Få agurk til og synke.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Steen P. — 11. juli 2010, 14:48

Hej alle.

Er der nogen der ved hvordan man får et stykke agurk til og synke ??

Det er til min malle.

//Steen

P.S er der nogen i Aars området der har nogle akvarie planter til salg, kunne godt bruge nogle nye.

nicolai og joachim — 11. juli 2010, 14:56

Det er ikke nemt at få det til at synke,,men du kan stikke en teske igennem den indtil de har spist den 😎

Steen P. — 11. juli 2010, 15:00

Det var da en god ide, det skal prøves.

Tak for ideen 🙂

Steen P. — 11. juli 2010, 15:00

psyko — 11. juli 2010, 15:06

syntes at have hørt om at de bare skal koges først, har dog ikke lige selv prøvet det endnu

bigmac — 11. juli 2010, 15:08

prop en skrue i så synker den

Steen P. — 11. juli 2010, 15:15

Har taget en lille gaffel, så nu ligger den på bunden.

mortenBS — 11. juli 2010, 15:18

jeg bruger pinde spyd

Vicks — 11. juli 2010, 15:25

Jeg skærer et stykke agurk midt over og putter den på en teske...

Bruger #687873 — 11. juli 2010, 15:48

Få sekunder i mikrobølgeovnen.

Steen P. — 11. juli 2010, 17:15

Øv det ser ikke ud til min ancistrus malle kan li agurk

Vicks — 11. juli 2010, 17:45

Hvordan ser skiven ud?
Mine tog ikke fat på agurk før jeg skar dem ud som du ser på billedet... Desuden skal den muligvis lige lære at det er mad du har puttet ned til den.

jery — 11. juli 2010, 18:03

#11: det gør så heller ikke noget. Agurk indeholder ikke ret megen næring, så det er bedre at finde andre grøntsager, mallen måske kan lide.
Prøv at optø nogle frosne ærter, smut skallen af og smid dem ned i akvariet.

ad — 11. juli 2010, 18:26

Eller du kunne prøve med et stykke vandmelon, der skal også en lille gaffel eller ske til. Mine maller er helt vilde med det. Godt nok er der ikke megen næring i det, men det skåner planterne og det er jo altid dejligt at se dem få noget de er vilde med.

Steen P. — 11. juli 2010, 19:24

Jeg har delt agurken, så det kun er en halv der ligger dernede, men det kunne da være man skulle prøve med noget andet så.

Den har lagt dernede siden kl. 16.00 og den har ikke rørt den.

Olaf — 11. juli 2010, 19:39

Maller er nataktive, prøv at kigge igen i morgen så er den nok spist.

Steen P. — 11. juli 2010, 19:42

Okay, jeg lader den bare ligge natten over så ??

Peter B — 11. juli 2010, 19:44

Agurk er , som nævnt ikke specielt godt foder ,squash er bedre (med teske eller gaffel) og gode malle piller af div. fabrikat er rigtig godt foder, brugt om aftenen , efter lyset er slukket, så mallerne har "pillerne" for sig selv.

brib — 11. juli 2010, 20:15

Man kan jo lave en lille salatbar til sine grøntædere .

De er glade for næsten alt grønt og også noget frugt . Feks. æbler og gul peber er et hit hos vore maller .

Steen P. — 11. juli 2010, 20:35

Det ser meget interessant ud, det er noget der skal prøves engang.

Det er først idag jeg har prøvet og smide lidt agurk ned til min malle.

Flobber — 11. juli 2010, 20:41

er der noget de slet ikk må få?

Vicks — 11. juli 2010, 20:55

Tænk Brib jeg troede lige det var en bananskræl du havde puttet i! Men det er vist den gule peber ikke?

Mine har lige fået halvt optøet broccoli. Det er også et hit - både for rejer, maller og fisk.
Sådan går det ofte når jeg har lavet den daglige grøntsagssmoothie. Hvis posen med frossen spinat, broccoli eller ærter er ved at være tom, eller jeg ikke lige har fået fodret svømmedyrene, så ryger resterne eller bare lidt småtteri hurtigt i baljen.

Billigt, nemt og sundt.

brib — 11. juli 2010, 22:41

#22: Ja det er gul peberfrugt .

Et foderemne mere som mallerne også er glade for er gnaverpiller . Hvis man giver dem rigeligt med grønt , lader de planterne nogenlunde være i fred . ( gnaverpiller = presset grønt til feks. Hamstre )

Steen P. — 12. juli 2010, 10:09

Det stykke agurk har nu lagt natten over og der er blevet spist lidt af den, så min malle kan godt lide AGURK 🙂

Gaius — 12. juli 2010, 12:22

#24 Så er der da mulighed for at eksperimentere med forskelligt grønt fremadrettet . ! 😎

nordbakken — 12. juli 2010, 13:28

En anden ting der også er et hit ( i hvert fald herhjemme ) det er en kartoffelskive, når der nu alligevel skal skrælles til aftensmaden, så skære en skive af og læg i akvariet.

Hvis man ikke har lyst til, at kigge på en gaffel eller ske, så kan man også købe en krog til formålet ( hvis man selv syntes det ser mere realistisk ud ) de kan købes her: http://mallehuler.dk/
Og de ser sådan her ud:

Steen P. — 13. juli 2010, 17:37

Har så fundet ud af at min malle er helt tosset med Agurk, den flyver den med det samme :-)

Har lige set at min malle er ved og få lidt skæg ude i siden af munden/hovedet, er det ikke tegn på at det er en han ??

Bruger #936237 — 13. juli 2010, 18:44

Du skal jo skrælle den først, så mallerne kan spise det bløde.

Du kan også købe fine, frosne ærter, blende dem, og fryse dem i flade skiver, som du knækker af og fodrer med hen ad vejen.

misscat_au — 13. juli 2010, 18:46

er det kun sugemaller der vil ha grønt? eller vil pansermaller også?

Steen P. — 13. juli 2010, 18:50

Jeg deler agurken, kan godt se det er det bløde i midten den gerne vil have 🙂

basseger — 22. juli 2010, 18:39

del en agurk og pres en lille rustfri bolt i gennem. bruger jeg og det er pisse nemt. mine maller flyver nærmest frem når det kommer agurk i og efter en time er de næsten væk:-) kun skralden tilbage..

er overbevist om alle ancistrus kan lide agurk. men hvis de ikke har fået det før skal de lige have lidt tid til at smage på det.
kartoffel som nogen nævner er også godt.. og så skider de nærmest hvidt:-)

brib — 22. juli 2010, 19:18

[citat]Jeg deler agurken, kan godt se det er det bløde i midten den gerne vil have 🙂[/citat]

På trediedagen er skallen så blød , at den også bliver ædt .

Steen P. — 22. juli 2010, 19:21

#32

Min malle er helt tosset med agurk, det er godt nok et stykke tid siden den har fået noget, men måske jeg snart skal smide et stykke derned igen.

Hvor længe må den ligge dernede, for nu kan se at du skriver på 3. dagen er er skallen så blød at den også bliver spist..

brib — 22. juli 2010, 19:25

#33: Jeg lader dem forsvinde af sig selv . Det mallerne ikke æder , bliver ædt af de andre grøntædere i akvariet .

Steen P. — 22. juli 2010, 19:35

#34

Okay, men jeg har som sagt kun Guppy'er ud over Malle, vil de æde det retsten, tror du ??

brib — 22. juli 2010, 19:55

[citat]#34

Okay, men jeg har som sagt kun Guppy'er ud over Malle, vil de æde det retsten, tror du ??[/citat]

Mine guppyer støvsuger resterne totalt væk . :-)

Smedegaard — 22. juli 2010, 22:20

Det synker også af sig selv efter nogle timer i blød, det gjorde mit i hvertfald 😉

basseger — 23. juli 2010, 23:30

de synker så ikke her efter en nat har mine maller rykket dem fri fra bolten og så ligger de i de fleste tilfælde og flyder.. jeg ville tage dem op efter maks halvanden døgn.. fik jeg a vide engang man skulle og har siden gjort det..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.