Danske fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Balledrengen — 26. maj 2010, 00:18

Er der nogen der holder "danske" fisk i deres akvarier, som f.eks. en regnbueørred eller lign?
Har tit tænkt når jeg er ude at fiske, og der er en lille ørred eller lign der har bidt sig på, at i stedet for at sætte dem fri så tage dem med hjem i akvariet 😛..

Nogen der har gjort det med erfaring?
Nu har jeg slet ikke et stort nok akvarium til at holde fisk af den størrelse..

djclueze — 26. maj 2010, 00:38

jeg kendte en som satte en lille ørred ud i sin have dam.. men akvarie tror jeg sgu ikke er nogen god ide.

Guppyfisken — 26. maj 2010, 04:58

Jeg er ikke sikker på at man overhovedet må men det ville kræve et temmelig stort akvarie...

Da jeg var lille fiskede vi tit i en lille sø hvor der var gedder, og prøvede at tage en bette en med hjem i akvariet en dag - føj den er grim sådan en 🙂
Den havde det dog meget bedre i dammen!

Balledrengen — 26. maj 2010, 08:40

Nu er de vel ikke mega store når de er unger? Kunne jo være man kunne have dem i en periode indtil spise størrelse 😛

toevez — 26. maj 2010, 08:57

Dengang jeg var mindre lykkedes det mig faktisk at have hundestejler i et 128 liters akvarie, og de så ud til at trives ganske godt 😛 Det er da en dansk fisk 😀

K-_Christensen — 26. maj 2010, 08:57

nu er en regnbueørred faktisk ikke en dansk fisk, men skaller har jeg da prøvet at holde og smerlinger og små gedder kan man da godt holde i kort tid og en hel lille gedde er faktisk en rigtig flot fisk så er der jo hundestejler det er heller ikke nogen kedelig fisk jeg håber da på at fange nogen i søen overfor hvor jeg bor så blir der indrettet et akvarie til dem , suder er også en flot fisk men de blir også for store til sidst det samme med aborre så der er mange muligheder 🙂

Balledrengen — 26. maj 2010, 09:18

#5-6 Hundestejler!! hvorfor har jeg ikke tænkt på det... Det kunne da være hyggeligt, hvad for noget vand foretrækker de?

#6 Skrev også "Danske" da jeg mere mente fisk man kunne finde i de Danske Søer osv.

Tænkte på en Dansk Ål? De kan vel også gå i Ferskvand eller hvordan?

K-_Christensen — 26. maj 2010, 09:25

jeg har faktisk haft en ål på 15 cm da jeg var dreng men den så jeg ikke meget til og akvariet skal være 100 procent lukket ellers forsvinder den hurtig
#7 de små smerlinger man kan fange i mange søer er også en flot fisk i akvariet 🙂

Balledrengen — 26. maj 2010, 09:30

#8 Slow down! 🙂 de små smerlinger? hvornår på året er det bedst at fange dem? og hvor stor bliver hundestejlere eller de små smerlinger typisk?

K-_Christensen — 26. maj 2010, 09:35

#9 http://www.fiskefoto.dk/default.asp?fiskid=33

K-_Christensen — 26. maj 2010, 09:36

#9 den hedder grundling den jeg mener 🙂

Balledrengen — 26. maj 2010, 09:56

Hehe, nu ved jeg da hvad jeg skal ud og lave med min lille fætter i år! Ud og fange småfisk og se om vi kan tilvænne dem akvarier 🙂

En idé jeg dog har haft længe er at fange nogle danske flodkrebs og putte i et akvarium... Men endte med nogle Cherax stammen i stedet 🙂

chicha — 26. maj 2010, 10:02

# 12
Du må da endelig ligge nogle billeder op når du får etableret et "danskt-akvarie" det ku' være sjovt at følge med i, synes det er en spændende idé.

Mvh,
Christian

KStig — 26. maj 2010, 10:13

Er bitterling ikke også en dansk fisk?
Bliver omkring 10 cm og kan være i ferskvand

Hundestejle er saltvands/brakvands fisk

K-_Christensen — 26. maj 2010, 10:18

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Benfisk/bitterling

K-_Christensen — 26. maj 2010, 10:19

en hundestejle kan stort set leve alle steder salt / brak og ferskvand

Balledrengen — 26. maj 2010, 10:43

#13 Det skal jeg nok 🙂..

Det vil helt sikkert være interessesant at få dykket lidt dybere i de danske søer og lige finde ud af hvad der findes af mulige akvariefisk.
Ideen skal også været bygget ordentligt op, helt fra bunden så det bliver noget helt specielt 🙂.
Man kunne jo strække den så vidt, at man kunne opsøge nogle plantenørder, og finde ud af hvor vidt det er muligt at få nogle sø planter oveni 🙂..
Begynder dog at frygte, at det kræver jeg skal ud og have købt et nyt akvarium 😛

K-_Christensen — 26. maj 2010, 10:48

#17 haha det er sg da et godt argument for et nyt og større akvarie , det er da ikke noget at frygte alle undkyldninger kan bruges for et nyt akvarie 😀

Balledrengen — 26. maj 2010, 10:49

#18 Hehe, det er kun 2 måneder siden jeg købte det sidste 😛, og elregningen er blevet lidt større 😛

K-_Christensen — 26. maj 2010, 10:52

jo men et dansk inspireret akvarie skal jo ikke have varme det hjælper jo lidt

Balledrengen — 26. maj 2010, 11:05

Det skal nok være et 350l+ akvarium nok helst omkring de 500, med spandpumpe, og en god slat lys 😛 Stadig ikke billigt 😀

ekaxe — 26. maj 2010, 22:32

#14 Der er to slags Hundestejler den trepiggede og den tipiggede, den ene i salt/brakvand og den anden i ferskvand, jeg startede som akvarist for 60 år siden med Hundestejler, en han og en hun i et akkumulatorglas på ca. 15 l. hannen byggede rede og passede ungerne. *blink*

K-_Christensen — 26. maj 2010, 22:50

#22 det er så ikke helt rigtig begge slags kan fanges ,yngler og lever i ferskvand 🙂

K-_Christensen — 26. maj 2010, 22:58

http://da.wikipedia.org/wiki/Nipigget_hundestejle
http://da.wikipedia.org/wiki/Trepigget_hundestejle

nordbakken — 27. maj 2010, 01:32

#1 For det første, så er det ulovligt at fange små ørreder, der er noget der hedder mindstemål.
For det andet, så er der nok ikke en fisk der sviner mere end en ørrede, så den tror jeg hurtig du bliver træt af,
at gøre rent efter*GG* 😉

K-_Christensen — 27. maj 2010, 07:58

#25 det kommer da an på hvilken ørred der er tale om regnbueørred er der ikke mindstemål på 🙂

Thomas_Sig — 27. maj 2010, 09:54

Til information, så havde JyllandsAkvariet i Thyborøn i starten af denne måned et stort akvarium med nogle hundrede hundestejler gående. Det kunne jo være at de har det endnu, hvis man er i nærheden.

Ganske interessant at se, da det var sat op som et "røre" akvarium, dvs. at man kunne stikke en finger ned i vandet og opleve hvor nysgerrige fiskene er...

Mvh Thomas

Link: http://www.jyllandsakvariet.dk/

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.