Er dette en farlig stenopsætning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rikke H — 19. juli 2010, 21:15

Hejsa

Har læst lidt forskellige tråde, om at bunden kan revne, hvis der er sten i akvariet.
Som det ses på billederne, har jeg lidt stenhuller i mit akvarie og der er intet underlag under selve akvariet, andet end porsabordet.
Skal jeg være nervøs ved det og tage stenene op?
Akvariet er på 325 l.


mobe31 — 19. juli 2010, 21:19

hvis du ikke har fisk der graver og dermed underminerer din stensætning burde der ikke kunne ske noget.
hvis du vil være på den sikre side kan du lægge flamingo under stenene ( 1 cm tykke plader fås i jem & fix til 10 kr )

emil_4600 — 19. juli 2010, 21:21

der' ik noget at være nervøs for

Rikke H — 19. juli 2010, 21:23

Jeg har vist ingen fisk der graver voldsomt meget, så er jeg helt rolig igen. Tak 😀

Fungusar — 19. juli 2010, 21:38

Jeg syntes nu den ser farlig ud 😛

mobe31 — 19. juli 2010, 21:40

# 5 ja bøøøøøhhhh:D:P

Rikke H — 19. juli 2010, 21:46

Ej, ikke mobbe... var bare lidt nervøs for at der lige pludselig var vand i hele lejligheden.
Men ha, ha 😉

mobe31 — 19. juli 2010, 21:49

hmmmmm så må det være en lille lejlighed hvis de 325 ltr skal fylde det hele:D:D:D

Bruger #981127 — 19. juli 2010, 21:58

Jeg tror bestemt ikke der er noget farligt i den opbygning der, til gengæld så synes jeg det er et af de flotteste akvarier jeg længe har set, det kan du godt være stolt af! 🙂

Jeg tror generelt at folk overdriver lidt, ang. revner i bunden, man glemmer tit at man jo også lige har 5-6cm bundlag, eller mere, der også aftager lidt for et eventuel fald. Jeg har ikke selv oplevet en revnet bund, ej heller kender jeg nogen som har oplevet det. Det sker selvfølgelig, men det er vist mere undtagelsen, end reglen. Idéen med flamingo er rigtig god, jeg har dog ikke selv benyttet mig af det, og jeg har nogle ret store klippesten stablat op i mit 325 liters, hvor det er sket mere end en gang, at de er væltet (dengang jeg havde sandbund og cichlider), jeg har aldrig oplevet så meget som at stenene er gået igennem bundlaget, og ned på ruden.

Perfod — 19. juli 2010, 21:59

jeg har kæmpe store sten i mit det ene akvarie og der er ikke problemer , men nu er guppyer jo ikke lige frem dem som flytter rundt på 5 kg sten ,..

Perfod — 19. juli 2010, 22:03

[citat]Jeg tror bestemt ikke der er noget farligt i den opbygning der, til gengæld så synes jeg det er et af de flotteste akvarier jeg længe har set, det kan du godt være stolt af! 🙂

Jeg tror generelt at folk overdriver lidt, ang. revner i bunden, man glemmer tit at man jo også lige har 5-6cm bundlag, eller mere, der også aftager lidt for et eventuel fald. Jeg har ikke selv oplevet en revnet bund, ej heller kender jeg nogen som har oplevet det. Det sker selvfølgelig, men det er vist mere undtagelsen, end reglen. Idéen med flamingo er rigtig god, jeg har dog ikke selv benyttet mig af det, og jeg har nogle ret store klippesten stablat op i mit 325 liters, hvor det er sket mere end en gang, at de er væltet (dengang jeg havde sandbund og cichlider), jeg har aldrig oplevet så meget som at stenene er gået igennem bundlaget, og ned på ruden.[/citat]

hvis man har store sten som rager højt op så graver man dem jo ned i bundlaget netop for at forhindre at de vælter eller andre fisk graver dem op eller andet. så i det tilfælde kan det være en god ide med lidt flamingo eller andet under

Bruger #981127 — 19. juli 2010, 22:14

#11 Du kan kun grave det nederste lag af sten ned, i mit tilfælde havde jeg store granitsten dengang, samt jeg havde dem stablet op af hele den bagerste rude, for at give mine cichlider mange huler og gemmesteder (og så så det, hvis jeg selv skal sige det, knaldgodt ud). Det skete et par gange i forbindelse med rengøring, at der smuttede et par sten ud af "væggen". 🙂

c sørensen — 19. juli 2010, 23:26

Det er ikke altid bare det, at de vælter, der kan give revner i bunden. Men sidder der et sandkorn eller en lille sten i klemme, så er det faktisk nok til, at bunden kan revne. Og der kan satens gå lang tid, før det sker. Så du skal sørge for, at der ligger et pænt lag sand under stenene, så der ikke kan komme enkelte sandkorn i klemme. Har du stenene liggende direkte på bunden, så synes jeg nu nok, du burde lægge flamingo under. Jeg har det bedst ved, at der er flamingo under. Det giver en større sikkerhed...... 😉

Perfod — 20. juli 2010, 08:24

ellers kan man jo bare ha flamingo bund i akvariet og ikke andet bundlag 😀 .. måske flamingo kugler som bundlag:D

iDiscus — 20. juli 2010, 09:18

[citat]Jeg har vist ingen fisk der graver voldsomt meget, så er jeg helt rolig igen. Tak 😀 [/citat]

Hej RIkke stenopsætninger er ikke farlige så længe de ikke har risiko for at falde fra en vis højde og knalde ned i bundlaget, og som du skriver har du ingen gravende fisk, så bare rolig du *rødmer*

patti — 20. juli 2010, 13:05

det sker 1 ud af 10 gange at det går i stykker 😀

Smedegaard — 20. juli 2010, 22:07

[citat]ellers kan man jo bare ha flamingo bund i akvariet og ikke andet bundlag 😀 .. måske flamingo kugler som bundlag:D[/citat]

Vil gerne se dig få flamingo til at synke 😀

tulle_tp — 20. juli 2010, 23:47

[citat]Jeg tror bestemt ikke der er noget farligt i den opbygning der, til gengæld så synes jeg det er et af de flotteste akvarier jeg længe har set, det kan du godt være stolt af! 🙂[/citat]

Ja! Super flot indretning! 😮:)😉

Rikke H — 21. juli 2010, 16:03

Synes det lyder som om jeg sagtens kan være rolig omkring min stenopsætning.
Tak for en masse gode råd og ros 🙂

devilcricket — 21. juli 2010, 17:40

Nej stensætningen skal du ikk være nervøs for..

Men dig akvarie ser virkelig godt ud.. Specielt dine rødder.. Virkelige flotte.. Det må jeg nok sige.. Den ovre til venstre ligner nærmest en trold... hehe.. Flot indrettet....😎

Bruger #417669 — 21. juli 2010, 18:33

køb en 10mm flamingo plade og lig den i

Zeigermann — 25. november 2010, 18:52

Uanset hvor mange og hvor store sten man har i sit akvarium, så bør man, hvis de skal stables i flere lag, lægge de nederste sten direkte på glasbunden. 😉

Hvis stenene har skarpe fremspring på den side mod glasset, vil jeg anbefale, man lægger en 10 mm flamingoplade under stenene, for at forhindre disse i at "skære" i bundglasset.
Man kan med fordel dække hele bunden med flamingo, derved kan man altid flytte rundt på stenene uden at skulle fjerne bundlaget først. 😀
Samtidig opnår man, at hvis nogle fisk graver i bund i bundlaget, så er bunden stadig dækket af, så der ikke kan ses ned under akvariet. Dette kan i nogle tilfælde godt forvirre fiskene, da de ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan komme videre nedad. *doh*

Når de nederste sten er placeret, så det passer med at kunne bygge videre ovenpå, fordeler man sit bundlag mellem disse sten.
HUSK - Dette gøres uden alt for meget vand i akvariet, da det derved er svært at holde flamingoen på plads på bunden.


Angående udseendet af dit akvarie, kan jeg ikke tilslutte mig, at det ligefrem skulle være grimt.

De Vallisneriaplanter du har stående midt i akvariet, ville jeg nok flytte hen til endeglasset i den venstre side, set forfra; så kunne de være med til at dække for røret, som sender vandet ned til pumpen. ( Man skal se fisk & planter - ikke rør, slanger og ledninger. 😉)

Angående dit varmelegeme, så kunne du prøve at slukke for det, og så holde øje med om temperaturen skulle falde ret meget. Det tror jeg ikke den gør, da vandet hurtigt får samme temperatur som rummet, og både belysning & pumpe levere varme til akvariet, som så vil komme en smule over rumtemperaturen.
Viser det sig efter et par dage, at temperaturen ikke falder ret meget under den ønskede i forhold til behovet for dine fisk, så har du ikke brug for varmelegemet.
( Det er jo ikke meningen, at det er akvariet, som skal varme rummet op !! 😛 )
( Strøm er jo nu en gang dyrere end al anden form for varme - så spar hvor du kan.)
( Jeg har ikke varmelegemer i nogle af mine akvarier - Fiskebestand: Malawi Cichlider )

Dine fisk kan fint klare sig med omkring 22 til 24 graders varme, samtidig skal varmen jo passe til et gennemsnit af behovet for ALLE fisk i akvariet.
Kører du med for høj varme, kan du opnå at få sløve fisk, f.eks. et svækket immunforsvar, samt en større mulighed for trivsel af alger & bakterier, som vil trives fint, jo varmere de kan få det.

En anden ting er, at man ofte bruger at hæve temperaturen et par grader, for at få sat fiskene i humør til at yngle. ( Lige som foråret & sommeren også gør mennesker lidt mere kærlige. )
Hvis du i forvejen har en høj temperatur, så bliver den alt for høj i et sådant tilfælde. *rødmer*


Det blev godt nok til en lang smøre, håber du har gidet at læse det igennem, og skulle du have yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at sende mig en "Personlig besked", så skal jeg være behjælpelig efter bedste evne.
Hvis du bare stiller et nyt spørgsmål til mig i denne tråd, er det ikke sikkert jeg ser den, da jeg ikke så tit er inde i diverse forum, mens en personlig besked vil være at se med det samme, når jeg logger ind på siden.

Held & lykke med akvariet i fremtiden, det er en fænomenal hobby, som også er rigtig god mod den stress, man får samlet sammen i hverdagen.
Jeg ser ofte på akvarier i stedet for fjernsyn, der sendes alligevel ikke så meget interressant i "tossekassen", alle kanaler kopierer efterhånden hinandens udsendelser. ;(

natteheks — 25. november 2010, 19:05

Super flot akvarium:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.