Øv, hvor er jeg sur!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

GFunger — 14. juni 2010, 14:57

Da jeg kom hjem idag, var ingen af mine 6 halvstore guldfisk at se, og jeg blev straks nervøs.

Ganske rigtigt, jeg fandt én af dem liggende på en hylde i dammen, halshugget med hovedet liggende ved siden af 🙁 Det var min ældste hun.

Jeg lavede min dam sidste sommer og mistede hurtigt først 2 fisk og nogle mdr senere 1 mere. Så siden har jeg haft net på.

Det ser jo ikke kønt ud, men jeg ville hellere have at mine fisk var i sikkerhed.

Nettet var ikke rykket væk nogle steder og fisken lå under net. På et sted hvor der kun er en smal hylde, og oppe på jorden en træ-bedkant som løber rundt om min lille fugledam.

Det må jo være hejren, men jeg fatter ikke hvordan den er kommet derhen, for jeg troede ikke at de kunne lide at stå i beplantninger mm??
Har jeg taget helt fejl af det?

Nu aner jeg ikke hvad jeg skal gøre 🙁 Nettet bliver selvfølgelig på. Jeg har kun en lille strimmel græs, så jeg forstår ikke engang at den kan lande her.

Indtil nu har jeg set 2 af mine øvrige fisk. Jeg havde 6 guldfisk.

På forhånd tak for hjælpen.

Hilsen Hanne (den triste)

mobe31 — 14. juni 2010, 22:06

trist historie, men hejren bliver også sulten og en guldfisk er desværre en rigtig godbid.
jo selvfølgelig går den i beplantninger, det gør den vel også ude i naturen når den fisker;)

turbofluen — 14. juni 2010, 22:30

hajre kan ikke lide at stå på løse sten 😀 så prøv at ligge nogen i kanten af dit have bassin 😉

preben j — 14. juni 2010, 22:43

det er en træls gæst at have i haven. Jeg havde besøg af hejren for 3 uger siden, den snubbede 3 guldfisk og trampede godt og grundig rundt i mine planter. planterne står i netkurve på hylden rund i dammen og der er nok 15-20cm vand over potterne.🙁
jeg har efterfølgende spændt fiskesnørre ud rund om dammen i 5-10-15-20-25-30-50-70cm højde det står 25-30cm udenfor dam kanten. Snøren kan faktisk ikke ses, men de hegnspæle ( i stål) kan.

Pennut — 14. juni 2010, 23:14

Min lillebror har altid haft en fiskesnørre 15 cm over jordhøjde rundt om hans dam og aldrig haft besøg af hejren, selvom om naboerne har fået deres damme tømt.

Om fiskesnørren virker eller om det er rent held, kan man jo kun gisne om. Jeg holder pt. på det første.

Mikex — 15. juni 2010, 01:08

Jeg kender flere som bruger Fiskesnøre tricket, det skulle efter sigende virke. Hos nogen om ikke andet :- )

preben j — 15. juni 2010, 07:29

jeg læste et sted at fiskehejren ikke lander i vandet, men et par meter fra og spaserer/lusker det sidste stykke, så derfor skulle snøren være ret god 😀 jeg havde snøren på 20-40-60cm højde først. Jeg tror dog at jeg har haft besøg efter jeg satte snøren op for der mangler en fisk 🙁 jeg tror ikke det var en hejre denne gang for der var intet at se på snøren eller andet, det var nok en kat. mår eller mink og derfor satte jeg flere snører op.
jeg har ingen sten eller andet der kan bruges som landingsbane i dammen.

GFunger — 15. juni 2010, 15:24

Hej alle sammen.
Tak for jeres søde og hjælpsomme indlæg.
Jeg var ude med lommelygten igår aftes, og det lykkedes mig at få et glimt af alle de fem resterende guldfisk, så hejren fik heldigvis kun én.
De er dog stadig meget skræmte for de gemmer sig hele tiden, og det plejer de bestemt ikke. De vil heller ikke komme op og spise.
Jeg vil forsøge mig med snøre og flere løse sten. Og håbe at hejren husker at den ikke fik et måltid her, så den forhåbentlig ikke gider komme igen.
Heldigvis har jeg en del bittesmå unger, bla efter den fisk som hejren tog, så dem vil jeg glæde mig over.
Denne hejre landede ihvertfald heller ikke i bassinet, men et godt stykke derfra, for jeg tror vores terrasse er det eneste sted som er stort nok som landingsbane.
Er der nogen som ved hvor bred og land en landingsbane den har brug for? Jeg overvejer om man måske skulle sætte nogle farvede tørresnore op henover de steder hvor den lander.

preben j — 15. juni 2010, 17:05

den kræver ikke så meget plads så du skal helst ikke have større sten der stikker op af vandet, som den kan lande på. Ved ikke at have noget i vandet den kan bruge tvinger du den til at lande på plænen/terasse. 😉 og så bliver den stoppet af snøren 25-30cm fra vandet.

Mis. Soffi — 15. juni 2010, 18:25

Det var da en søglig historie:(

astnus — 8. august 2010, 11:04

Stakkels guldfisk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.