Hvorfor 1 fatse dag om ugen ?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Rob. — 13. august 2010, 08:14
Jeg har hørt og læst at man bør give sine fisk en faste dag om ugen, men jeg kan ikke finde ud af hvorfor det skulle være godt for dem, jeg syntes da bare at det er synd at de skal undvære mad en dag om ugen, det ville jeg jo heller ikke selv bryde mig om 🙂
Hyggelig hilsen
Robin.
Bølle Bob — 13. august 2010, 08:19
jery — 13. august 2010, 08:37
Selv kunne jeg ikke drømme om at indføre en fastedag.
jery — 13. august 2010, 08:38
c sørensen — 13. august 2010, 08:52
Det der er vigtigt er, at du ikke overfodrer. Men finder en balance i, hvor meget dine fisk spiser på få min. Har de spist det hele på 10 sek., så får de nok for lidt. Ligger der stadig mad tilbage efter 5 min. og fiskene ikke spiser mere, så har du overfodret. Find balancen, så de spiser op på en 3-5 min. Det gælder selvfølgelig ikke for mallepiller. De ligger længere tid, før de er spist.
Jeg fodrer 2 gange om dagen og fiskene kender nærmest tidspunktet - og de kender "foderkassen". De spiser foderet op på ca. 3 min., derefter bruger nogle af fiskene tid på at "tovtrække" om mallepillerne - de hiver i hver deres ende, det ser ret sjovt ud. Alle mine fisk er meget glade for mallepiller (der findes forskellige slags). Og det er et fint supplement til det andet foder.
Samtidig skal du sørge for at få balance i dit vand. Så kan du sagtens fodre 1-2 gange om dagen, uden dine fisk dør af overfodring eller forgiftning. Og så er der selvfølgelig forskel på fiskearter, hvilket foder der er bedst. Og noget foder skal du ikke fodre med hver gang. Småt yngel må gerne få 3-4 gange om dagen. Men de kræver også hyppigere vandskift (det fremmer også deres vækst).
jf — 13. august 2010, 09:31
Når man får stillet sådanne spørgsmål er det altid en god ide at se, hvordan fisken lever i naturen. Der er stor forskel på fisk, rovfisk æder ikke nødvendigvis dagligt, omvendt bruger algeædere meget tid på at æde dagligt. Fordi du engang imellem undlader at fodre en dag eller to over sker der intet ved det, det er ikke synd da en fisk er så dum den ikke er klar om den har fået mad. Desuden kan den klare sig lang tid uden foder, faktisk er den, med få undtagelser, vant til det i naturen. Efterfølgende giver det en gylden lejlighed til at introducere nyt foder eller foder den æder med mindre appetit, f.eks. tørfoder. Jeg har altid givet mine fisk det mest "kedelige" foder, når de er mest sultne, på den måde undgår man kræsne fisk.
Der er ikke noget endegyldigt svar, prøv at give dine fisk en fastedag og se hvad der sker. Personligt har jeg aldrig fodret slavisk hver dag, men har set det som en fordel at fiskene er vant til 1-3 dages faste.
PS: Unger skal selvfølgelig fodres flere gange dagligt.
Bølle Bob — 13. august 2010, 09:44
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.