"Barhylde" / læseplads ved akvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

SoerenUhre — 1. august 2010, 18:00

Jeg kunne godt tænke mig at lave en hylde foran på mit akvariebord a la som på min yndlingscafe i Århus:
http://www.facebook.com/pages/I-know-this-great-little-place-in-Aalborg/108432935856861?v=wall#!/photo.php?pid=1328394&op=1&o=global&view=global&subj=34165108148&id=825239270

Jeg drømmer om at bruge hylden til at have kaffen stående på. Gerne også som lille læseplads.

Nogen forslag til hvordan jeg gør det?

Jeg får mit akvarium i næste uge. Det er et brugt 530 l Akvastabil med "originalt" bord. Der er skab i begge sider og skuffer i midten. Vil I anbefale at lave en anordning som kan lægges på de udtrukne skuffer? Jeg gætter selv på, at det ikke kommer til at holde ret godt. Alternativt forestiller jeg mig at lave en anordning med en hyldeknægt på hver side af akvarieskabet og så lægge en hylde tværs over. Min bekymring er, at jeg nok får svært ved at få en billig hylde på min 170 cm samt at den nok skal have noget understøttelse midt på, hvilket der, såvidt jeg husker, ikke er ret godt plads til da underskabet er lidt spinkelt i det.
Alternativt skal jeg købe en bordplade der er lidt dybere end akvariet og lægge under hele akvariet. Ved sådan en løsning skal jeg være obs på, at pladen ikke "giver sig", så den bøjer.

Nogle gode råd til opbygningen?


På forhånd tak!
Mvh. Søren

KimJ — 2. august 2010, 08:21

Ofte er den simple løsning den bedste. Den du skitserer til sidst, er i hvert fald den mest driftsikre, og kan klares med en 19 mm krydsfinerplade der kan købes i tilskåret stand i enhver trælast. Hvis der skal gøres lidt ud af det, vil kantlister og lidt maling nok også være en god ide.

SoerenUhre — 18. august 2010, 20:50

Hej Kim,
Ja - du har helt ret.
Valget faldt på en total omrokering af stuen. Så nu har jeg to sofaer over hinanden med et sofabord imellem - og så står akvariet for enden af de to sofaender så der er godt syn til det fra begge sofaer.

Mvh. Søren

KimJ — 19. august 2010, 00:51

Ja, det plejer at virke...

SoerenUhre — 19. august 2010, 17:35

Præcis;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.