Mine unger forsvinder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Team-hoier — 20. juni 2010, 09:38

Ungerne fra mine Neolamprologus pulcher forsvinder.

De voksne har fået unger ca 15 gange og ungerne lever i ca 7-10 dage.
Derefter går der ca 3 uger så kommer der et nyt kuld igen.

Kunne da godt tænke mig at bare nogle få fra hvert kuld ville overleve.

Er der nogle der har et bud på hvad der går galt???

KimJ — 20. juni 2010, 09:47

Det lyder nærliggende at de dør af sult. Hvad fodrer du dem med?

Jacob123 — 20. juni 2010, 11:45

Kunne det tænkes de blev spist ?

olibra — 20. juni 2010, 14:30

Går de for sig selv, eller i et akvarium med andre fisk?

Team-hoier — 20. juni 2010, 17:19

Jeg fodre dem med Tanganyika foder fra Tropical, med Krill og blæksprutte,
Der bliver fodret 2 gange dagligt.

Nej, de går ikke for sig selv, de går sammen med forældre fiskene, men der er rigeligt med gemme steder, hvor forældre fiskerne ikke kan komme ind.

lindgren87 — 20. juni 2010, 18:00

Du siger de forsvinder?.
Kunne de evt. blive suget ind i filteret ?, for ellers er en nylonstrømpe løsningen (midlertidigt - mens de vokser op)

JAGGER — 20. juni 2010, 18:19

De er helt sikkert røget i gabet på forældrene/andre beboer i akv., eller i indsugningen på pumpen.

Hvis du vil ha' de skal overleve, så skal de over i en yngleakvarie og gå alene.

Den nemmeste måde at fange ungerne på, er nok at suge dem op med et stykke haveslange,
( hævert metoden ) så snart de er fritsvømmende.

Foder dem så op med små mængder findelt alm. fiskefoder, foder gerne 3-5 gange om dagen småt.
Vent med at fodre med krill og blæksprutte, til ungerne er et par cm. i længden.

Sådan ville jeg gøre det !

JAGGER

Kasper — 21. juni 2010, 08:11

#7 hva er det for noget sludder, Neolamprologus pulcher passer på sine yngel, og hvis der ikke går andre fisk i akvaret burde det ikke være noget problem..

Pt. har jeg selv Neolamprologus brichardi med yngel og de er aldrig blevet spist....

Mvh Kasper

KimJ — 21. juni 2010, 13:37

#8
Nu er det ikke nødvendigvis sådan, at de der har gjort andre erfaringer end en selv, kommer med sludder, men ellers må man sige at det normale for N. pulcher er at de er yderst habile forældre, og endda fortsætter yngelpleje af tidligere kuld (eller i hvert fald accepterer deres tilstedeværelse) selv når de yngler igen.

Jeg tror stadig mest på at ungerne sulter ihjel. De er meget små i forhold til f.eks. de fleste mundrugeres yngel, og har brug for meget fint knust tørfoder og/eller småt frostfoder som f.eks cyclops nauplier eller artemia nauplier til at starte op på.

Nørgård — 21. juni 2010, 15:27

#8 Er altså ret enig med Kasper på den der, tror overhovedet ikke på den med at forældrene tager dem, så er det i hvert fald fordi de ikke får noget at spise. Min erfaring med andre arter er hellere for meget fodder end for lidt hvis du vil have dem til at overleve. Så må du i den periode lave flere vandskift for at få en god vandkvalitet. Fodder der synker til bunden, knust grandulat, knust cichlidesticks og cyclops er rigtig godt fodder.

Team-hoier — 22. juni 2010, 17:51

Jeg fornemmer heller ikke at de skulle blive spist, for ungerne svømmer rundt lige foran forældrene.
Jeg fodre med knust flagefoder men spørgsmålet er om der overhoved er noget af det der når ned til ungerne, det må jeg prøve at holde øje med ved næste kuld.

molm — 23. juni 2010, 14:14

Det kan være, at du skulle overveje nyklækket artemia de første dage/uger. Det er meget små unger og æggeblommen de lever på er hurtigt slut, og det kan forklare hvorfor de forsvinder efter en uges tid.

molm — 23. juni 2010, 14:16

hov, havde ikke set at Kim havde skrevet et godt råd i #9, det er jeg helt enig i.

Team-hoier — 3. august 2010, 15:12

Jeg har nu "overfodret" mine fisk og har nu p.t. 2 mindre kuld unger gående.
Efter Jeres forskellige foreslag lagde jeg mærke til at når jeg fodrede normalt "selv om jeg knuste fodret" var det minimalt med foder der nåede ned til ynglen.

Takker for hjælpen.

FinnB — 3. august 2010, 19:45

Du kan tage en engangssprøjte og sætte en luftslange på som kan nå ned til hvor ynglen holder til.
Opblød lidt tørrede afskallede atemiaæg i lidt vand fra akvariet og kom det i sprøjten,så kan du lægge foderet lige ned hvor der er brug for det.
Jeg har brugt den metode ved nogle af mine hulelegere. ¨Så slipper du også for at overfodre.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.