Er denne adfærd tegn på sygdom?? Venligst hjælp..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nyxen — 16. juni 2010, 17:10

Ja, suk, så skete det alligevel.. jeg fik lavet sådan en tråd jeg helst havde undgået, men jeg ved virkelig ikke bedre, og jeg er her trods alt for at lære, og jeg håber virkelig der er en venlig sjæl derude der kan hjælpe mig..

Jeg har ikke haft mine fisk så længe, derfor synes jeg også det er svært at bedømme hvad der er normal adfærd m.m, selvom jeg efterhånden allerede har kigget på dem i timevis, men jeg synes alligevel den adfærd jeg nævner om lidt virkede lidt atypisk for mine fisk - igen, jeg kender dem self. ikke så godt, men alligevel - jeg beder derfor aller nådigst om hjælp..

Først skal det lige siges jeg har én fisk der er mere eller mindre konkluderet syg - en sort lyrehale molly der nogle dage efter jeg fik den hjem begyndte at opføre sig underligt - den ligger konstant oppe under overfladen, hele tiden lidt skråt (som om den ikke kan holde sig lige/vandret), den "gisper" ikke eller stresser på nogen måde, tøffer bare lige så stille rundt under overfladen på sin skrå facon, og kan ikke rigtig spise, for den misser maden når den prøver at fange en pellet.. den rammer hele tiden over eller under, til dens egen tydelige frustration (har den aldrig haft problemer med før) - dyrehandleren bad straks om at få den tilbage så de kunne tjekke den, og finde ud af om de andre også skal behandles, selvom de ingen symptomer viser.. Jeg håber på at høre fra dem i aften eller imorgen - samtidig skal det lige siges jeg syntes førnævnte fisk's ryg buede meget (og den er ikke tyk eller udspilet på nogen måde, syntes faktisk den blev utroligt tynd, hvilket vel er det manglende foder), og at dens farve falmede eller den blev mere hvid (den har aldrig været 100% sort, men jeg syntes det blev mere) men venter stadig "spændt" på svar fra dem..

Men det er anderledes med den her.. Dette er en sølv molly, ikke helt fuldvoksen, en 3 cm vil jeg tro, måske lidt mindre, som også er begyndt at holde lidt meget til i overfladen.. ikke så meget som den syge, og den her tøffer heller ikke rundt, den ligger for det meste helt stille, og helt roligt.. den kan også finde på dette her andre steder i akvariet (altså dybere nede osv), men mest i overfladen - men noget andet mærkeligt er, den vil ikke svømme med halen.. den bruger kun sidefinnerne.. og det er altså noget nyt den begynder på det.. Nogen gange er det som om de andre sølv molly'er kommer og joiner den, og så ligger de alle og ligner en blanding af utroligt stenede, og utroligt koncentrerede fisk der stirrer helt stille på ingenting, men de andre virker til hurtigt ikke at gide mere og piller af igen og roder videre i bunden osv, hvor den her kan gøre det ret meget.. Lige tilbage med halefinnen, så tror jeg såmænd stadig den virker - en noget større salt og pebber molly kom og "møffede" sig frem hvor den var, og så pilede den af, med helt fint virkende hale, men så stoppede den igen, og brugte kun sidefinnerne.. hvad den har lidt bøvl med især når den skal op og ned.. *uhh* Hvad går der af min lille fisk ? Jeg håber ikke hele besætningen er ved at blive syge med et eller andet, ville være uendeligt træls.. 😐

Lige for lidt hurtig baggrundsinfo, så er det et 120 liters akvarie, der går kun 12 molly'er pt (2 salt og pebber, 5 sorte lyrehale, og 5 sølv mollyer) og to sugemaller, til akvariet er ordentligt indkørt - der bliver fodret med pellets, lidt frostfoder ind imellem, planterne får gødning som anbefalt en gang om ugen, og der har været ét vandskift for et par dage siden..

Anyways, jeg håber virkelig der er nogen derude der kan nikke genkendende til bare lidt af det, eller har nogle ideer eller forslag.. *rødmer*

vibe — 16. juni 2010, 18:20

Jeg har haft det samme problem med min lille zebrafisk Claus. Hans farve falmede, han blev meget tynd og hans ryg bulede usedvandeligt meget opad. den fik heller ikke serlig meget mad fordi den ikke kunne få fat på maden, nogle gange fordi den havde problemer med at svømme enten opad eller nedad. jeg har kigget i mange bøger men der er ik nogen der beskriver det på samme måde. claus er desværre død nu men jeg ville bare fortælle dig at du ik har en totalt unormal fisk*blink**skeptisk*

Fungusar — 16. juni 2010, 19:08

#1 Jeg tror det er dårligt vandkvalitet, Har du checket dine vandværdier?

vibe — 16. juni 2010, 21:27

jeg har nogle af de der papir dimser der viser det..... men jeg har godtnok ikke lige tjekket det her for nyglig..... hvis det altså var til mig du skrev det 😉

Nyxen — 16. juni 2010, 22:30

Vibe: Ja det lyder da godt nok som noget af det samme den sorte lyrehalemolly har.. er lidt spændt på at høre hvad de siger fra avifauna imorgen.
Det forklarer bare ikke med den sølv molly.. selvom det self. kan være det første begyndende symptom af en art, selvom jeg ikke synes den sorte lavede det nummer inden..

Men gjorde du noget, altså nåede du at prøve at behandle ham med noget? Og fik nogle af de andre det?


Fungusar: Tak for svar ! Nej har jeg ikke, har intet udstyr til det, men ham der fik min fisk idag ville vidst gøre det samtidig.. han fik jo trods alt en syg fisk i hånden, med vand fra akvariet - synes bare det er vildt hvis 120 liter allerede er forgiftet af 12 små mollyer.. men må hellere skifte en god portion vand imorgen og skrue ned for foderet for en sikkerhedsskyld.. og så høre hvad de har at sige fra avifauna, og endelig nok se at få købt udstyr til selv at kunne tjekke vandværdier.

Fungusar — 16. juni 2010, 23:24

#5 Man kan måle nitrit allerede efter den første fisk er kommet i, hvis akvariet ikke er indkørt.

Mr.Frog — 17. juni 2010, 01:17

Jeg ved ikke hvad de fejler, men kalder det selv for "platy syge" da jeg ofte ser platyer der er udmagrede med buet ryg.
Du kan godt regne med, at de dør af det. Medicin kan vist ikke tage det.
De er ramt af sygdommen og det er måske kombineret med vandkvaliteten.

Nyxen — 17. juni 2010, 12:57

Fungusar: Det er selvfølgelig rigtigt nok, men akvariet fik 1½ uge cirka før de kom i.. Og så "snød" jeg med nogle baktinetter som jeg fik gratis med der skulle i biokuglerne på mit eheim og holde i 6 uger, fordi de uanset hvad ville være godt for fiskene, og lidt easy life tetra balance eller sådan noget jeg også fik gratis med.. Men nej det er selvfølgelig ikke meget i forhold til dem der giver måneder til at få det indkørt, men 12 små fisk. Det lyder voldsomt, men i har jo nok ret. Skiftede iøvrigt vand i Søndags. Men er på vej til Avifauna om lidt, så må vi høre.

Mr. Frog: Så er jeg i det mindste ikke den eneste der har oplevet det.. Men smittede det? Altså, var det noget en af dine fik, og så fik flere også? Hvis det er vandkvaliteten burde alle vel rammes før eller senere.. Jeg er sådan lidt om den skal aflives, eller den skal have lov at blive ved de andre hvis det ikke smitter.. men omvendt, hvis den lider.. 😐 Øv hvor jeg hader sådan noget her. Men er ret spændt på hvilken forklaring de giver mig i Avifauna.. Vender lige tilbage lidt senere og tjekker op.

soffi — 17. juni 2010, 14:24

#8 Uanset hvad så skal der jo skiftes vand i starten, filteret kører ikke uden de rigtige bakterier, de bliver først dannet efter de knap så gode har været der, og at fodre både med pellets og frost foder, det lyder som hård kost for filteret.

Dermed vil jeg ikke påstå det er det der er galt, men at udelukke det vil være helt hen i vejret 😉

Nyxen — 17. juni 2010, 15:59

Så er jeg tilbage igen..

Min stakkels lille fisk fik skrabet skæl, og blev kigget på i et mikroskop; ingen svamp, ingen pletter, ingen på andre måder "prikker" eller lignende angreb, ingen bugvattersot, og hvad hun kunne se, ingen virus eller infektion heller som sådan.. Et eller andet var der dog nok med svømmeblæren, siden den ikke rigtig kunne holde sig lige, MEN, så siger hun, det er formentlig flagelatter.. og så står jeg set i baglyset lidt af.. er bugvattersot, og flagelatter ikke det samme? Selvom det sagde hun det ikke var.. flaggelatter var et tegn på "mistrivsel" af en art, noget som gerne ramte den mindste og den svageste, hvis alt ikke var som det skulle være, men hun vovede samtidig at påstå den havde det inden jeg fik den, og at flagelatter var en parasit der altid sidder i tarmene, som kunne bryde ud hvis offerets imunforsvar var dårlig, eller anden mistrivsel, stress m.m. - Så jeg er efterhånden forvirret, for det troede jeg egentlig bugvatterstor var, men den her fisk var hverken udspilet, gispende, havde rejste skæl, mistede spiselysten eller holdt sig for sig selv.. Den blev derimod tynd, buet i ryggen, svømmede lidt skråt, og "missede" foderet som om den havde dårlig koordination, og holdt sig i overfladen, men ingen gispen overhovedet..
Men den har så til gengæld også altid været lidt et skravl, og den grimmeste af mine lyrehalemolly'er.. ikke ordentlig sort, små finner, lidt flosset at se på på alle måder, og mindre og slankere end de andre, der har store prægtige finner, rundere maver osv - men dog aldrig så slemt som det blev med den her på det seneste - hun garanterede mig der intet var galt med mit foder, akvarie, vandkvalitet eller andet efter at have hørt hvad jeg gjorde og hvornår osv, og så samtidig teste vandet.. Det eneste der skulle være var at mit vand var lidt hårdt, men stadig inden for den tilladte grænse, nitrit var på 0, ph på 7,6 cirka osv.

Så ja.. og efter så at have læst den her artikel: http://akvanet.dk/article_info.php?articles_id=3 Så ved jeg snart ikke hvad jeg skal tro ? *uhh* Den konkluderer det er stress der er den afgørende faktor, hvad vel ville passe meget godt med nye fisk i et nyt akvarie, hvor der har været lidt meget aktivitet på det seneste.

Men fisken var i hvert fald ikke rask, og ville næppe klare sig, så jeg sagde nej tak til at få den med hjem.. De ville så give mig en ny, hvad jeg også sagde nej tak til, men endte alligevel med at få en rund og meget sundere at se på hun med hjem.. *uhh*

Hm. Men jeg håber blot de andre slipper nu..

Nyxen — 17. juni 2010, 16:02

#9 // Soffi: Uden tvivl, det giver jeg dig også helt ret i, det er jo et meget nyt akvarie, alt er sådan set nyt i det, skifter også 1/4 - 1/3 i morgen engang for at være lidt mere på den sikre side, og lidt igen lørdag aften når vi tager på ferie, men som sagt så skulle vandværdierne jo altså ikke fejle noget, ifølge testene i hvert fald..

vibe — 17. juni 2010, 16:27

Nyxen: jeg er enig med mr. frog jeg tror ik du kan behandle fisken og den dør højest sandsynligt af det..... til sidst blev jeg også desværre nødt til at tage livet på claus. jeg kunne se at han virkelig havde det skidt og han ville 99,9 sikkert dø alligevel. så jeg syntes ihvertfald det var bedre for ham at få en hurtig død end at få en lang pinefuld død*skeptisk*

Mr.Frog — 17. juni 2010, 21:06

#8
Jeg har selvfølgelig undgået, at få fat i den slags fisk, men det er da sket.
Jeg synes ikke det har været voldsomt smitsomt, når jeg har haft det. Men der er måske kommet 1 fisk med det hver 3 måned i gennemsnit. Jeg har også set det ved guppyer, men ikke så ofte som ved platyer.
Jeg har bare aflivet dem løbende, når det har været så slemt, at de var blevet for grimme, tynde eller skæve i ryggen.
De gange hvor jeg ikke selv har fjernet dem, er de døde af sygdommen.

Som jeg har forstået det, så er bugvattersot en fællesbetegnelse for mavesygdomme. Det kan både være bakterier eller indvolds parasitter. Når de bliver afmagrede tror jeg mest på, det har været en parasit der har tømt dem for næring. Og når de har været oppustede, vil jeg mene, at det er bakterier. Da de kan være fyldt med væske inden i.

Anja22 — 17. juni 2010, 21:21

Hvad gør man ved bugvattersot?

Mr.Frog — 17. juni 2010, 21:46

#14
Hvis de er tykke.
Det skal tages på et tidligt stadie. Spar på foderet nogle dage, ekstra vandskift, medicin mod bakterier. Hvis ikke det tager det, så ser det skidt ud.

Indsunkne maver.
Medicin mod parasitter, god vandhygiejne.

Alle sygdomme bør angribes tidligt i forløbet.

c sørensen — 17. juni 2010, 22:07

#14 det kan være meget svært at gøre noget ved bugvattersot. I opstartsfasen kan du være heldig at behandle mod det + godt med vandskift. Men når først det er rigtigt igang, så er der ikke meget at gøre. Det er en langvarrig proces.

Nyxen - jeg tror, du har problemer med dit vand, særligt i forhold til at have molly. Du skriver ikke, hvor længe akvariet har kørt og hvor meget vand, du har skiftet undervejs. Men det er ekstremt vigtigt at have meget rent vand, når du har mollyer. Sort molly og sejlfinnemolly især er meget sarte med vandet. De vil gerne have hårdt vand eller brakvand (lidt salt i vandet). Du kan omgås det ved at skifte hyppigt vand. Jeg tror du gør klogt i at skifte 50% vand nu og gentage efter en dag. evt. igen efter endnu en dag. Og skift så 1/3 2 gange om ugen derefter et stykke tid. Derefter 1-2 gange om ugen med mellem 25-30% - nogen gange 40%, hvis de ser ud til at hænge lidt.

Hold godt øje med, at der ikke kommer svamp, prikker, strittende skæl, indsunkne eller udspillede (oftest med udstående skæl). Disse er tegn på enten sygdom eller følgesygdomme af dårlig trivsel.

Men prøv at starte med vandskift og skift hellere en gang for meget og lidt for meget vand eller for sjældent og for lidt, når du har mollyer. Put evt. vandpest i eller flydebregne (mollyer er glade for begge dele), de er gode til at opsuge overskydende nærring (nitrit).

Mr.Frog — 17. juni 2010, 23:04

#16
Jeg synes også jeg forsøgte, at give udtryk for, at det skulle tages tidligt i udviklingen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.