Udstrømning fra powerhead over baggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kasper-1973 — 12. juli 2010, 10:02

Hejsa,

(Jeg er nybegynder og det er mit første akvarie)

Jeg er ved at "bygge" mit 360L med baggrund filter bag baggrund.

Jeg er opmærksom på at udstrømmer slangen skal over baggrunden og pege imod det diagonalt modsat hjørne. (Har jeg læst mig til)
Spørgsmål.
1. Skal hullet i slangen, som vandet kommer ud af, placeres over eller under vandoverfladen?
2. Hvor langt over/under overfladen er det bedst at placere slange-hullet? (Det ville jo være smart, hvis den samtidig kunne ilte vandet)
3. Hvilken type teknik/elektronik kan jeg bruge til at måle flowet og hvilket flow skal man forvente?

Glæder mig til at høre fra Jer.

God sommer til alle. 😎

Med venlig hilsen
Kasper

mikhumle — 12. juli 2010, 10:52

udstømmeren ville jeg sætte under men så den sprøjter lidt op og laver små bølger for at ildte det. med hensyn til hva udstyr du skal vælge vil jeg nok sige at du bør fortælle hva du havde tænkt af fisk

Kasper-1973 — 13. juli 2010, 08:46

Tak for svaret.

Det jeg mente var om strømmen i vandet måles i en bestemt enhed med et lille instrument.

Så kunne det jo være der var nogen der vidste hvilken værdi jeg skulle forvente at måle i et akvarie. Der skal vel være et bestemt flow igennem et akvarie med baggrundsfilter.


Jeg har dog fået svar på det vigtigste - nemlig udløbsslangen.

Tak for det.

/Kasper

bobbi — 13. juli 2010, 11:35

Hej Kasper!

Hvis du placerer din udstrømmer slange, så den er halvt
under vand og halvt over, får du en god bevægelse i
overfladen.

Mht til det korrekte flow, så er det lidt afhængig af de fisk du skal have
i akvariet. Men, hvis du anskaffer dig et power head, der yder omkring
1.500 til 1.600 liter pr. time får du et tilsvarende vandskifte på ca. 4 gange,
hvilket er passende for mange fisk/akvarier.

Vi har bl.a. to 250 liters akvarier med baggrundsfilter - filterne trækkes af
et power head på 1.200 liter pr. time, hvilket giver et vandskifte på ca.
4 gange i timen. De to akavrier er indrettet til dværgcichlider, tetra samt
pansermaller og samtlige beboer trives fint med dette vandskifte.

Hvis du vil vide mere om opbygningen af et baggrundsfilter, kan jeg
varmt anbefale et "besøg" på:
http://www.unimati.biz/

Du skal gå inder under "Links" - Montering af baggrundsfilter.

Held og lykke med dit projekt!




http://www.unimati.biz/

jullikidd — 13. juli 2010, 11:47

Jeg var i Avifauna for nylig og ville købe powerhead til mit 112 liters baggrund. De fleste siger at flowet skal være ca. 3-4 gange akvariets str. Det vil sige 112x3 eller 4 = 336-448 l/t. Jeg snakkede med Ole som siger at det er alt for meget flow, at filteret virker ikke når vandet går så hurtigt igennem. 1x - 1.5x akvariets str. er rigeligt siger han.
Jeg skal heller ikke tænke på dyre filtermaterialer som biobolde - blokke etc., filtermåtte skåret i stykker er lige så effektiv hvis ikke bedre. Når det er gjort, så har du et velfungerende filter.
Han kan heller ikke lide powerheads, de er alt for kraftige og har normalt meget større wattforbrug end "kreiselpumpen" = f.eks. eheim compact modellerne. (Forstår ikke helt hvad forskellen mellem de to typer flowpumper er).
Han giver mig en Eheim compact 300 som giver 150-300 liter i timen, og siger at jeg så skal trappe den helt ned så den giver det mindste flow 150 l/t.
Så det vil jeg prøve og se hvad der sker. Hvis det virker så har jeg sparet masser af penge på større pumpe plus dyre biobolde eller lignende.

emil_4600 — 13. juli 2010, 11:58

og hvis det ikke gør så har han sku taget dig ved næsen #5*doh*

KTR — 13. juli 2010, 13:23

I min verden er der forskel på cirkulation og filtrering.

Hvis man bare anbefaler folk et stort PH til filteret for at opnå en stor cirkulation sænker man den biologiske effekt mærkbart og filteret har næsten kun status som grovfilter.

Jeg har et baggrundsfilter i min 530'er på ca. 40 liter. Den bliver trukket af et 1200 liters PH der løfter lidt så effekten vil jeg skyde til 1000 l/t (filteret er udover vat i øvrigt fyldt med filtermåtte skåret i stykker). Og flowet skal bestemt ikke være højere. Der er en grund til at HMF filtre helst skal holde sig mellem 5 og 10 cm/min. for at biologien virker. Og som jeg ser det er baggrundsfilteret en fætter til HMF filteret.

Men....da jeg har mbuna er det jo slet ikke nok cirkulation til de små så udover filteret har jeg 2 SEIO 2000 l/t cirkulationspumper. Sammenlagt med PH'et er det 2000 + 2000 + ca 1000 = 5000 liter i timen der CIRKULERER. Det er næsten 10x akvariets volumen (fiskene elsker det).

Så til #5 skrue du bare ned for pumpen til filteret, og mangler du alligevel cirkulation så invester i en cirkulationspumpe 😉

Og til #1 - du skal bare sørge for at slangen ilter vandet ved at bevæge det. Jeg har min stående under overfladen pegende opad, men halvt over halvt under kan sikkert også gøre det.

Kasper-1973 — 13. juli 2010, 14:44

Hejsa alle,

Og tak for alle de gode svar. Jeg er efterhånden blevet klar over at der ikke er én løsning på et givent problem. Alle har deres måder at få det til at fungere på. 🙂

#5 Jeg håber da ikke at det er Ole fra Unimati du har snakket med, for på hans hjemmeside anbefaler han netop Powerheads til hans baggrundsfiltre. Desuden sælger han biobolde til de filtre.

Jeg kan godt se idéen med at man skruer ned for flowet igennem filtret. Så kan man jo eventuelt installere ekstra cirkulation i vandet, hvis man har fisk der godt kan lide det.
Generelt ville jeg tro at de fleste fisk godt kan lide flow i vandet, da de i naturen sjældent lever i dødt vand. 🙂


Jeg har ikke besluttet mig for hvilke fisk jeg vil have, endnu. Jeg er igang med at installere baggrunden, og så vil jeg have vand i, i en 14 dages tid.
Så smider jeg nogle planter i og ser at det stadig er klart og rent vand, og siden hen fisk.

Tak for svarene.

/Kasper

jullikidd — 14. juli 2010, 09:54

#7 Det var nemlig det han sagde, at det ville bare virke som et grovfilter hvis vandet gik for hurtigt igennem filtreret. Også det at hvis man vil have mere cirkulation så kan man sætte cirkulationpumpe i akvariet.
Det er ikke Unimati Ole jeg snakker om, men Ole, ejeren af Avifauna. I de fleste af hans akvarier bruger han det system: HMF filter med filtermåtte, thats it.
#5 Han kunne jo have prøvet at sælge mig noget af de dyre ting han har i butikken som biobolde og de større compact 600 eller compact 1000 pumper, men nej han stod fast på det han sagde, en lille pumpe og filtermåtte.

Kasper-1973 — 14. juli 2010, 10:15

En tanke...

Hvis du har et givent filter og 50 liter vand vil filtreringen så være den samme i nedenstående 2 eksempler?


1. De 50 liter vand løber igennem filteret på 20 minutter.

2. De 50 liter vand løber igennem filteret på 10 minutter, men løber igennem 2 gange?

Hvis svaret er at filtreringen er lige god - så kan det jo i teorien være "ligegyldigt" hvor stor punpen er.

Bare en tanke....

milang — 14. juli 2010, 11:09

Hej Kasper

Ingen grund til at vente med planter (og dekorationer/bundlag mm.) - put planterne i med det samme, og hvis du så alligevel kan vente 4 uger med at putte fisk i, så er det godt givet ud - dit filter skal selvfølgelig også køre fra nu af.

Hvis du er bekymret for at baggrunden afgiver stoffer i vandet, så skift alt vandet en gang eller to inden du putter planter i, men det burde ikke være nødvendigt, hvis det er en købe-baggrund:P

Også god sommer til digB)

BS — 14. juli 2010, 12:24

Hej Kasper.

Her en link til hvordan jeg lavede mit baggrundsfilter.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1016656

MVH
Bo

Kasper-1973 — 17. juli 2010, 16:51

Hejsa alle,

Så er der gået 4 dage siden der kom vand og planter i.



Kommentarer modtages gerne.

Skal jeg smide flere planter i?

Jeg har tænkt mig at smide en trærod i.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Undskyld kvaliteten.

På video klippet kan I se at der er meget bevægelse i vandet. Pumpen er sat på laveste niveau. Vandet bliver uden tvivl iltet, men hvis I ser på planterne i midten, så bevæger de sig. Jeg synes ikke selv det er meget, men er det FOR meget for planter eller fisk??? Jeg har overvejet at sætte et T-stykke på slangen, og så udlede vandet 2 steder. Det vil jo nedsætte hastigheden af bevægelsen i vandet.

Til sidst kan I se min kat, der venter på at der kommer fisk. 😛

Mvh
Kasper
Endnu en gang tak., for alle de de tips man får her inde. 🙂

Kasper-1973 — 17. juli 2010, 18:40

Lige en erfaring, som i sikkert alle har, men som jeg har fået inden for de sidste par dage.

"Hård" gennemstrømning i vandet er IKKE godt for planter. Min erfaring siger mig, at planter SKAL står "stille" i vandet, ellers bliver bladene ødelagte.

Er folk enige?

/Kasper

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.