Slut med Tanganyika
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Miwes720 — 9. juli 2010, 16:37
Har gennem længere tid forsøgt at give hel min samling af Tanganyika væk. Samlingen består af store Frontosa, med stor han ca. 30 cm og 2 hunner, hvor der er et større antal unger på ca. 10 - 15 cm, så mit 720 liter var godt fyldt op.
Der er så gået meget langt tid og nu skulle det være, så det hele er flyttet udenfor i et større kar, hvor de går alle fisk og så må jeg se at få dem afsat inden det bliver koldt igen....ved faktisk ikke om de kan klare sådan et skifte, men det ser indtil nu ud til at de går fint.
I mit 720 vil jeg nu prøve med Discus igen (for gud ved hvilken gang) og så skal der lidt planter og rødder i.
Men skulle der være nogen som er interesseret i en ordentlig stak Frontosa så kom forbi Fredericia og hent dem kvit og frit....eneste betingelse er at man selv medbringer transportkasse og så fjerner man alle 14 stykker og de er pænt store.
Vh. Michael Westermann
ps. du kan skrive til mig på www.mwe@profibermail.dk
Kiwa — 9. juli 2010, 16:47
Ja du har ret, der er perioder for alt, sådan har jeg også haft det flere gange i de sidste par år. Synd du skal af med dine fine "tosaer".
Jeg må bede dig oprette en annonce i KSB, da det er der dit tilbud hører hjemme.
Mvh
Yvonne
Miwes720 — 9. juli 2010, 17:18
Kan jeg flytte dette indlæg ??
Vh. Michael
Kiwa — 9. juli 2010, 18:03
Nej desværre ikke, og jeg kan heller ikke flytte det til annoncedelen. Men Kopier evt. indlægget, og brug det i annoncen.
Hvis du redigerer dit indlæg, så synes jeg det kunne være fint hvis det bliver stående for det er spændende, at høre hvordan de klarer en midlertidig udendørstilværelse.
Hvad med varmen, er den ikke ekstrem høj pt?
Mvh
Yvonne
Miwes720 — 9. juli 2010, 18:45
jeg har lige været ude og fodre og de spiser fint.
Det er jo lidt sjovt at se fiskene fra oven og der er mange skjulesteder, men de svømmer fint rundt i det 28 grader varme vand.
Skulle temp. kommer for langt op f.eks. som i morgen lørdag hvor det bliver rigtig varmt, så er der overløb på karet, så det er blot at efterfylde med lidt koldt vand.
På den længere bane ved jeg ikke, hvordan det skal gå, men har et varmelegeme klar, hvis det skulle blive nogle rigtig kolde nætter, men jeg tvivler på det bliver nødvendigt.
For lige at vende tilbage til indlægget, så er det problematisk at ende med en ordentlig stak fisk, som er meget smukke, for hvad gør man ?
Selvfølgelig kan man aflive sine fisk, men har jeg det faktisk rigtig skidt med og kunne man glæde en eller anden. Det der er mest frustrerende ved situationen er at man har fisk som jo egentligt normalt har en stor værdi på alle måder, men når tiden rammer, hvor ingen vil denne fisk, så strander man med den og et skifte til andet er sat på standby. Jeg har forsøgt at afsætte fiskene gennem et lille år uden held og da jeg ikke har bil, så er det ikke bare at køre dem rundt i dk.
Vh. Michael
Miwes720 — 10. juli 2010, 17:35
Peter fra Randers kom forbi med masser af kasser og fiskenet, så de er vist kommet i gode hænder skulle jeg mene....dejligt!
Han tog det hele Frontosa, Maller og Calvus.
Vh. Michael
peter c — 10. juli 2010, 18:43
Jeg takker for rigtig fine fisk, de er alle kommet godt frem til deres nye hjem.
M.V.H
Peter
Miwes720 — 10. juli 2010, 22:23
Det glæder mig og held og lykke med dem og håber ikke du fik oversvømmet din bil 😉
Jeg sidder lige og glæder mig over det nye layout i mit 720 liters, hvor der lige nu svømmer en pokkers masse pansermaller rundt, samt 4 red marlboro discus (tror det staves sådan) og jeg har dekoreret med nogle "Moorkienwurzeln" som er købt ved min faste akvarieforhandler, det er nogle fede rødder, som ikke farver vandet.
Vh. Michael
ps. nogle der kender nogle gode links til Discus sider.
emeka — 11. juli 2010, 09:45
http://www.discusforum.dk/
Kiwa — 11. juli 2010, 09:53
Held og lykke med discus projektet.
Mvh
Yvonne
Miwes720 — 11. juli 2010, 11:39
Og ja..Yvonne, det er jeg helt sikker på at de gør, og dejligt at jeg kom videre med mine discus-drømme. Det er altid i skiftet til nyt i akvariet, der genskaber mit focus på min hobby. Bøger bliver genlæst og nettet bliver pløjet igennem for ny og gammel viden.
Måske er der også kommet et nyt produkt som gør det endnu lettere at holde fiskene i ordentlige omgivelser osv.
Dejligt igen at sidde om aftenen og kigge på sit akvarium 😛
Vh. Michael
Miwes720 — 13. juli 2010, 23:40
http://www.miwes.megapixel.dk/billeder/lysbilleder/i26210/k
Vh. Michael
Kasper — 29. juli 2010, 08:41
Nu så jeg lige dit gamle akvarie, hvor du havde den flotte rod som blev opløst. Det var satme flot!
Mvh Kasper 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.