Andre gode råd, for at udrydde en omgang fiskedræber?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

SofieLilje — 25. april 2010, 21:48

Mit akvarie er 112L og indeholder:
2 Dværgguramier (umiddelbart uden prikker)
6 Platyer
2 Guppyer (den sidste måtte lade livet 🙁)
og en Ancistrus sp.

Udover disse, så jeg et Platy yngel lige før jeg begyndte at medicinere. Har det nogen betydning for de små? 😮 (de var ok store, de par stykker jeg så)

Det startede med, at jeg opdagede mine fisk gned sig op af diverse dekorationsmaterialer. Jeg opdagede også nogle meget små(og få), sukkerkornsagtige, hvide prikker på nogle fisk(specielt i finnerne).
Jeg spurtede ned til dyrehandleren og fik fat i noget medicin. eSHa Exit hedder dét.
Jeg har nu doseret for 3. gang, og sidste gang i forhold til vejledningen, men der står dog, man kan dorsere et par dage mere for en sikkerheds skyld. Jeg gør det ihvertfald 2-3 dage mere. Der er stadig få pletter på et par fisk, og har også set et par gnide sig.. Men ganske lidt i forhold til hvordan de gjorde før medicinen.
Jeg har desuden reduceret temperaturen til 30, hvor den var omkring 24-25 før.
Jeg har tilsluttet godt med ilt til akvariet.
Desværre kom jeg hjem til en sløj guppyhan idag, som hang over bag pumpen, med en flækket halefinnen, og var oppustet, så valgte at aflive ham 🙁

Mit spørgsmål er egentlig... er der andet jeg kan gøre for at komme af med den s*tans sygdom?
OG... Jeg undlader at fodre disse dage, men har sat et par agurkestykker fast til min trærod, er det i orden? *rødmer*

/S

jery — 25. april 2010, 23:47

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1100461

SofieLilje — 26. april 2010, 00:01

Hej Jery

Mange tak for linket. Når du skriver en UV-behandling, er det så mine lysstofrør eller noget helt andet?

Jesper Green — 26. april 2010, 09:08

Jeg har brugt punktol mod hvide pletter en enkelt gang, med succes.
Men jeg fangede det også meget tidligt hvor der kun var få pletter.

jery — 26. april 2010, 09:41

#3: det er en specialanordning á la et indvendigt filter, hvor vandet filtreres forbi et UV-rør.

basseger — 26. april 2010, 09:46

her er et alternativ som jeg har valgt at prøve. det er stadig for tidligt at sige om det virker. men medicin som du kan se i min tråd jery linker til har ikke virket i mit tilfælde og det er egentlig et billigt alternativ..

så skal man lige huske linket:-)
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4400

c sørensen — 26. april 2010, 10:14

Måske er det også en god ide at skifte en ordentlig gang vand (30-50%) og så behandle videre 2-3 dage mere.

SofieLilje — 26. april 2010, 12:27

Tak for jeres råd. Jeg er bare en fattig studerende, så jeg har desværre ikke råd til sådan et UV-filter 🙁

c sørensen >
ja, god idé. Jeg har lige givet dem medicin for i dag også, så jeg skifter vandet i morgen og kører et par dage med medicin mere.

Ullits — 26. april 2010, 12:35

Den tråd der bliver linket til virker, det er dog ikke nødvendigt at tilsætte salt...
men en temp. på 30-31 grader i en lille uge slår disse flagellater ihjel...
de har 2 faser, den ene er den periode hvor de sidder på fiskene og for os er synlige, den anden foregår i bundlaget efter de har sluppet fiskene hvor de formerer sig og så starter angrebet forfra men denne gang med endnu flere pletter...
Disse flagellater kan ikke overleve i temperaturer på over 30 grader..
men som vedkommende i den anden tråd skriver, sørg for at der er god cirkulation og evt. lufttilsætning til fiskene i den periode det står på, af naturlige årsager mindskes iltindholdet jo varmere vandet er...

SofieLilje — 26. april 2010, 12:38

Ullits >
Mange tak for indlægget. 🙂 Min temperatur er også oppe på de 30 grader ca.
Og jeg har sat en luftpumpe til akvariet, så de har vidst fint med ilt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.