Ny anvendelse af artsbeskrivelserne!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 25. maj 2010, 14:18
Vi ser det som en god måde at hjælpe forhandlerne, som trods alt ikke kan forventes at vide alt om alle fisk, til at give deres kunder den rette rådgivning, forhåbentlig til glæde for både den nye ejer og fiskene.
De pågældende udskrifter er, af hensyn til de mange kilder disse kommer fra, uden de billeder man ellers kan se, hvis man går ind på beskrivelserne her på siden.
Det ser sådan ud: http://www.akvariefisk.dk/forhandler/artsb.cfml?ArtID=14915&ForhandlerID=2561
Vi har i Admin-teamet diskuteret en del frem og tilbage, omkring den udvidede brug af det arbejde, som mange mennesker har lagt i disse beskrivelser, og fundet det mest rigtigt at informere brugerne om dette, også selv om vi har formelt har ret til at gøre det vi gør (iflg. den adspurgte advokat). Det er vores forhåbning, at de involverede forfattere, også vil bakke op om dette nye tiltag, som det i sidste ende jo nok er fiskene der får allermest glæde af!
Vi hører meget gerne meninger og spørgsmål fra jer der har hjulpet siderne med disse beskrivelser, og vil prøve på at gøre så mange som muligt tilfredse. Vi vil også gerne høre om andre ideer, som vi måske kunne bruge til at hjælpe forhandlerne med at få formidlet en større viden ud til kunderne (så vi måske kunne se en reduktion i antallet af f.eks. "slørhalebowledebatter").
Hvis nogle har kommentarer de ikke ønsker at komme med offentligt, bedes beskederne sendt til KimJ, som p.t. er ansvarlig for siderne.
Mvh. Team Akvariefisk!
Balledrengen — 25. maj 2010, 15:43
Det ville være en kæmpe hjælp, til en hver nybegynder, eller hvis det er første gang man har den pågældende fisk...
Man kunne håbe at forhandlere også ville bruge tid på at få ordentligt kendskab til de fisk de sælger.
Patrick — 25. maj 2010, 15:49
Den nye anvendelse har deusden flere funktioner.
1. Forhandlerne kan printe beskrivelsen har fra siden ud.
2. Forhandlernes fisk på deres salgsliste bliver til links til vores beskrivelser.
3. I artbeskrivelserne vil der stå hvilke forhandlere der har fisken.
Alt sammen skide smart.
så når man mangler en bestem fisk, så kan man hurtigt se hvilke af siden sponsorer der har den i forretningen.
puresp — 25. maj 2010, 19:05
Patrick — 25. maj 2010, 19:23
Vi vil som sådan ikke gå ind og opdatere/rette i arsbeskrivelserne da der er nogen som på et tidspunkt har lagt et stort stykke arbejde i dem.
Derimod tager vi gerne imod nye, hvorefter vi vil vurdere hvilken der er bedst og så er det selvfølgelig den der kommer online.
Ang akvaristørrelserne, så er mange af dem sat udfra nogle valgmuligheder der engang var. Dvs at man ikke selv kunne taste antal liter ind, men derimod skulle vælge en ud af nogle forskellige. Den daværende inddeling har nok ikke været optimal.
c sørensen — 25. maj 2010, 21:52
Ellers rigtig god løsning. Håber det kan hjælpe på slørhale-bowlerne.
Patrick — 25. maj 2010, 22:24
Det er jeg faktisk ikke klar over, men idet at det er et direkte link til siderne her, så vil jeg gå ud fra at evt kommentarer kommer med.
c sørensen — 25. maj 2010, 22:37
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.