Spørgsmål om hvilke fisk i mit akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lvp — 5. marts 2010, 13:20

Hej. Jeg er en pige på 12 år, som snart skal have et akvarie. Kan Zebrafisk, Guppyer og tetraer godt holdes i samme akvarie:)

Lausemand — 5. marts 2010, 15:12

Nu kender jeg ikke alle tetraer, men jeg har både zebrafisk, guppyer og glødelystetra i samme akvarium - de hygger sig fint:D

lvp — 5. marts 2010, 19:37

Tusind tak for svaret:D. Men hvor stort skal ens akvarie være*uhh*

Lausemand — 5. marts 2010, 19:46

Det er jo afhængigt af hvor mange fisk du vil have.

Du skal som hovedregel gå ud fra 1 cm voksen fisk pr. ltr. vand. Husk at trække nogle liter fra til grus, planter og pynt.

Du kan se voksenlængden på fiskene i artsbeskrivelsen. Husk at du nok skal have en eller to maller til at "rydde op".

De tre nævnte arter tidligere bliver ca. 5 cm. som voksne, så i et 54 ltr. kan du have 10 fisk. Zebrafisk og glødelystetra er stimefisk, så her skal du gerne have min. 5-6 stk. af hver. Så hvis du vil have disse tre arter, så tror jeg at du skal lede efter et 112 ltr. akvarium:)

Mr.Frog — 5. marts 2010, 20:09

#1
Maller ryder ikke meget op. Det skal akvariepasseren selv gøre 😉
1.Først finder du de fisk du vil have.
2. Så kigger kigger du efter akvariet bagefter.
3. Så spørger du herinde på akvariesiden, om det er rigtigt det du har sat sammen.
4. Så køber du et akvarie, og gør det klart med indretning, til det er som du synes det skal se ud. Så skal akvariet stå med vand i, i 10 dage, inden du køber fisk.
5. Så køber du nogle af de fisk du skal have, og der må kun sættes nogle af fiskene i ad gangen. Efter 4 uger, så kan du sætte lidt flere fisk i.
6. I starten skal du skifte vand 2-3 gange om ugen. Og efter 6 uger, kan du nøjes med at skifte vand 1 gang om ugen. Og du skal sørge for at filteret ikke går istå af skidt, så det skal renses jævnligt.
7. Fiskene skal fodres meget lidt ad gangen. Specielt i de første 2 måneder.

God fornøjelse med det, og velkommen her på akvariesiden.dk 🙂

Jeanette T — 5. marts 2010, 20:23

Jeg vil anbefale dig at få et akvarie på 128L. da det giver mulighed for flere fisk og er nemmere at få til at fungere end et lille 54liter akvarie.

Samtidig vil jeg anbefale dig, du ikke putter for mange forskellige arter i.

Vælge 2-3 arter " afhængi af hvor stort et akvarie du får" og få nogle store stimer af dem, det giver et mere harmonisk akvarie.
I bunden skal du have nogle paser maller, de er akvariets skraldemænd og holder bunden ren for foderrester. de er også en flokfisk og har det bedt i en gruppe på mindst 6 stk.
hos fiskehandlerne vil du blive anbefalet sugemaller, til at holde akvariet ren for alger. Der vil jeg anbefale dig rejer i stedet for, de er langt mere effektive, sjove og kønne.

Zebra fisken er meget aktiv og giver rigtig meget liv i et akvarie, så de kan klart anbefales.
Guppyer er meget flotte og nemme, men de får også mange unger, som er svære at komme af med, så det kan godt give problemer i det lange løb. for med mange fisk kan vandbalancen nemt ødelægges

De arter jeg har erfaring med og kan anbefale er:
Hvid skybjerg fisk: En stime på 20 stk. er utrolig flot.
Glødelystetra: en stime på 10-20 stk.
Rød neon: igen en stime på 10-20 stk.

Men generelt vil jeg sige, vælge små fisk, set giver mulighed for flere fisk.

lvp — 5. marts 2010, 21:11

Tusind tak for de gode råd, og svar:D. Men er 112 og 128 ltr ikke ret dyre?😐

Jeanette T — 5. marts 2010, 21:44

Det behøver de bestemt ikke at være, men det kommer helt an på hvad du gerne vil have.
Jeg vil anbefale dig at finde et med heldækkende armatur, der er jævnlig nogle til salg for rimlige penge, hvor alt udstyret er med.

Giv dig tid til at kigge på dba.dk og guloggratis.dk samt her på siden.

Jeanette T — 5. marts 2010, 21:51

Der kan dog være forskel på hvor i landet det er.

Men jeg vil men der skulle være chancer for at finde til en pris fra 500kr. afhængi af hvilket udstyr der følger med samt om det er gjort rent.

I meget sjældne tilfælde, kan man få det for at hente det.

lvp — 5. marts 2010, 22:09

Tak.😀 Kan jeg samtidig også have Killi'er, hvis jeg stadig har de der guppyer,glødelystetraer og zebrafisk i et af de akvarier i har anbefalet?*rødmer*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.