Forbinde 3 akvarier 'usynligt'
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
larsb — 14. juni 2010, 23:59
Jeg har været væk fra hobbyen (og den her side) i en del år, lige siden jeg byttede mit 720L ud med en gladere kæreste..
Men.. gammel kærlighed forgår jo aldrig helt og nu har jeg fået lyst til at starte op på ny. Dog i det små..
Jeg har den her idé oppe i mit hoved, sansynligvis inspireret af disse 'nano-akvarier' der synes at blive mere og mere populære, delvis af ham Amano med de sindssyge landskaber og delvis af den strategiske beslutning om at småt-er-godt herhjemme.
(De fleste vil nok ligesom mig hellere kigge ned i mundingen på en stormriffel, end gøre husets prinsesse ilde til mode 😎 )
Nå men, ideen er at sætte 3 akvarier (25L) på en hylde lige ved siden af hinanden, og dernæst have et centralfilter (også på 25L) til at indeholde al teknik såsom pumpe, varmelegeme og alt det der jazz.
Det er der nok ikke noget særligt teknisk udfordrende i, men, jeg kunne rigtig godt tænke mig at der overhovedet ikke var nogle synlige rør eller slanger der stak op over kanterne nogle steder.
Derfor finder jeg det som værende den umiddelbart mest tiltalende og 'eneste' beslutning at akvarierne må sammenkobles ved at bore nogle huller i dem og så fobinde dem på en eller anden måde.
Men hvordan?
Jeg har kigget lidt på de her 'tankgennemføringsrør' hos http://koiimport.dk/group.asp?group=100, men jeg ved ikke lige om de ville kunne gøre tricket for mig?
Dernæst er det så det punkt med rent faktisk at få boret hullerne, men her har jeg fundet støtte hos Christian, en bruger på nhf.dk (http://www.breedme.dk/frog/hul/hulfordummies.pdf).
Ideen er så at der bagved akvarierne, men dog lidt ude fra væggen skal sidde en stor træplade og dække for alle rør/slanger/ledninger mv.
Med lidt snilde tror jeg det kunne blive en rigtig flot løsning, men jeg er som sagt meget i tvivl om hvordan jeg skal gå i krig med at få forbundet akvarier og centralfilter så det hele hænger sammen på en smart måde.
Jeg ønsker at holde emner såsom rejer, kampfisk, killi og den slags i akvarierne så et andet hensyn er nok også at gennemstrømningen ikke må være alt for kraftig(?)
Kan en løsning som denne gøres ved at placere en indvendig cirkulationspumpe inde i centralfilteret og så få den til at pumpe vandet rundt, igen uden at der stikker rør op nogle steder?
Det er klart at der kommer til at gå et par ledninger op over kanten på centralfilteret, men igen er tanken at det skal skjules så meget som overhovedet muligt.
Målet er i første omgang at få bygget et meget visuelt appelerende setup, og dernæst kommer vi så til det indvendige i akvarierne.
Vedhæfter her lidt billeder til at illustrere mine tanker:
Er det en tåbelig idé?
Tak til alle der stadig læser!
.larsb
Mikex — 15. juni 2010, 00:20
DonDeff — 15. juni 2010, 08:11
Eneste problem jeg kan se er når vandet skal fordeles ligeligt når det kommer fra centralfilteret op i akvarierne, så kunne du måske forbinde alle tre med nogle rør, så skal de så stå perfekt for ikke at give sig eller have bøjelige rør, men den ville jeg lige tænke over *uhh*
Bruger #981127 — 15. juni 2010, 09:32
Steffen kbh — 15. juni 2010, 10:48
En anden mulighed er at placere dem side ved side og have overløb fra alle tre ned i sumpen og tilbage via 3 powerhead, et til hver akvarie.
Den med at bruge et powerhead og dele flovet til de tre ekvarier, den tyror jeg ikke på. Det vil blive meget svært at justere ordentligt.
Bruger #981127 — 15. juni 2010, 11:01
Men husk at placere udtagene over vandoverfladen, eller ihvertfald så tæt på overfladen som muligt, ellers vil vandet løbe tilbage gennem udtaget og få sumpen til at flyde over ved evt strømafbrydelse, og det ville ikke vøre rart. Og husk og brug en pumpe som er lidt i overstørrelse, så der er kraft nok til at trække alle 3 akvarier, du kan jo altid justere ned på ventilerne, men du kan jo ikke justere op på pumpen hvis den ikke er kraftig nok. 😉
Bruger #981127 — 15. juni 2010, 11:08
larsb — 15. juni 2010, 11:17
Tak for de mange fine svar, jeg er dog lidt i tvivl om hvordan nogle af dem skal forstås.
#3 DonDeff
God idé med ikke-bøjelige rør, det var også min tanke at få afstivede rør som skulle monteres på bagsiden af træpladen.
Jeg overvejde faktisk også i starten at man kunne placere dem foran og så benytte kobberrør eller lign. Det kunne blive rigtigt flot. Men jeg ved ikke om fisk kan tåle den slags(?)
#5 Steffen kbh
Jeg ønsker ikke at placere akvarierne over hinanden, de skal stå på rad og række på en hylde.
Jeg forstår ikke helt din pointe med at bruge 3 powerheads i stedet for et? Ville det så ikke betyde at hver powerhead skulle sidde i akvarierne?
#6 Christian_Krogh
Jeg ønsker at pumpen/pumperne skal sidde inde i centralfilteret således at de er skjulte. Hvis der skal placeres en eller flere pumper uden for akvariet ville disse blive synlige og det ville ikke være pænt.
Hvis man placerer overløbet så tæt på topen om muligt på hvert akvarie, og hvis man sørge for at dette er stort nok, samt at 'forbindelsen imellem hvert akvarie også er stor nok (større en det flow som pumpen kan levere), løser det hele så ikke sig selv i forhold til at der kan komme for meget vand i et af akvarierne?
Tak for svar alle.
.larsb
Steffen kbh — 15. juni 2010, 11:22
Bruger #981127 — 15. juni 2010, 11:47
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med forbindelserne mellem akvarierne? Er det din plan at forbinde alle 3, således at fiskene kan svømme mellem dem? Som jeg ville gøre det, så ville jeg lade være med at forbinde akvarierne, men lave et individuelt overflow i hvert af dem, som så samles i et rør under akvarierne, hvor det ene rør derefter løber ned til sumpen. Efter filtreringsprocessen i sumpel er overstået, så ville jeg føre et rør fra sumpen, hen til en udvendig pumpe, og fra den op bag akvarierne, hvor røret deles i 3 udgange, med en justérbar ventil på hver udgang På denne måde bliver muligheden for mekaniske fejl også mindre, i kraft af at der kun er én pumpe, så der er færre ting og færre forbindelser hvor det kan gå galt.
Det man normalvis ville gøre er, at tage en sump som er stor (høj) nok, til at man kan nøjes med kun af fylde den halvt. Så laver man et minimum mærke, som er den laveste vandstand sumpen må have før der slukkes for pumpen, og et maksimem mærke, som er den højeste vandstand der må være i sumpen, før der ikke længere kommer vand fra akvariets overflow. Maksimum mærket kommer helt af sig selv, det er bare det punkt hvor du er tilfreds med at fylde sumpen til når pumpen er slukket, men minimum mærket er lidt af en balancegang, det er en fordel at have det så lavt at man kan foretage et centralt vandskift i sumpen, uden at man behøver at slukke for systemet, men til gengæld skal det heller ikke være så lavt, at der er mulighed for at et akvarie flyder over, hvis nu et overflow af den ene eller anden grund stopper til.
Men altså, alt dette er jo beregnet til akvarier i stor størrelse, så det er jo ikke sikkert at det i praksis er til at gøre med små akvarier. 🙂 I princippet burde det jo være det, men hvem ved.
larsb — 15. juni 2010, 12:02
#9 Steffen kbh
Ah ok, så forstår jeg bedre 🙂
#10 Christian_Krogh
Problemet med en udvendig pumpe er, udover at den ikke er attraktiv at se på, at det ikke er tænkt ind at der skal være plads til den.
Træpladen kommer til at sidde ca. 4cm ud fra væggen så det ville nok blive lidt klemt at få en pumpe til at være der. Derudover er det min erfaring (med større udvendige pumper) at de larmer mere end indvendige.
Nej det er ikke min mening at akvarierne skal forbindes så der kan passere fisk o.lign. imellem dem, men jeg forestillede mig at man i stedet for at have 3 individuelle forbindelser til hvert akvarier kunne skabe en form for kredsløb såsom:
1) Vand fra centralfilter pumpes op i akvarie 1
2) Fra akvarie 1 løber vandet over akvarie 2 via et overløb eller en anden 'forbindelse'
3) Fra akvarie 2 løber vandet over i akvarie 3 på samme måde som 2)
4) Fra akvarie 3 løber vandet tilbage ned i centralfilteret
Giver det mening?
Der er selvfølgelig nok en chance for at selve filtreringen vil være mindre effektiv, men igen, der er tale om en samlet vandmasse på ca. 80-100 liter så det er jo ikke det store vi snakker om.
Jeg har tænkt mig at putte naturlige filter-elementer såsom muslingeskaller, sten og den slags i centralfilteret således at dette også bliver 'attraktivt' at se på og kommer til at fungerer som en del af kompositionen.
Jeg har endda også overvejet at lave en slags biofilter, med planter der gror op af over toppen på akvariet og nærmest skaber en slags biocentralfilterpaludarie - hvis I forstår 🙂
Tak for alle svarene.
.larsb
TheViking — 15. juni 2010, 12:16
Bruger #981127 — 15. juni 2010, 12:19
Jeg tror det er en meget dårlig idé at "serieforbinde" akvarierne, i forhold til vandkvalitet, sygdom, alger osv, jeg tror det vil sprede sig noget hurtigere, men det er slet ikke noget jeg har undersøgt, så dér kan jeg ikke hjælpe. Jeg tror også at den eneste måde du kan lave forbindelserne med overløb mellem akvarierne, er at have lavere vandstand i hvert akvarie, ligesom planteakvarierne i de fleste butikker har. Alternativt kan det jo gøres med en pumpe i hvert akvarie som fører videre til det næste, med en rørgennemføring direkte imellem hvert akvarie, men alt der ikke involverer et overløb eller en pumpe i akvariet, vil vel mindske cirkulationen og iltning af vandet?
Jeg tror til gengæld din filterløsning vil være super god, men husk et grovt, dybt bundlag som kan holde på de biologiske partikler, og så skal der også helst være en eller anden form for mekanisk filtrering, inden vandet når den biologiske del, men det burde ikke være noget problem. 🙂
larsb — 15. juni 2010, 14:58
Nå, efter lidt mere grublen kan jeg godt se at det her skal planlægges mere før jeg går i gang.
Er der nogen der har en god manual til en diy sump eller lign.?
Jeg forestiller mig at princippet i sådan en må være nogenlunde det samme som jeg er ude efter.
Faldt over den her side: http://www.cyberreefguru.com/general/overflow/overflow.html
Jeg forstår ikke princippet 100% men det er vel lidt i samme stil som det jeg gerne vil opnå(?)
.larsb
ps. og så skal jeg helt sikkert have kigget de her videoer igennem: http://www.youtube.com/watch?v=CxnugJGiT3o
larsb — 15. juni 2010, 22:23
Lige meget hvilken metode jeg vælger i forhold til at få vandet fra akvarierne til centralfilteret og tilbage igen, så skal der jo bruges noget pumpe og rør til dette.
Jeg har kigget lidt på følgende model, Eheim 600 compact: http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=572
Den ser ud til passe meget godt til mit behov ifht. kapacitet og så er den billig.
Og dernæst har jeg kigget på om det ikke ville være praktisk at benytte rør i stedet for slanger.
Men jeg er i tvivl om hvordan jeg rent praktisk gør dette.
Jeg har kigget på disse vinkler og rør hos Koiimporten:
Vinkler: http://koiimport.dk/product.asp?product=4771
Rør: http://koiimport.dk/product.asp?product=5648
Men jeg ved ikke om disse størrelser 'passer sammen' med hinanden og med pumpen?
Dernæst har jeg kigget på de her til tankgennemføring: http://koiimport.dk/group.asp?group=60
Men igen ved jeg ikke hvilke af disse der passer til rør og vinkler og pumpe.
Kan nogen hjælpe mig med at lave en indkøbsliste der indbefatter en pumpe, rør og div. fittings hvor det hele passer sammen rent dimensionsmæssigt?
Pft.
.larsb
Bruger #981127 — 16. juni 2010, 00:54
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.