Pumpe i 65l akvarium?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

GraverDrengen — 8. marts 2010, 20:12

Hejsa alle folkens!

Jeg vil høre om der er nogen der har nogle gode råd angående en pumpe til mit akvarium?
Jeg har et forholdsvis nystartet akvarium, med en enkelt piratfisk, 4 små ung-black-mollyer og 15 rejer.
Der tilgår senere lidt andet blandt andet en Cherax Spec., og nogle andre småfisk, da min pirat er noget mere fascineret af kogt kylling, end af fiskene! 😀

Mit spørgsmål er så:
Jeg har en almindelig pumpe i lige pt., jeg må indrømme at der nok ikke er et komplet filter indeni osv...
Men sådan nogle piratfisk sviner lidt meget... Og jeg vil derfor have en bedre pumpe i.
HVILKEN?

I ved allesammen meget mere om alt det skidt end jeg gør, og jeres samlede viden må kunne hjælpe mig med en hurtig løsning. 🙂
Jeg vil helst have en indvendig pumpe, som ikke larmer for meget (og så skal den i tidens ånd også være energisparsommelig...).

På forhånd tak 😀

10nnitus — 8. marts 2010, 20:30

Smid piraten ud, hører ikke til i så lille et akvarie

Fungusar — 8. marts 2010, 20:40

Piratfisk er en stimefisk og som 2 sige, så hører den ikke til i et 65l

Sølz — 8. marts 2010, 20:50

Hvis du - mod de 2 givne råd 🙁 - beholder din piratfisk, der sviner meget, så er svaret da ganske nemt - køb en spandpumpe med et godt flow. Du får meget mere filtermateriale, der skal håndtere belastningen i dit akvarieumpå denne måde

GraverDrengen — 8. marts 2010, 21:39

#2 og #3 - Nu er det sådan et langt de fleste man spørger på biologi på Århus Universitet, inkl. min kæreste der har en cand. i vandbiologi, anbefaler at man holder pirater alene, eller i stimer over seks.
Så undskyld mig at jeg holde mig til dem i stedet for jer... Men nu er det også sådan at fisken er er halvandet år, og kun 12cm. lang, så den klarer sig fint i mit akvarium(ental! AKVARIUM).

Og til #4, mange tak. Jeg vil se på en spandpumpe... Er der nogen man kan anbefale?

Olaf — 8. marts 2010, 21:42

Her er et link;)

http://unimati.biz/product.asp?product=696

Jesper Green — 8. marts 2010, 22:13

#5 - Her er lidt Piranha oplysninger til dig og kæresten :
http://www.piranha-info.com/default.php?lang=en&id=page_2

The exact size of the tank piranha's should be kept depends on the species, and often is a matter of heated debate amongst piranha enthousiasts. A common rule of thumb is at least 20 gallon (80 liter) per adult fish for Pygocentrus species, and for the smaller solitary Serrasalmus species at least a 40-48" (100-120cm.) long tank.

All Pygocentrus species are shoaling fish by nature, which means that they should be kept with more than one in a tank.

Mvh
Jesper

Mr.Frog — 8. marts 2010, 22:21

Hvorfor købe et filter ?
Om 3 måneder er mollyerne og rejerne ædt og piratfisken er blevet så stor, at trådstarter indser den er for stor og fjerner den 😛

Fungusar — 8. marts 2010, 22:28

Jeg har Phd i fisk, jeg siger at man ikke kan ha en pirat ALENE i et 65L

Dav — 8. marts 2010, 22:33

Jeg har 2 Pygocentrus Nattereri på 12 cm i mit 128 L akvariUM...! 😛

I starten gik de i mit 63 liters, indtil for et par uger siden. De er livet vældigt op, og er tydeligvis i meget bedre humør nu! Jeg vil sige at selvom jeg har antallet 2 stk, i et 128 L med nogle gode Javabregner moderplanter og en pæn stor rod med hule under, har de gavn af hinandens selskab. Dette er tydeligt at se! De nærmest snakker med hinanden.

Jeg har for en uge siden givet dem selskab i 12 stk kobbertetra, og 12 stk sort tetra. Piraterne har dog nu "tilpasset" bestanden lidt, og der er idag 5 stk Kobbertetra og 11 stk sort tetra.

Piraterne fodres med små terninger af frosset frisk laks eller sej, og til tider frosne blåmuslinger. - Og så tager de sig lige en "godnatmad" en gang imellem. Piraterne er tydeligvis langt mindre sky nu, og er rigtig flotte i farven.

Jeg har 26 grader, dunkel belysning og en Tetra EX700 spandpumpe.

Jesper Green — 8. marts 2010, 22:36

[citat]Jeg har Phd i fisk[/citat]

Nu finder du vist på røverhistorier igen 😛

Fungusar — 8. marts 2010, 22:42

Haha, det siger mine venner 😛 At jeg har Phd i fisk altså, ikke det med røverhistorier 😀

GraverDrengen — 9. marts 2010, 00:07

[citat]Jeg har 2 Pygocentrus Nattereri på 12 cm i mit 128 L akvariUM...! 😛

I starten gik de i mit 63 liters, indtil for et par uger siden. De er livet vældigt op, og er tydeligvis i meget bedre humør nu! Jeg vil sige at selvom jeg har antallet 2 stk, i et 128 L med nogle gode Javabregner moderplanter og en pæn stor rod med hule under, har de gavn af hinandens selskab. Dette er tydeligt at se! De nærmest snakker med hinanden.

Jeg har 26 grader, dunkel belysning og en Tetra EX700 spandpumpe.[/citat]

Mange tak! Det var et svar med en argumentation der kunne bruges! 🙂

Og ang. PhD i fisk... Nok næppe - nærmere heldig hvis man kan holde sig fast som kabelnedgraver for TDC! 😀

Mr.Frog — 9. marts 2010, 00:13

128L er også alt for lidt til piratfisk *blink*

10nnitus — 9. marts 2010, 00:29

# 5 & 13
Jeg ved ikke hvad jeg skal svare...............tomhed

Mr.Frog — 9. marts 2010, 00:43

#5
Vedkommende på universitet, har tydeligvis ikke haft akvarie med piratfisk *blink*.
Hvad er det for en piratfisk du har ?
Her er artsbeskrivelsen for den mest almindelige piratfisk på markedet.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pygocentrus_nattereri

Jesper Green — 9. marts 2010, 08:10

#15 - Det ses jo tit at folk leder efter det svar som der passer dem bedst 🙂
....skidt med hvad som der er korrekt og bedst for fisken.

Dav — 9. marts 2010, 10:02

Mr. Frog:

Du har sikkert ret mht. piratfisk i 128 L, men mine trives virkelig godt, hvilket er tydeligt at se.

Det er klart at det er uholdbart når fiskene antager den dobbelte størrelse, men jeg vil overveje situationen igen, når de er noget større, end de er nu.

De andre beboere har faktisk bragt meget mere ro og dynamik ind i baljen, og jeg har ikke set dem tage en fisk endnu, men jeg kan jo godt tælle 🙂 Piratfiskene er bedst til at tælle nedad 😉

De sorte tetraer er meget fortrolige, og svømmer tit lige foran piratfiskene, men er hurtige, så piraterne har vist kun fanget 1 stk, indtil videre. Kobbertetraerne er ikke snu nok, så..... De har alle gået sammen i 8 dage nu.

Der er masser af skjul bag store planter og roden, men alligevel er piraterne nu ret fortrolige, og gemmer sig kun ved store skygger mod akvariet og hurtige bevægelser i nærheden.

Men jeg er ikke i tvivl: Når jeg sidder foran og kigger, holder de øje med mig! 😎

GraverDrengen — 10. marts 2010, 12:27

Ja, jeg må krybe til korset og indrømme at jeg har tænkt så meget over det I har sagt om at den ikke har det godt i akvariet, så jeg nu har købt et 320l. akvarium! 😛

Derfor spørger jeg igen, hvilken spandpumpe vil I anbefale til sådan en ka'l?

Er der et bestemt mærke jeg skal gå efter, eller er der nogen jeg skal holde mig LANGT fra?
ELLER: Er der én bestemt pumpe som I alle mener er den bedste opfindelse siden vekselstrømmen? 😀

Jan Persson — 10. marts 2010, 12:31

Eheim er generelt anset som den bedste og mest holdbare spandpumpe.


http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=748

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3871

Dav — 10. marts 2010, 12:35

Det er rigtigt at Eheim går for at være Mercedes'en, men jeg er nu fint tilfreds med min Tetra EX700.

Du skal dog nok have en EX1200, hvis det er sådan en du vælger.

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=26

Mijo — 10. marts 2010, 12:45

Det her er et rigtigt godt filter funker perfekt i min 325L http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=10305

Dav — 10. marts 2010, 14:20

Hehe jamen det er jo også det samme, bare 26 kr billigere 😀

Olaf — 10. marts 2010, 15:11

Graverdreng du skal sku´have noget ros for at have købt et 320 l.🙂

10nnitus — 10. marts 2010, 15:14

#19
Så er vi på rette vej, skulderklap herfra.
Hvis du hvad jeg går ud fra, da du nu har invisteret i et større akvarium,vil beholde piraten/erne, og da den/disse sviner mere end godt er, vil jeg helt klart anbefale denne pumpe, og nej den er bestemt ikke for stor, belastet omkring 1200L/t
Du skal regne med et gennemløb på mellem 4 - 6 gange i timen
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=9243

Jesper Green — 10. marts 2010, 17:08

[citat]Graverdreng du skal sku´have noget ros for at have købt et 320 l.🙂
[/citat]

Enig! 🙂

Dav — 11. marts 2010, 08:15

Fint Graverdreng, så husk en masse planter og rødder, nu hvor der er plads. Du vil opleve en helt anderledes "glad" fisk 😉

- og så er der basis for andre fisk. Jeg kan anbefale sort tetra, som de ikke er specielt interesseret i. Smoking tetra skulle også kunne gå, men jeg har ikke fået testet endnu.

Lad være med at købe fiske med skrappe farver, med mindre de er tiltænkt som foder. 😎

GraverDrengen — 11. marts 2010, 22:47

Tak for opbakningen... 😉

Jeg skal nok begynde at lægge lidt billeder op på siden, når der kommer gang i det.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.