mange kalder Bio-skum for HMF måtter/svampe. Det er også rigtigt at bio-skum er det materiale filtermåtten på et HMF filter er lavet af, men det betyder bare ikke at alle filtre der benytter dette materiale, automatisk bliver til et HMF filter!

De fleste filtersvampe/måtter, herunder de nævnte filtre, er for små og kører for hurtigt til at kunne kaldes HMF. Det gør dem ikke til dårlige filtre, men blot noget der kører efter et andet princip, hvor rensning af filteret er noget man må påregne at foretage med jævne mellemrum.

Et "ægte" HMF filter bygger på en dimensionering der er afpasset belastningen, og en gennemstrømning der er afpasset filtermåttens størrelse. Det kræver naturligvis at man har en ide om hvor stor belastning der vil komme på systemet, for at man kan fastslå hvor stort filteret skal være.
Jeg er ikke den store matematiker, og det har heller aldrig været muligt for mig at forudsige hvad der skal gå i mine akvarier over længere tid, så jeg har rodet mig frem til et simplere system, der går ud på at em filtermåtte der dækker hele sideruden i akvariet, vil kunne tage enhver fornuftig belastning, uden at man behøver at bekymre sig mere om dette. Dertil kræves en gennemstrømning på 4-6000 l/t pr kvadratmeter. Det betyder at f.eks. en svamp på 50x50cm vil kræve en gennemstrømning på 1000-1500 l/t. Svampens tykkelse bør om ikke af andre grunde, så den praktiske, være på 75-100 mm.

Dette er med succes testet i følgende akvariestørrelser: (130x50x50), (200x60x60), (80x55x25), (135x50x40) og vil nu blive testet i et akvarium på (200x75x60), hvor jeg har en forventning om at det også vil virke glimrende.

Forsøg på at højne effektiviteten ved at øge gennemstrømningen har været en klar fiasko. Bliver gennemstrømningen for voldsom, trækker man for meget snavs igennem svampen og recirkulerer det ud i akvariet igen.

Bliver svampen for lille, kan bakterierne ikke nå at nedbryde fast snavs i samme takt som det tilføres, og svampen vil tilstoppes.

Smedegaard — 27. august 2010, 20:50

#16 - super fedt indlæg, tusind tak - det bragte lige lidt mere klarhed over emnet 🙂 Hold kæft hvor bliver man klog af at være medlem på den side her 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.