Stort vandskift = liv og glade dage i baljen. :D

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #981127 — 3. juli 2010, 12:16

Ahh, elsker i ikke bare at se det?
Når fiskene sværmer nysgerrigt rundt i hele baljen fordi det hele er nyt og spændene, hehe.

Jeg foretager en gang hver 2. eller 3. måned, alt efter hvornår lysten, og inspirationen slår til, et stort vandskift på 50-60%, men inden jeg gør dette, så bliver akvariet tømt for al inventar på nær bundlag, og fisk. Så bliver der selvfølgelig hovedrengjort, og beplantet på ny. Det er virkelig forunderligt at se hvordan fiskene skal rundt og undersøge alle sprækker, huler, og planter på ny, for at vænne sig til det "nye" look. Det var noget jeg læste mig frem til for længe siden, at det var en god idé for at holde fiskene igang, for at skærpe deres naturlige instinkter og for at stille deres nysgerrighed. De tror jo, at de nu er kommet et nyt sted hen, og derfor skal det hele undersøges på ny. 😀
Og her hos mig er det ihvertfald kanon effektivt.

Hvor tit giver i jeres akvarie sådan en omgang, hvis i da overhovedet gør det? Hvorfor/hvorfor ikke? Og til jer der gør det, hvad siger jeres fisk og planter til engang imellem at få en "frisk start"? 🙂

Vicks — 3. juli 2010, 12:41

Det synes jeg virker meget interessant det fænomen. Jeg skal ærligt indrømme at der ikke bliver gjort den form for hovedrent hos mig, men det kan da være at man skulle overveje det.

Men hvad med planterne? Blive de ikke en anelse kede af at blive trukket op?

maler1 — 3. juli 2010, 14:19

#1 øøhhh har du ikk vandskift oftere end hver 2-3 måned??😮??? eller hva??
Mine fisk fiser rundt overalt efter et vandskifte ( som er ca hver 7-10 dag) nu er der jo små ilt bobler på planter og i mos, som ikk plejer at være der, så de ska da undersøges:)
Og som #2 påpeger, hva med planterne, de kan da ikk have godt af sån at blive rykket op hver 2-3 måned*skeptisk*

Fungusar — 3. juli 2010, 14:25

Mange planter kan ikke lide at blive hevet op i ny or næ. Jeg gør aldrig hovderent, jeg sætter i ære, i at baljen kan "hvile i sig selv" Elsker det naturlige look, hvor akvariet er tilgroet og hvor der er alger på sten (ikke på planter og grus og ruden selvfølig) Jeg roder faktisk ikke så meget med mine baljer, skifter vand og filtermartiale efter behov, jeg lader fiskene yngle og selv opfoste deres unger. Heldigvis har jeg rimelig styr på mine baljer, så de kræver ikke det store.

KimJ — 3. juli 2010, 14:31

#1
Det er jo et åbent spørgsmål, om det du ser som "nysgeriig sværmen rundt fordi det hele er nyt og spændende", ikke lige så godt kan ses som "tumler desorienterede rundt, fordi alle de kendte steder er væk, og alle territoriegrænser skal genoprettes på ny".

Teorien om at fisk ligefrem skulle nyde at komme nye steder hen, bare for afvekslingens skyld, er jeg ret skeptisk overfor*skeptisk*

Jeg skifter vand med 1-3 ugers mellemrum, fjerner gamle/visne blade, og lader ellers være med at pille ved det der ikke er noget galt med. Planter der er vokset for meget sammen, bliver trukket op, tyndet ud og en passende del genplantet.

Bruger #981127 — 3. juli 2010, 22:37

#2 og 3, har aldrig haft problemer med mine planter, jeg trimmer bare rødderne, beskærer hvis nødvendigt, samt tager eventuelle nye skud og planter ud, og så planter det hele igen, så har de jo i øvrigt også god tid til at etablere sig i akvariet igen, inden næste "omgang".

#3, selvfølgelig skifter jeg da vand, 25-30% ugentligt, 40-45% en gang månedligt, og så som sagt et meget stort vandskift når det lige falder mig ind, eller jeg synes det er ved at være på tide. 🙂

#4, jo, men nu får jeg ikke et sådan "overgroet" akvarie, da jeg aldrig har brugt tilsætningsstoffer, eller gødningsprodukter, andet end ved opstart, og meget store vandskift. Jeg vil dog have ilagt bundlagsgødning ved næste "store omgang", hvor jeg regner med total omlægning, med nyt bundlag, og nye sten også. Jeg går også så småt og overvejer tanken om easy carbo, og aquasafe, blot for at forebygge eventuelle alger, og sygdomme hos fiskene. Det er ikke noget jeg nogensinde har haft nogle alvorlige problemer med, men det er vel et eller andet sted bedst at forebygge lidt. 🙂 Og mine akvarier passer skam også sig selv, det eneste jeg normalvis gør er, at skifte vand, slamsuge bunden, og fodre fiskene. 🙂

#5, en forvirret og bange fisk, er en sky fisk,og det er der ihvertfald ikke tale om. Under omlægningen kan jeg sågar have fysisk kontakt med nogle af fiskene, og når omlægningen er færdig viser fiskene sine farver så snart vandet er klaret op, og allerede 10-20 minutter efter omlægningen søger fiskene frem til forruden og op til overfladen når jeg er til stede, som de normalvis gør, da der som regel er fodringstid når jeg er der, hehe. I øvrigt håndfodrer jeg som regel. 🙂 Fiskene er fredelige overfor hinanden, der er ikke nogen territoral inddeling i akvariet som sådan, udover mallerne, som bare finder den første og bedste hule (og dem er der altid rigeligt af). Skulle der være en enkelt fisk som spiller op, så er der altig rigeligt med gemmesteder i form af beplantning, og sten/huler. Men kort sagt, er jeg ret sikker på det er nysgerrighed, og ikke forvirring, man kan godt se på en fisk når den ikke trives, og det er altså ikke tilfældet her. 😉

Bjerremann — 3. juli 2010, 23:37

Lyder godt nok som meget arbejde - men det er sikkert ikke en dum ting at gøre 🙂

Jeg holder mig dog til bare at skifte vand ugentligt + slamsuge, og så ellers bare lade akvariet passe sig selv - tør simpelthen ikke andet, af frygt for at spolere balancen 😛

Bruger #981127 — 3. juli 2010, 23:45

#7 Om det er meget arbejde er jo en smagsag, hehe. Jeg nyder ligeså meget processen i at beplante og arrangere et akvarie, som jeg nyder at se på det. 🙂 Som en vis, vel efterhånden halvberømt hr Jim Stime siger, når man skal indrette akvariet, så er det jo man skal have ens kunstneriske side frem, og det er det, der er spændene. 😀

KimJ — 4. juli 2010, 08:02

#6
Jeg skal ikke kloge mig på hvordan dine fisk har det, da jeg jo ikke kan se dem og der er da også stor forskel på hvor følsomme de forskellige typer er overfor forstyrrelser. At det skulle være bedre for dem at flytte om på dekorationen end at lade være (hvis ellers den fungerer)bare for at underholdningens skyld, er dog rent sludder.

Det ville være mere overbevisende hvis du kunne stille op med en direkte sammenligning, f.eks. i form af en periode på et års tid uden unødvendige indgreb. Uden mulighed for denne sammenligning, er der jo intet belæg for at hævde at den metode du anvender, er den bedste. Mine akvarier står heller ikke altid specielt længe, men i de tilfælde hvor de har fået lov til at være uforstyrrede i længere tid, har min erfaring været, at de bare bliver bedre af det.

I mine øjne er det spændende (og ikke mindst mest udfordrende, enhver kan jo smække en rimelig grunddekoration sammen) ved akvariedekoration, at kunne få stablet en velfungerende basis på benene og derefter styre akvariets udvikling hen mod at blive bedre og bedre med tiden, hvilket især gør sig gældende i planteakvarier. Der er endnu ingen akvarist der har præsteret at sætte en plante, så den ser ud som en der selv er vokset til på stedet.
Dette er selvfølgelig en smagssag, og hvis nyindretning er sagen for dig, er det jo oplagt at gøre som du gør, men lad være med at føle dig forpligtet for fiskenes skyld...

Bruger #981127 — 4. juli 2010, 10:06

#9, tror du skal lære at læse folks indlæg inden du kommer med store ord, jeg har aldrig sagt at det skulle være det bedste for hverken fisk eller planter, jeg har sagt at jeg har læst mig frem til, at det skulle være en god idé, og jeg har selv erfaret, at det virker! 🙂 Fiskene har jo ikke kun 300 liter vand at gøre godt med ude i naturen, så jeg kan umuligt tro at det er skadeligt på nogen måde, at simulere nye omgivelser for fiskene ind imellem.

Og det første LANGE stykke tid jeg holdte akvarie, fulgte jeg heller ikke denne formel, min erfaring var at akvariet kommer til at se kedeligt ud i mine øjne efter lange prioder uden ændring. Og jeg oplever slet ingen forringelse i trivslen af mine planter, fra dengang jeg ikke gjorde noget, og til nu. tværtimod faktisk, jeg har erfarret at et par uger efter sådan en "omgang", så ser alle mine planter meget mere friske, og grønne ud. IGEN nævner du at jeg skulle have sagt at dette skulle være det bedste, denne gang for planter, hvornår har jeg sagt det?
Som skrevet i et tidligere indlæg, så har jeg aldrig gjort det store i akvarie gødning og vandbehandling, og sikkert som resultat deraf, så har jeg aldrig haft et sådan direkte tilgroet akvarie, dog har jeg heller aldrig haft problemer med mine planter, ej heller alvorlige alge problemer, vandproblemer, eller sygdomsproblemer, så måske det er derfor jeg ikke oplever den store forskel i planternes vækst, men for mig, så fungerer det, og det holder det hele nyt og friskt, både for mig, OG for mine fisk. 🙂

Jeg gør det ikke fordi jeg føler mig forpligtet, men fordi jeg nyder det, og fordi jeg er af den opfattelse, at det ikke er skadeligt hverken for fisk, planter, eller balancen i mit akvarie.

Næste gang Kim, så LÆS lige mine indlæg inden du begynder at skælde mig ud. 😉 Der er ikke meget fis ved en Admin, som skælder sine brugere ud, bare for at skælde dem ud. Det er jo ikke sådan at jeg mishandler mine fisk, eller har en slørhale i en lille bowle, som så mange andre har. 🙂

KimJ — 4. juli 2010, 11:32

#9
"Ahh, elsker i ikke bare at se det?
Når fiskene sværmer nysgerrigt rundt i hele baljen fordi det hele er nyt og spændene, hehe.

Jeg foretager en gang hver 2. eller 3. måned, alt efter hvornår lysten, og inspirationen slår til, et stort vandskift på 50-60%, men inden jeg gør dette, så bliver akvariet tømt for al inventar på nær bundlag, og fisk. Så bliver der selvfølgelig hovedrengjort, og beplantet på ny. Det er virkelig forunderligt at se hvordan fiskene skal rundt og undersøge alle sprækker, huler, og planter på ny, for at vænne sig til det "nye" look. Det var noget jeg læste mig frem til for længe siden, at det var en god idé for at holde fiskene igang, for at skærpe deres naturlige instinkter og for at stille deres nysgerrighed. De tror jo, at de nu er kommet et nyt sted hen, og derfor skal det hele undersøges på ny."

Hvordan kan ovenstående læses som andet end en anbefaling af "din" metode, og en forbedring i forhold til at lade være? Jeg er med på at det ikke er din egen opdagelse, men noget du bare har læst dig til (ikke at der er noget i vejen med at læse sig til større viden!)

Hvis dine planter kommer til at se kedelige ud ved at stå i længere tid, kunne det jo godt tyde på at der er noget der ikke går så godt i akvariet. Din løsning med at lave det hele om, er åbenbart fin nok for dig, men måske det i længden ville være mere givende at finde ud af hvorfor det går sådan, og rette op på dette?

"Og det første LANGE stykke tid jeg holdte akvarie, fulgte jeg heller ikke denne formel, min erfaring var at akvariet kommer til at se kedeligt ud i mine øjne efter lange prioder uden ændring."

Alting er jo relativt, men al tale om LANG tid, fra en akvarist der har været i gang siden 2008 og i løbet af den tid "været rundt i alle hobby'ens hjørner" skal vist tages med et gran salt.

"Næste gang Kim, så LÆS lige mine indlæg inden du begynder at skælde mig ud. 😉 Der er ikke meget fis ved en Admin, som skælder sine brugere ud, bare for at skælde dem ud. Det er jo ikke sådan at jeg mishandler mine fisk, eller har en slørhale i en lille bowle, som så mange andre har. 🙂 "

Hvis du tror du er blevet skældt ud i mine indlæg, vil jeg ønske dig tillykke med at have levet et meget beskyttet liv 😀 Det kaldes kritik, og er noget du nok kommer til at vænne dig til, ligesom alle os andre.
Ingen har beskyldt dig for at mishandle dine fisk, men uanset om jeg er Admin eller ej (faktisk vil jeg hellere være alm. Bruger hvis Admin-titlen er en forhindring i at deltage på lige fod i debatten, men det er der andre der afgør), har jeg ingen intentioner om at lade en anbefaling der er i direkte modstrid med mine egne erfaringer stå uimodsagt, især når andre nybegyndere end dig selv kunne få den ide at det er til fiskenes bedste at gøre det.
At bedømme folk på en relativ skala er ikke smart; uanset hvor mange tumper der holder deres fisk dårligt (hvilket jeg ikke har sagt at du gør, selv om jeg mener at det kan gøres bedre), gør det jo ikke andres akvarier, herunder dine og mine, perfekte!

Vicks — 4. juli 2010, 11:46

Altså Kim hvad er det mere præcist der provokerer dig sådan?
Fint nok at være af anden mening, men jeg læser dine indlæg som ekstremt negative og enormt dømmende.

Hvis Christians fisk virker til at være nysgerrige og interesserede så er det vel ikke op til hverken dig eller mig at vurdere at fiskene i virkeligheden er top-stressede og på grænsen til angstanfald fordi han flytter lidt rundt?
Vi ved jo ikke hvor Christian har læst om denne anbefaling henne, men det kunne jo - rent teoretisk - være en langt mere erfaren akvarist end dig selv, der har fundet ud af det positive i at udsætte fiskene for nye omgivelser.

Bjerremann — 4. juli 2010, 14:07

#12

HØRT! 😎

KimJ — 4. juli 2010, 14:08

#12
Jeg kunne spørge om, hvorfor det at JEG er uenig, kan være så provokerende.

Lad os lige tage den danske netordbog til hjælp her:
Debat = diskussionsrunde, hvor to eller flere deltagere udveksler deres synspunkter med hinanden med henblik på at behandle og eventuelt løse forskellige problemstillinger.

Med det in mente skulle det være forsvarligt at ytre andet end total enighed her, siden vi nu har valgt at kalde det et Debatforum?

Jeg "dømmer" ikke Christian eller de mange andre som af forskellige grunde gør det samme, og som for min skyld kan fortsætte med den praksis i det uendelige, også uden at jeg på noget tidspunkt vil fremkomme med de desværre ret almindelige beskyldninger om mishandling, der bliver slynget ud her.
Jeg er til gengæld lodret uenig, i det udsagn han fremkommer med omkring at det skulle være gavnligt og hvis uenighed ikke kan opfattes anderledes end negativt, så må det bare være sådan.

Min vurdering, som vist ikke helt kan siges at være så negativ som det udlægges, er baseret på den erfaring jeg har samlet gennem årene, bla. ved i perioder selv af forskellige grunde, at gøre det samme som foreslås her. Jeg er selvfølgelig åben for at andre, også nogle som har længere/bredere erfaring end jeg selv, kunne mene noget andet, men indtil jeg ser en kildeangivelse, er jeg ret overbevist om at der er tale om en misforståelse.

Vicks — 4. juli 2010, 14:40

# 14 - Det er såmænd da ikke din uenighed der skærer mig i øjnene 😉

Du må jo acceptere at din måde at formulere denne uenighed på, altså ikke formår at leve op til det ønskede fra din side... Hvis altså det ønskede er en helt normal og rolig debat for sådan opfatter jeg altså ikke dine svar.

Men du gør, som så mange andre, det eneste du kan - nemlig at skyde folk i skoene at de ikke kan tåle uenighed og/eller modspil. Det er nu engang lidt tosset for det er ikke sagens kerne her.
Men nuvel 😎

KimJ — 4. juli 2010, 15:10

#15
"Du må jo acceptere at din måde at formulere denne uenighed på, altså ikke formår at leve op til det ønskede fra din side... Hvis altså det ønskede er en helt normal og rolig debat for sådan opfatter jeg altså ikke dine svar."

...eller jeg kan vurdere at der trods alt er ganske langt mellem reaktioner som denne, når man tager mængden af indlæg fra min side, og ikke mindst det faktum at det tilsyneladende er ekstra provokerende at blive modsagt af en Admin, med i beregningerne. Det store flertal er åbenbart i stand til at udholde mine udgydelser, så mon ikke det går?😀 Det er jo også muligt at modtage et svar mere eller mindre positivt, så der kunne jo også ligge noget....

Mere seriøst; Jeg mener at jeg i indlæggene har præciseret at jeg ikke på nogen måde med vilje har skældt ud eller anklaget nogen for at mishandle seres fisk, men blot erklæret mig uenig i teorien om at den beskrevne metode ligefrem er noget man skal begrunde i at det er godt for fiskene.
Nok om det, det er vel mere interessant at debattere emnet, end kvaliteten af mine pædagogiske evner 😎

Er der nogen som kan begrunde at fiskene skulle få det bedre af at få deres miljø vendt rundt med korte mellemrum?

Ullits — 4. juli 2010, 15:19

Nøhhh.. jeg kan ikke og der er vel forskel på fisk, .. fisk der har faste teritorier i naturen ser vel heller ikke deres teritorier omlagt fra tid til anden og ville formentlig for visse arters vedkommende være til mere forvirring end gavn hvad det angår, hvorvidt fisks adfærd ellers udarter sig skal jeg ikke udtale mig om, men jeg ved da at ål vandrer.. om det er for at opleve en "luftforandring" eller hvorfor de gør det, skal jeg være usagt, måske de bare har lyst, ligesom når vi smider os foran fjerneren for at se vm i fodboldt eller lignende...

med hensyn til planterne, er der bestemt mange arter der ikke den ene gang efter den anden har specielt godt af at blive rykket op med rod... og har man bundlagsgødning i, er en speciel procedure at anbefale, kan iøvrigt ses beskrevet på min side....

nogle planter er stort set ligeglade og har bare godt af at blive fornyet jævntligt.(stængelplanter), så der må det være et spørgsmål om plantevalg og udsøgelse....😉

Bruger #981127 — 4. juli 2010, 22:35

#11, jamen Kim, hør nu her, jeg har jo ikke anbefalet nogen at følge denne opskrift, ikke overhovedet på nogen måde, jeg har fremlagt min historie, og så har jeg spurgt, om der er andre der gør det, og hvorfor de gør, eller ikke gør det. Det eneste jeg ellers har sagt, er at det fungerer for MIG. ikke andre, og har bestemt ikke sagt at andre bør forsøge sig med det, hvor får du dog det fra?

OG ang hvor mange hjørner jeg har været i. I de 2 år jeg har interesseret mig for hobby'en, har jeg haft 30+ forskellige akvarier, i mange variede størrelser, og ofte en 8-10 stykker igang på samme tid. Det 325 liters som blandt andet kører pt har kørt i ca 2 år, har blot måtte indse at jeg ikke kan finde tiden, eller pengepungen til at holde ild i så mange baljer på én gang. Hvis jeg havde muligheden, så var hele min bolig et stort akvarie. Så jeg HAR været langt omkring angåene fisk.

Jeg kan sagtens tage kritik, det jeg ikke kan tage er, at der bliver lagt ord i min mund. Først siger du, at jeg har sagt at det skulle være det BEDSTE for både fisk og planter, og nu siger du gudhjælpemig at jeg også anbefaler andre at gøre det. Jeg tror altså lige du skal tage en DYB indånding, og så læse mine indlæg minimum 2 gange, inden du svarer. Det næste er så at du lægger ud med at kalde mit indlæg for "rent sludder" (i øvrigt i forbindelse med noget som jeg slet ikke har sagt??), det er altså ikke lige kammertonen som skinner igennem dér. Måske du IGEN skulle tage en dyb indånding, og så komme med nogle begrundelser, hvorfor du mener det er forkert, i stedet for bare at sige, at det er det. Endelig, så er det ikke sikkert, at det som virker for mig, nødvendigvis virker for dig, og af netop denne grund har jeg ikke anbefalet andre at gøre det.

Så kammerat, om du er Admin eller ej, rager mig en papand, men kan du ikke snakke ordentligt og pænt, så bedes du venligst lade være med at kommentere på mine indlæg. 🙂

TAK!

KimJ — 5. juli 2010, 00:05

#18
Nej du har ikke direkte anbefalet andre at gøre det, men det er vel ikke til at misforstå at du mener at ideen er god? Det er du iøvrigt i din gode ret til at mene, men jeg er så i min lige så gode ret til at mene det modsatte, og give udtryk for dette. Mit første indlæg i #5 var et direkte svar på dit spørgsmål, med den efterlyste begrundelse. Du ville så bare ikke acceptere begrundelsen. Resten kan du tilskrive det gamle ordsprog; "Som man råber i skoven, får man svar".

Med al respekt, uanset hvor mange akvarier du har/har haft, og sikkert erhvervet en del viden med, har det jo bare ikke givet nogen erfaring med det vi taler om her, nemlig at opleve hvad der sker når man lader et akvarium stå i rigtig lang tid.

Nu er det jo desværre ikke muligt at vælge hvem der må deltage i de enkelte debatter, så hvis du ikke kan tåle deltagelse af enhver, herunder undertegnede, der holder sig indenfor regelsættet, er dette forum måske ikke noget for dig. Og jeg er iøvrigt ikke din kammerat...

Bruger #981127 — 5. juli 2010, 03:36

#19. Så lad mig lige forstå dig ret. Hvad var din begrundelse i #5. At du var skeptisk? Det kan man vist ikke kalde for en begrundelse for noget som helst, og jeg har i øvrigt stadig ikke fået nogen begrundelse for det. Nu ved jeg ikke hvad "lang tid" er i din verden, men akvariet kørte de første ca. 13 måneder, kun med basal vedligeholdelse, og her hos mig, er det lang tid. Og når jeg siger det kommer til at se kedeligt ud, så er det ikke ment som at der er noget galt, det er ment som at det er trættene at se på det samme landskab igen og igen, jeg finder omgivelserne mindst ligeså interessant som fiskene.

Du har helt ret til din mening, det har aldrig været noget problem, men jeg gider ikke det "toneleje" (hvis man da kan sige sådan om en skreven tekst), du bruger til at udtrykke den. Du er Admin på siden, og som sådan bør du stille et godt eksempel for os almene brugere, så hvis du ikke kan holde dig selv lidt i nakkeskindet, og tale pænt, jamen så er det job måske ikke noget for dig. Jeg har forklaret hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det, og at det virker HOS MIG. Derefter har jeg spurgt andre om de gør det samme, og bedt dem fortælle hvorfor de gør det, eller ikke gør det. Så kommer der en gnaven admin, og beskylder mig for både at sige det er simpelthen det bedste for både fisk og planter, og bagefter får jeg en beskyldning på at have anbefalet det til andre. Disse beskyldninger er baseret ene og alene på en noget ringe fortolkning af det jeg skriver. LAD VÆRE MED AT FORDREJE MINE ORD!! De har absolut ikke nogen anden mening eller skjulte hentydninger, anbefalinger osv, andet end det som direkte er skrevet. Hvis jeg vil anbefale noget, så anbefaler jeg det, og hvis jeg synes noget er godt, eller skidt, så skal jeg også nok sørge for at sige det. 🙂

Om jeg synes det er en god fremgangsmåde? Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har sagt at jeg har LÆST det skulle være en god fremgangsmåde. Jeg har så eksperimenteret med den, og fået den afpasset så den virker hos mig, igen, HOS MIG! Og inden jeg igen bliver beskyldt for at sige noget, som jeg ikke har sagt alligevel, så må jeg hellere sige, at det ikke er noget jeg gør ved alle mine akvarier (Jaja, der er kun 2 lige PT), der findes selvfølgelig også akvarietyper (bl.a. planteakvarier, eller akvarier med meget sky, eller territoriale fisk), hvor jeg aldrig kunne finde på at udsætte baljen for sådan en omgang. Du har tidligere bedt om en kildeangivelse. Nu er min hukommelse ikke så god, så jeg kan huske titlen på en ud af mange bøger, udlånt fra Aalborg bibliotek for omkring 1 år siden, men du kan jo gå ind og låne alt deres akvarie litteratur, hvis det da stadig eksisterer, så falder du sikkert også over den.

Jeg undskylder for dette lidt hårde svar, men jeg er ærligt talt lidt træt af at gentage mig selv, og jeg kunne forestille mig, at du er det samme, så hvis der kommer yderligere kommentare af denne type, så bliver de IKKE besvaret. Jeg håber ikke du bærer nag, det gør jeg ihvertfald ikke, vi kunne nok få nogle spændene debatter på et andet tidspunkt. 🙂

TILBAGE TIL EMNET!!!!

jf — 5. juli 2010, 07:07

[citat]Og når jeg siger det kommer til at se kedeligt ud, så er det ikke ment som at der er noget galt, det er ment som at det er trættene at se på det samme landskab igen og igen, jeg finder omgivelserne mindst ligeså interessant som fiskene.[/citat]
Som du er inde på her, vil en omrokering være til størst glæde for akvaristen. Selvom du kalder det for "liv og glade dage", mener jeg at en omlægning stresser fisk og planter. Her handler det om at tolke fiskenes signaler - er de "glade" fordi de har fået et ommøbleret hjem og svømmer nysgerrigt rundt? Jeg tror det næppe, men hvis akvaristen er glad er det vel også i orden.

KimJ — 5. juli 2010, 07:25

#21
Fair nok, du føler at jeg uretfærdigt har lagt dig ord i munden, og jeg mener faktisk at du har gjort det samme ved mig, så lad det blive ved det, og tilskrive det besværlighederne med at få den tiltænkte mening frem på skrift. Jeg bærer aldrig nag til dem som jeg er uenig med, så vi har ikke noget problem der.

Om emnet;
Det jeg er skeptisk overfor, er fortolkningen af fiskenes adfærd. Nogle fisk er naturligvis mere tydelige at læse end andre, ligesom der er stor forskel på den påvirkning omvæltninger i deres omgivelser har på dem.
Som tommelfingerregel mener jeg dog godt man kan sige, at enhver afvigen fra det "normale" (den adfærd man ser til daglig i et velfungerende akvarium) der ikke skyldes naturlige årsager som f.eks. yngleperioder, er et tegn på at fiskene ikke føler sig optimalt tilpas.

Dermed vil jeg ikke sige at man for enhver pris skal lade akvariet urørt hvis man ikke er tilfreds med det, for de fleste fisk falder som regel hurtigt til igen og oplever ikke "behandlingen" som en katastrofe, men bare præcisere at man ikke ligefrem gør fiskene en tjeneste i den anledning.

Mit eget bud på et kompromis omkring dette, er at inddele dekorationen i en "permanent" og en "foranderlig" del.
Den permanente del, er som regel store sten, rødder, fastlimede moduler o.l. som giver fixpunkter for fiskenes territorier/vandringsveje, skjuler teknik og holder bundlag på plads, og det forandringsbare er mindre detaljer som plantebuske, småsten og mindre rødder der kan flyttes rundt uden at påvirke akvariet væsentligt, men som kan være det der lige sætter prikken over i`et ved dekorationen.
Jeg sætter aldrig et "færdigt" akvarium op fra start, fordi det netop kan være en hindring i muligheden for at kunne tilføje små (eller større) detaljer efterhånden som ideerne kommer, uden at skulle flytte for meget rundt på det som allerede står der, hvilket også er med til at tilfredsstille trangen til at der skal ske noget nyt engang imellem.

KStig — 5. juli 2010, 08:54

Godt nok nogen lange indlæg efterhånden :p

Jeg er dog også enig i at titlen "liv og glade dage" kan misforstås i at det er godt for fiskene, men nok om det.

Hvis du gerne vil have yngel fra nogen af de svære fisk (svære at få til at yngle), ville jeg dog fraråde denne omlægning hver 2. eller 3. mdr. Da de kræver en meget lang tilvending i baljen, meget længere end 3 mdr.

Jeg kunne også godt tænke mig at se, hvor du har læst at sån en omlægning skulle være en god idé for at holde fiskene igang.

Bruger #687873 — 5. juli 2010, 08:57

Jeg hører til dem, der holder mest af at se akvariet udvikle sig hen over tid - så af samme årsag laver jeg ikke de der store forandringer. Nogle gange - i nogle af pytterne - er jeg dog nødt til det, da der ellers ikke er plads tilbage for fiskene at svømme på for plante"helvede" 😉 I disse pytter bliver der tyndet ud osv. ca. 1 gang om året.

Men jeg aner en snigende tendens... et tynd bundlag af sand, potter med planter ned i baljen, flydeplanter, rødder og løs mos osv. kommer mere og mere ind i billedet! Med tiden bliver flere af pytterne omdannet til noget, der er lidt lettere at have med at gøre, når fisk skal fanges, yngel/æg fratages. Det er dog i de mindre af pytterne dette sker 🙂

Om det er en god idé at lave store ændringer, set i forhold til fiskenes trivsel, flere gange om året, tror jeg kan være lidt svært at konkludere på over én kant! Jeg har ihvertfald fisk, hvor jeg under ingen omstændigheder ville turde praktisere det, men også fisk, hvor jeg ikke ville have betænkeligheder: Som eksempel kan jeg nævne, at f.eks. oodinium (fløjlssyge) meget let bryder ud hos visse labyrintfisk alene ved et for stort vandskifte eller en flytning eller en anden form for stress. Men mine seje endler guppyer tror jeg faktisk vil være ret ligeglade med en "omvæltning" af boligen. Nogle af mine corydoras ville måske (med stor sandsynlighed) gå i leg, ved en stor ændring og / eller et stort vandskift eller en direkte flytning (og dette gælder ikke kun coryer), ligesom en dværkuglefisk helt sikkert vil synes, det er interessant med nye ting, den kan undersøge, omend en totalforandring måske ikke er at anbefale. Disse ting jeg skriver her, er ikke noget, jeg har læst til mig - så noget dokumentation kan jeg ikke fremkomme med på dén måde. Til gengæld er det førstehåndserfaringer 🙂

drengen1987 — 22. juli 2010, 19:35

Vandskift...?

Skifter måske 50-100 L vand af mint 450 L akvarie hver anden måned...

Har dog alger, men kommer fordi min lejlighed er dumt indrettet, så direkte sollys ikke kan undgås.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.