Koi til 2500ltr Havedam.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
digeridoo — 2. april 2010, 13:03
Mvh IS.
camog03 — 2. april 2010, 14:20
"De store fisk som stør og koikarper har behov for mere plads end de mindre fisk, og de bør tilbydes minimum 5 kubikmeter vand. Vil man holde koikarper med succes, beror det en del på dybden af havedammen. Her må det anbefales, at det dybe område mindst er på 130 cm. Langt bedre er dybder mellem 150 cm og 200 cm. Grunden hertil er, at koikarperne ikke tåler total afkøling af vandet om vinteren, hvilket ikke sker i de dybe havedamme, der nyder godt af jordens varme."
Det er altså både vigtigt med mange liter vand, men også en fornuftig udformning af bassinet. (Det giver sig selv at fisken bør have god plads omkring sig til at "strække ud" på, og ikke skal begrænses til at svømme i den samme bane frem og tilbage hele tiden)
Vi har koi i vores store bassin på ca.8-8,5 kubikmeter vand, som indgår i et system med ca. 10 kubikmeter vand ialt, og jeg ville ikke byde mine koi mindre forhold end dem de har nu, selv om 5 kubikmeter altså skulle være det absolutte minimumskrav.
En anden vigtig ting er desuden at koi sviner utrolig meget, så det er vigtigt med et stort filter til at holde vandet rent. Biofiltersystemet skal have en volume på mindst 10% af bassinets størrelse, og vandet skal, mindst hver anden time og helst en gang i timen, løbe gennem pumpen.
Så et volumenmål på 2,5 kubikmeter vand er altså desværre ikke nok til at skabe de rette betingelser til at holde koi.
Det er en pladskrævende, dyr og til tider besværlig hobby at holde koi, men det er nu det hele værd, når man kan sidde en varm sommerdag på terrassen og nyde synet af de smukke fisk i et stort og flot bassin 😎
digeridoo — 2. april 2010, 15:13
Men mange tak for svaret camog03.
camog03 — 2. april 2010, 15:50
Og det var så lidt 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.