Hjælp til Gubby fisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Mikey88 — 16. marts 2010, 19:35
Jeg skriver herinde, da jeg føler jeg fik for lidt hjælp ude hos forhandleren.
Det drejer sig om mine gubby fisk, som er begyndt at opføre sig anderledes.
Det startede med at jeg var hos forhandleren i går for at hente mig en ny malle samt et stykke trærod. Her blev jeg fristet af at de havde sat et iltapparat ned til halv pris. Så jeg købte mig sådan et og installerede det i går. Jeg havde taget alle fisk over i en bowle, for at kunne omrokere i mit akvarie og lave plads til dimsen. Da jeg så får sat mine fisk tilbage i akvariet sker der det, at mine fuldvoksne gubbyfisk kun vil være helt oppe ved overfladen af akvariet. Der kan sagtens svømme en enkelt helt ned og lægge sig på bunden lidt hvorefter den stryger til tops igen. Og en enkelt af dem har det med at ligge skrå, som om den er syg.
De har aldrig opført sig sådan inden jeg anskaffede mig det iltapparat. Mine gubby-unger kan også finde på at lægge sig ved overfladen engang imellem, men mine maller samt neonfisk har ikke forandret sig spor.
Jeg har haft akvariet med fisk i ca. en måneds tid, og der har ingen problemer været indtil nu.
Håber nogle kan hjælpe mig her.
Mine data:
54 liters selskabsakvarie med lys, varme, ilt og pumpe
5 stk. planter.
1 trærod
blandet mørke og røde sten
1 kunstig træstamme med "hule" i.
Mine fisk:
6 stk. gubbyfisk
13 stk. gubbyunger
12 stk. neonfisk
2 stk. maller
Jeg har efter deres opførsel valgt at skifte ca. 50% af vandet ud. Mdn kan stadig ikke se nogen forskel.
lovemollyer<3 — 16. marts 2010, 19:47
hved ikke om det hjælper er ikke så erfaren indnu *rødmer*
Mikey88 — 16. marts 2010, 19:53
Det kan selvfølgelig godt være at min trærod har skabt et nyt forhold i vandet, som mine gubbyfisk ikke synes om. Havde dog haft den i kogende vand inden jeg lagde den i akvariet.
Andre bud? *skeptisk*
MobbeDuo — 16. marts 2010, 20:03
Hvorfor så ikke fjerne det såkaldte "iltapparat" siden det er kommet efter ??
Og jeg tror ikke det er roden da de normalt ikke udleder andet end garvesyre og farve.
Men du har husket og koge og lade den trække vand og afgive farve inden du smed den i akvariet ??
AndersGS — 16. marts 2010, 20:10
Hvordan var temperaturen i bowlen? Mit umiddelbare bud vil være at de har været udsat for temperatur-chok. Det sætter dem helt ud af kurs, men de burde finde tilbage til "normal" igen efter nogle timer.
MobbeDuo — 16. marts 2010, 20:16
Uha jo de rødder er en god lille søndags snack 😀
Nej det var den gamle som altid gjorde det, så det har jeg jeg selvfølgelig også taget til mig og gjort, så det var ikke lige nåde jeg tænkte over, bare hvad jeg gør af ren rutine 🙂
Mikey88 — 16. marts 2010, 20:29
#5 Jeg puttede akvariets vand over i bowlen. Så det skulle gerne være samme temparatur. Selve omrokeringen tog ca. 30 min. Så de har ikke stået flere timer uden varme-enheden.
Og der er gået mere end et par timer. De har opført sig således nu i ca 24 timer. Har prøvet at slukke iltapparaet igen for at se om dette kunne løse det. Men det ændrer ingenting. De sidder oppe i hjørnet af akvariet i en stor klump, som havde de et gruppeorgie kørende. Mærkeligt nok er selve ungerne meget normale i forhold til.
Har dog lagt mærke til at min ene malle engang imellem går helt op til overfladen, som om den lige trækker vejret ind, og så hurtigt ned på bunden igen.
miever — 17. marts 2010, 11:04
Ellers dine vandværdier? Nu har du skiftet vand, men har du på nogen måde kontrolleret for nitrit og nitrat osv? Hvis ikke prøv det og se om der er noget der der ikke er som det bør være, en del forhandlere kan kontrollere vandet for dig hvis du ikke selv har udstyret til det.
jery — 17. marts 2010, 11:09
Hvordan er dit vandskiftemønster (hvor meget og hvor tit)?
Mikey88 — 17. marts 2010, 12:06
Har ikke selv udstyr til at test nitrit og nitrat. Men kan tage en vandprøve med ned til min forhandler i morgen. (har lige skiftet vand for 10 min siden).
#9 Mit akvarie har kørt i ca 30 dage nu. Begyndte først at skifte vandet efter i går, da jeg kunne se at mine gubbyfisk opholdte sig i toppen af akvariet.
Jeg kan se nu efter mit 2. vandskift, at der er nogle af fiskene der er begyndt at svømme lidt mere rundt. Men de søger stadig læ i enten toppen eller bunden af akvariet. Min gule gubby fisk er i bunden konstant og har mistet lidt af sin kulør.
jery — 17. marts 2010, 13:30
Skift en ordentlig portion så hurtigt som muligt. Derefter 20-30% hver anden dag et par gange. Hvis fiskene så har det godt igen, kan du gå over til et fast ugentlig vandskift.
Jesper Green — 17. marts 2010, 13:41
Vandskift er løsningen.
Læs her hvordan problemet opstår :
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Akvariekemi_for_dummies
Mvh
Jesper
Guppyfisken — 17. marts 2010, 15:09
Også at din malle svømmer op og hiver luft af og til indikerer dårlig vandkvalitet.
Du må som # 11 foreslår lave lidt hyppige vandskift en tid og så håbe at gupserne klarer den 🙂
Mikey88 — 19. marts 2010, 13:06
Indtil videre har jeg mistet 1 gubby, 4 gubby unger, 1 neon og 1 malle. Jeg har så også fået et nyt kuld gubbybørn.
madsb8 — 20. juni 2015, 17:57
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.